send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2013-12-30 22:59:35

Alder: 13
Køn: pige

Hej :( Det er mig pigen, på 13 år. Jeg skrev ti…

Hej :( Det er mig pigen, på 13 år. Jeg skrev til jer for nogen dage siden. Jeg bor alene med min mor og lillesøster. Her i går da jeg kom hjem kunne jeg høre min lillesøster græde virkelig græde og gik ind i stuen også min mor bare stod og råbte af min lillesøster og slog hende med flad hånd i ansigte. Jeg blev så vred ! Fordi min lillesøster betyder alt for mig og ingen skal behandle hende dårligt. Så råbte til min mor hun skulle stoppe også gik min mor hen til mig og sagde hun ikke kunne magte min lillesøster og mig mere. Også skyndte jeg mig og pakke en taske og få min lillesøster med også tog vi altså min lillesøster og mig hjem til vores mormor. Min lillesøster og mig er så hos min mormor nu og jeg har fortalt min mormor om det hele. Og tror hun vil hjælpe os. Men synes godt nok det er svært alt sammen. Men det skal vel nok gå alt sammen ................. Min mormor passer jo på os og hjælper os. Her i nat vågnede jeg så ved min lillesøster havde lagt sig ind til mig og græd og sagde hun var bage. Jeg fik trøste hende og hun faldt i søvn, hvordan hjælper jeg bedst min lillesøster? Tak på forhånd. ( min lillesøster er kun 9 år ) og vil så gerne passe på hende.

2013-12-31 09:44:58

Kære pige på 13. Tak for dit brev. Du har handlet helt rigtigt og meget flot og modent. Du har kontaktet jeres mormor, som er voksen. Det er de voksnes ansvar at hjælpe dig og din søster. Og jeg er rigtig glad for at vide,a t I nu er hos jeres mormor og får hjælp. Din lillesøster er naturligt nok både forskrækket og ked af det. Det er en helt forventelig reaktion. Og hun vil kunne klare rigtig meget, når I begge får hjælp. Så det er godt, I har hinanden. Men overlad ansvaret til de voksne. Det hverken kan eller skal du have. Men du har handlet helt rigtigt indtil nu. Det er flot. De varmeste hilsner til jer begge to og mange knus herfra

Anne

Se svaret

2013-12-29 16:25:10

Alder: 17
Køn: pige

Kære \\"brydtavsheden.dk\\" Jeg voksed…

Kære \\"brydtavsheden.dk\\" Jeg voksede op i en familie med en voldelig og aggressiv far, som pågreb mine søskende, mor og jeg igennem 16-17 år. Vi eller rettere sagt min mor fik sat en stopper for det, og vi flyttede væk fra min far. Jeg har intet kontakt til min far og ønsker det heller ikke foreløbigt. Jeg står selvfølgelig ind for at vold absolut IKKE er okay, og ønsker at blive medlem hos jer for at støtte jeres formål. Jeg har læst at det kræver at indbetale et beløb hvis man ønsker at blive medlem. Jeg står desværre i den situation at jeg ikke har noget arbejde, da jeg \\"kæmper\\" med mig selv og redskaber som jeg kan bruge til at komme videre i livet. Mit spørgsmål er følgende; er der slet ingen mulighed for at man kan blive medlem hos jer UDEN at skulle betale? - D

2013-12-29 17:31:43

Kære pige 17 år Tak for dit brev. Det er ikke nogen let barn- ungdom, du har haft. Jeg er glad for at din mor satte en stopper for volden. På dit spørgsmål om medlemskab er det bedst du ringer til vores kontor og får en snak med dem. Vi har af og til også brug for frivillige, men du kan få mange flere oplysninger på vores kontor. Håber vi hører fra dig Mange hilsener

Lena

Se svaret

2013-12-29 16:07:48

Alder: 16
Køn: pige

Jeg er for nyligt blevet udsat for vold - seksuelt…

Jeg er for nyligt blevet udsat for vold - seksuelt. Det var en dag da mig og min kæreste skulle have sex, så gik det over stregen og min kæreste gik over mine grænser, selvom jeg sagde stop. Det var en alt for grim oplevelse og nu har jeg fået traumer... Hjælp mig.

2013-12-29 17:37:33

Kære pige 16 år Der er ingenting at sige til, at du har haft en grænseoverskridende oplevelse. Det er vigtigt, at du får talt med nogle om din oplevelse. Jeg syntes, dine forældre er de nærmeste til at hjælpe dig og afgøre, hvad I sammen vil gøre for at du kan komme videre. Vi er ikke en brevkasse for seksuelle overgreb men vil gerne prøve at give dig et råd. Så derfor få hjælp hos dine forældre eller en anden voksen, som du taler godt med. I øvrigt håber jeg du har slået op med dine kæreste efter denne episode. Knus

Lena

Se svaret

2013-12-27 13:31:19

Alder: 14
Køn: pige

Det er mig igen. Derudover, vil jeg gerne høre, …

Det er mig igen. Derudover, vil jeg gerne høre, fordi min far er -------, så hvis nu jeg bliver anbragt udenfor hjemmet pågrund af deres vold, kan han så risikere at miste sit job, selvom jeg ikke melder ham til politiet?

2013-12-27 17:59:04

Hej du pige på 14 år. Tak for dine 3 breve, hvor jeg kan forstå du er hjemme fra efterskolen på juleferie. Jeg forstår også udfra dit brev, at det ikke ser ud til at gå særlig godt mellem dig og dine forældre. Som jeg læser dit brev har der været en underretning i 2012 til jeres kommune om forholdene derhjemme hos jer. Dvs at både kommunen og du kender hinanden, så mit bedste råd til dig vil nok være at kontakte dem på kommunen eller vist du havde kontakt til den familierådgiver du dengang blev henvist til, så kontakt hende (eller ham) . Fortæl dem at problemet derhjemme stadig er det samme, og at du har det skidt med det og også med hvad der skal ske efter du er færdig med efterskolen til sommer. Jeg vil mene det er vigtigt at få kontakt til kommunen igen, måske kan du bede om en anden sagsbehandler til at se på dit problem. Det er vigtigt, de hører at du stadig har det skidt og at tingene slet ikke fungerer derhjemme. Det er stort og fint af dig at forsvare dine forældres vold mod dig ved at undskylde det med deres stress over arbejdet. Men kære pige der findes ingen undskyldning overhovedet for at man udsætter sine børn for vold hverken fysisk eller psykisk og uanset hvad grunden til at volden opstod var! Dit sidste spørgsmål om din far kan miste jobbet, hvis du bliver anbragt uden for hjemmet kan jeg slet ikke svare på udfra de oplysninger, jeg har. Men en ting må du love mig at huