send dit brev her

 Du kan også besøge os personligt i Basen.

2017-03-23 08:38:18

Alder: 15
Køn: dreng

Hvilket køn bruger vold mest i familien? Spørg …

Hvilket køn bruger vold mest i familien? Spørg på veje af projektuge

2017-03-23 20:23:45

Kære dreng på 15 år Vi vil meget gerne besvare dine spørgsmål, men spørgsmål vedr. skoleprojekter og lign. besvarer vi ikke her, da dette er vores Brevkasse for rådgivning om vold. Du må dog meget gerne skrive til os på info@brydtavsheden.dk, og så kan vi besvare din henvendelse enten senere i dag eller i morgen. Det håber jeg er okay med dig. God dag.

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2017-03-21 09:14:42

Alder: 15
Køn: dreng

Hej Jeg er en dreng på 15 år som har nogle spø…

Hej Jeg er en dreng på 15 år som har nogle spørgsmål som kunne være dejligt hvis du kunne svare på dem. Jeg har projektuge denne her uge og jeg har brug for svar! :) Spørgsmålene: Hvornår bliver vold brugt mest? Hvordan bliver personerne påvirket? Hvad er gennemsnittet for børn der bliver udsat for vold? Hvorfor slår forældrene deres børn? Hvad er vold? Hvad er psykisk vold? Hvordan påvirker vold barnets fremtid? Hvordan kan det koste dyrt? (Penge)

2017-03-22 09:45:14

Kære dreng på 15 år Vi vil meget gerne besvare dine spørgsmål, men spørgsmål vedr. skoleprojekter og lign. besvarer vi ikke her, da dette er vores Brevkasse for rådgivning om vold. Du må dog meget gerne skrive til os på info@brydtavsheden.dk, og så kan vi besvare din henvendelse enten senere i dag eller i morgen. Det håber jeg er okay med dig. God dag.

Andreas

Se svaret

2017-03-19 10:14:32

Alder: 16
Køn: dreng

Hej. Jeg er biseksuel og agnostisk ateist, jeg ve…

Hej. Jeg er biseksuel og agnostisk ateist, jeg ved med sikkerhed at min far slår mig hvis han finder ud af det men jeg har ikke lyst til at leve i skjul. Og hvordan ved jeg at han vil gå amok? For lidt tid siden fandt min muslimske far ud af at min storesøster havde skrevet med en dreng over en længere periode. Hun blev slået, adskillige slag og spark fløj mod hende. Min far beordrede mig endda til at \\"hente en kniv\\" så han kunne true hende med den. Jeg hentede den selvfølgelig aldrig og prøvede at få ham væk fra hende. Han forbød hende at gå i skole i lidt over en uge da hun havde.mærker rundt omkring hele kroppen og folk ville blive mistænksomme. Derfor er jeg meget bange og jeg kan ikke forestille mig hvad han ville gøre ved mig hvis han finder ud af hvem jeg er, vil han virkelig dræbe mig og ikke bare true med en kniv? Jeg har ikke lyst til at ende som en nyhedshistorie. Det her er mit stille råb om hjælp og desuden også mit absolut første skridt jeg nogensinde har tager. Håber i kan hjælpe mig.

2017-03-19 10:36:54

Hej dreng på 16, Tak for dit brev. Det er jo voldsomme eksistentielle spørgsmål, du slås med. Der hersker ingen tvivl om, at du selvfølgelig har ret til at være den, du nu en gang er - såvel religiøst som seksuelt. Men din udfordring er jo, at dine nære omgivelser - i det her tilfælde din egen far, ikke vil acceptere dette. Din far må hverken slå, true eller frihedsberøve sine børn, sådan som du beskriver det. Det er såvel kriminelt som strafbart, hvis det kommer til myndighedernes kendskab. Det ved han sikkert også godt, siden han holder din søster inde, for ingen skal se de blå mærker. Det er jo usikkert, hvad hanrent faktisk vil gøre ved dig, men man kan jo godt frygte noget i den retning af hvad du beskriver. Så jeg vil først og fremmest råde dig til at gå meget forsigtigt frem og tænke i din egen sikkerhed, før du for alvor bekender kulør i forhold til hvem du er og hvordan du ønsker at leve dit liv. Det betyder ikke at du ikke har ret til det - alene at du skal være forsigtig, så du får taget de rigtige skridt i den rigtige rækkefølge og på det rigtige tidspunkt. Jeg kender to organisationer, som jeg kan anbefale dig at rette henvendelse til, men igen - gør det diskret og IKKE fra din egen telefon eller PC i fald din far kunne finde på at kontrollere disse, for at se hvem du taler med og hvilke sider, du besøger. Brug en PC på biblioteket, skolen eller en vens. De to organisationer er etniskung.dk og lgbt.dk Jeg ved, at begge foreninger har stor erfaring i at hjælpe unge som dig. Så de vil åbenlyst være de bedste til at rådgive dig. Du kan måske også møde andre unge i samme situation og høre om deres erfaringer og hvordan de har tacklet situationen. Så rigtig godt, at du nu har taget det første skridt. Det er modigt og klogt. Tag det næste men træd varsomt og tænk dig om, inden du bare buser ud med det hele. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-03-14 21:34:33

Alder: 18
Køn: pige

Hej Brevkasse, jeg har et lidt langt spørgsmål …

Hej Brevkasse, jeg har et lidt langt spørgsmål For et par måneder siden var jeg i et meget usundt forhold med en mand. Jeg kom ind i forholdet med et meget lavt selvværd og kæmpede lidt med en mindre depression og blev tiltrukket af hans høje selvtillid og ambitioner. Jeg havde lige slået op med min tidligere kæreste da jeg begyndte at se ham og han var ikke glad for at jeg stadig havde kontakt til min eks. Han brugte det ofte som en undskyldning for at blive vred på mig og ikke have tillid til mig og derved kontrollere mig. Jeg flyttede ind hos ham og blev en del af hans familie og langsomt isolerede mig selv fra mine egne venner og familie. Jeg droppede ud af klasse i gym fordi jeg gik i samme klasse som min eks og det kunne han ikke have. Han tjekkede alt på min mobil næsen dagligt og spurgte hvem jeg havde snakket med i løbet af dagen og anklagede mig tit for at snakke med andre drenge eller være utro med min eks. Han vidste mit selvværd ikke var særligt høj og snakkede tit om andre piger og hans egen eks hvis jeg kom til at snakke om fx en mandlig kollega og han truede tit med at slå op. Hvis jeg havde en lidt for nedringet top på ville han spørge om jeg havde behov for anerkendelse fra andre mænd og hvor slutty jeg var. Jeg var konstant på listefødder omkring ham fordi jeg var bange for at sige noget forkert som gjorde ham vred. Han blev ikke ked af det og havde ikke grædt siden han var en lille dreng. Han udtrykkede sig kun gennem vrede. Jeg er overbevist om at han har været traumatiseret som lille pga at han fik at vide at hans far var dødssyg af kræft. Han arbejde rigtig meget og var meget ihærdig, alt handlede om image og intet var godt nok. Dog var jeg overbevist om at han gjorde mig lykkelig og overså totalt alle faresignalerne der var hos ham. Jeg fik det gradvist dårligere og dårligere og han forstod det ikke og det gjorde jeg heller ikke helt. Det endte med at hver gang han blev vred på mig, var jeg så deprimeret at jeg kunne ikke reagere normalt og sige fra og begyndte bare at græde og ville læbe væk. Det var der han begyndte at blive voldelig første gang, da jeg var ved at hoppe ud af bilen mens vi kørte fordi han råbte af mig og slog op med mig. Han prøvede at holde mig tilbage og slog mig flere gange. Jeg løb væk i et par timer og endte tilsidst hos min mor. Et par timer efter skrev han en undskyldning og vi kom sammen igen. Derefter friede han til mig og snakkede om at vi skulle flytte sammen, og jeg troede igen at jeg var lykkelig med ham. Men det skete igen og det blev kun værre. Det endte dog med at han slog op med mig fordi jeg ikke var ambitiøs og intelligent nok for ham. Jeg var fuldstændig knust og var svært deprimeret på det tidspunkt. Jeg har det dog meget bedre idag og har arbejdet meget med mig selv og fået hjælp til min depression. Jeg har det så meget bedre at jeg har mødt en mand som er virkelig vidunderlig, glad og stabil. Han kender dog ikke min fortid eller til mine dårlige dage. Jeg føler lidt at jeg snyder ham, fordi han virker overbevist om at jeg altid er en livsglad person. Min fortid har givet mig en smule baggage og jeg er bange for at han ikke vil være sammen med mig hvis han ved hvor meget der er. Og hvornår og hvordan skal jeg sige det til ham? Tak for din tålmodighed Mvh Lisa

2017-03-17 09:03:40

Kære pige på 18 år. Tak for dit lange og fine brev til os, hvor du beskriver så godt, hvordan dit forhold har været. Det har ikke været et godt kæresteforhold og jeg er glad for at læse, at du er kommet ud af det forhold. Har du haft mulighed for at tale med nogen og bearbejde dine oplevelser ? Hvis du bor i nærheden af København, så kan vi tilbyde dig nogle samtaler, og hvis du bor længere væk, så kan vi tilbyde dig telefonsamtaler. Du kan ringe ind til foreningen og tale med os om dine muligheder. Du kan bare fortælle, at du har skrevet til brevkassen og blev anbefalet at ringe. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om hvordan du skal gribe det an med at fortælle din nuværende kæreste om forholdet. Måske du kan starte småt, ved at sige lidt om grunden til at du har dårlige dage, nemlig at der er gamle ting, der dukker op og gør dig ked af det. Så får du også en viden om hvordan han reagerer på det du siger. Måske skal du være klar på dit behov og fortælle ham, at han jo ikke skal løse noget, men at du gerne vil fortælle om dine oplevelser. Så egentlig har du blot brug for at han lytter. Jeg håber at dette svar har givet dig nogle tanker. Og husk at du kan kontakte os igen. Mange tanker til dig og held og lykke med dit liv uden vold.

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2017-03-14 20:40:46

Alder: 14
Køn: pige

Hej, Jeg har to brødre på henholdsvis 3 og 6, s…

Hej, Jeg har to brødre på henholdsvis 3 og 6, som jeg er bange for bliver slået. Jeg har ikke selv set dem blive slået, men jeg er så ufatteligt bange for at de bliver. F.eks. Kan man tit høre et kæmpe klask nede under og så høre en af dem græde, og nogle gange når jeg kommer hjem fra skole kan jeg se at deres kinder er helt røde, så det ligner at de har fået en lussing. Men jeg har selv set dem blive nevet, rusket og skubbet til. Og igår lød det virkelig som om min mor tog kvæler tag på min mindste bror, du hun sagde noget i retningen af: \\"hvis du ikke stopper så bliver jeg nødt til at holde om dig\\", og bagefter kunne jeg høre min bror råbe panisk at han ikke kunne trække vejret, og så sagde hun bare at det var hans egen skyld og at det var ham, der afgjorde hvor hårdt hun blev nødt til at holde. Og jeg forstår bare ikke hvorfor de gør det? Da jeg var mindre gjorde de det ikke mod mig. Men tror i jeg overreagere? Jeg er virkelig fortvivlet, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

2017-03-16 23:39:16

Kære pige på 14 år. Det er rigtig godt at du skriver for det er alvorligt det som du oplever sker med dine brødre. Og hvor er du en god søster, at du bekymrer dig for dem. Jeg tror ikke at du overreagere, fordi du jo har hørt volden mod dine brødre og set mærker efter slag. Jeg kan ikke forklare for dig, hvorfor dine brødre måske bliver slået. Nogen forældre slår børn fordi de tror, at det er en god opdragelse, men der er også nogen der slår, fordi de ikke magter uro og opdragelse hvor man taler med sine børn. Jeg tænker på hvad der mon har forandret sig derhjemme, siden du var lille. Dengang blev der ikke brugt vold, hvorfor mon det så sker nu ? Du skriver at det er din mor, hvor er dine brødres far i dette her, ved han hvad der sker ? Hvem kan hjælpe dig med at få sagt til din mor, at det altså ikke er godt for drengene, tværtimod så kan det skade dem, at blive slået og holdt så hårdt, at de ikke kan trække vejret. Har du en moster eller en mormor og morfar, som du kunne tale med og fortælle hvad du har oplevet. Eller kan du selv på en rolig efter middag tale med din mor og fortælle hende, at du ikke kan forstå hvorfor drengene bliver slået. Jeg ved ikke om det er nok råd og om de kan bruges. Du kunne måske også skrive til vores chat, så kan vi tale med dig om der er nogle af rådene , der kan bruges. Jeg synes det er flot at du tager dig af dine brødre og jeg håber meget at volden mod dem stopper. mange tanker til dig.

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2017-03-14 13:31:17

Alder: 18
Køn: pige

Hej... Sagen er den at min far bliver agressiv og…

Hej... Sagen er den at min far bliver agressiv og slår mig når han drikker alkohol.. Men det har desværre udviklet sig til at også gør det ædru... Vi kommer tit op og skændes da jeg kæmper med en depression..og angst... Jeg er for 1 år siden kommet ud af et voldeligt forhold og det forfølger mig en del... Men min far vil gerne ha at jeg taler med ham om det... men det kan jeg ikke når han hidser sig op og skubber mig ind i vores Reoler og smider mig hårdt ned i gulvet... jeg har flere gange haft blå øjne og andre blå mærker i ansigtet og på ribbene... Han bliver sur på mig fordi jeg græder..han mener at det kun er de svage der græder... Så mit spørgsmål er... Overreagere jeg når jeg mener at det er forkert ?...

2017-03-14 20:14:08

Kære pige på 18. Tak for dit brev. Nej - selvfølgelig overreagerer du ikke. Din reaktion er helt normal og forståelig. Det er situationen og din fars opførsel, det er helt galt med. Din far må hverken slå dig, smide emd dig, true dig eller lignende. Det er forbudt og det er strafbart. Han har heller ingen ret til at udspørge dig om dit forliste forhold. Hvis du har mulighed for det, vil jeg foreslå, at du ringer til os en af de nærmeste dage eller bruger vores chat. SÅ kan vi meget bedre hjælpe dig til at komme videre og med råd om, hvad du kan gøre, for at passe på dig selv. Det er bestemt ikke dig, der overreagerer - nærmest tværtimod. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-03-14 07:57:06

Alder: 13
Køn: pige

Hvad skal man gære hvis e s forældre ind i melle…

Hvad skal man gære hvis e s forældre ind i mellem slår og har det værste temperament?!? Både mig og min søster bliver slået/sparket og har sagt det til vores lærer men vil IKKE snakke med skole inspektøren og hvid vi ikke gør det kan de jo ikke rigtig hjælpe os... Håber i kan hjælpe:)

2017-03-14 20:09:52

Kære pige på 13, Tusind tak for dit brev. Det er rigtig flot at du skriver til os. Det er et vigtigt skridt. Det er også godt, at du har talt med din lærer om, hvad der foregår hos Jer. For det er bestemt ikke i orden, at din far og mor slår dig og din søster. Det må de ikke. I har brug for hjælp, men det er både vigtigt og nødvendigt, at I snakker med nogen, som rent faktisk kan hjælpe Jer. Vi kan kun give Jer råd om, hvem I kan tale med. Vi er for langt væk fra Jer i dagligdagen. Så Jeres skole er et rigtig godt sted at starte, sådan som du har gjort. Skolen kan sammen med Jeres kommune gå ind og hjælpe Jer og Jeres forældre til at få et bedre og mere harmonisk forhold uden vold. Men det kræver, at du fortæller din skoleleder om, hvad I oplever, og hvad der foregår hos Jer derhjemme. Ellers kan han eller hun ikke gå videre med sagen, og så får I ingen hjælp. SÅ bed din lærer om at gå med til mødet med skolelederen og fortæl så vedkommende alt det, du også har fortalt læreren, og bed skolelederen om at hjælpe Jer. Det er mit bedste råd til dig lige nu. Du har allerede taget et meget vigtigt skridt ved at tale med din klasselærer. Nu skal du tage skridt nummer to og også tale med din skoleleder. så hjælper du også din søster, og det er vigtigt. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-03-12 18:40:36

Alder: 18
Køn: pige

Hej. Min far er voldelig. Det har han været sid…

Hej. Min far er voldelig. Det har han været siden jeg var helt lille. Nu går det ikke kun udover mig, men også udover mine to yngre søskende. Han rør ikke min mor, selv når hun beskytter os, og min mor har ikke et valg med hensyn til skilsmisse, da de er fætre og kusiner, så en masse familieproblemer ville opstå. Hvad gør jeg? Jeg kan ikke tage chancen med, at melde det til politiet, da jeg ikke ved om de vil bure ham inde i 1 måned, og slet ikke bure ham inde. Jeg kan ikke tage den chance, og gøre ham ekstra sur.

2017-03-12 19:22:18

Kære pige på 18, Tak for dit brev. Jeg vil råde dig til hurtigst muligt at kontakte en organisation, som hedder etnisk ung og som har særlig erfaring inden for problemfelter, som det du beskriver. Jeg gætter på, at din familie kommer fra Mellemøsten, hvor ægteskaber mellem fætter og kusine er meget udbredt, og det giver som du skriver særlige forhold og udfordringer. Du kan jo som 18-årig flytte hjemmefra, men det er nok heller ikke så nemt - også fordi du så åbenlyst tager ansvar for dine mindre søskende, hvilket er rigtig flot. Kommunen har jo pligt til at hjælpe Jer i denne situation, men det ved du måske godt allerede. Så mit bedste råd er at du snarest kontakter Etnisk Ung på www.etniskung.dk Du må ikke bruge din egen PC, Ipad eller telefon, så det kan spores af din far. Lån en venindes eller bibliotekets. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-03-11 17:10:25

Alder: 39
Køn: pige

Min kæreste blev vred i går og tog kvælertag p…

Min kæreste blev vred i går og tog kvælertag på mig og smadrede efterfølgende min telefon. Jeg ved ikke, om jeg skal se det som en engangsting og glemme det eller lade det få konsekvenser og gå. Det er ikke første gang, at han har været voldelig. Han har aldrig slået mig. Men han har skubbet til mig rigtigt hårdt og hevet mig i armene. Sidst han var sur, smadrede han min køkkenlåge ved at hive den af og trampe på den. I går sagde han, at det var godt, det kun var telefonen, han smadrede.

2017-03-12 19:15:00

Kære kvinde på 39, Tak for dit brev. Vores målgruppe er egentlig børn og teenagere samt helt unge voksne. Det er du jo ikke, men jeg vil alligevel svare dig, for du berører jo et meget centralt problemfelt i dit brev - nemlig at vold i nære forhold har det med at bliver normalt og med at blive bagatelliseret. Du skriver, at du ikke ved o du skal se det som en engangsting. Samtidig beskriver du helt konkret, at din kæreste ved andre lejligheder har smadret dine ting, skubbet og hevet og denne gang har han også truet dig, som om det et tage kvælertag ikke er slemt nok. Det kunne have kostet dig livet. Det er ofte en tilfældighed og ganske få sekunder, der afgør om et kvælertag er dødeligt eller ej. Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre dig til at komme ud af det forhold så hurtigt som overhovedet muligt inden det ender galt. Jeg vil desuden opfordre dig til at få evt skader/synlige spor på halt og i øjnene efter kvælertaget dokumenteret hos en læge - gerne evt vagtlæge inden eventuelle spor forsvinder. Og du skal meget nøje overveje at anmelde din kæreste til politiet for vold. Har han for længst overskredet den kriminelle og strafbare grænse. Men du skal også overveje din egen sikkerhed når/hvis du vælger at kommer ud af det forhold. Det er ikke givet at han bare accepterer at du forlader ham. Så du skal kontakte det nærmeste krisecenter i forhold til hvor du bor og få hjælp til at lave en ordentlig sikkerhedsplan for dig. Krisecentrene finder du på www.lokk.dk Du kan også overveje at få et polititilhold på din kæreste, hvis du forlader ham, så han ikke må opsøge dig. Det kan krisecentret og politiet også hjælpe dig med. Så pas rigtig godt på dig selv nu. Den vold din kæreste udøver, stopper sjældent. Tværtimod. Den bliver som regel kun værre, hyppigere og farligere over tid. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-03-09 20:25:42

Alder: 14
Køn: pige

Tæller psykisk vold også som vold i jeres øjne?

Tæller psykisk vold også som vold i jeres øjne?

2017-03-11 00:48:55

Hej pige på 14. Psykisk vold tæller helt klart også som vold, ja. Det kan foregå på mange forskellige måder, og det påvirker mennesker lige så alvorligt som fysisk vold. På nogle måder kan man godt sige, at man bliver påvirket mere alvorligt, fordi man kan være så meget i tvivl, om det er det, man oplever, og det undergraver ens tillid til ens egen dømmekraft. Det er derfor vigtigt at reagere på det, hvis man oplever, at man bliver udsat for psykisk vold. Jeg spekulerer på, hvorfor du spørger, og om det handler om nogle ting, du oplever. Hvis det er noget, du vil fortælle mere om, kan du skrive enten her, på vores chat, og du kan også ringe og tale med os. Hvis man oplever, at man bliver udsat for psykisk vold, er det vigtigt at tale med nogen om det og ikke gå alene med det, fordi det isolerer mennesker, og den isolation gør påvirkningen sværere. Du kan også gå ind på www.lokk.dk og læse mere om psykisk vold. men som sagt må du også meget gerne kontakte os igen her i Bryd Tavsheden. KH

Christa

Se svaret

chat med osbesøg os her
se filmen og hør musik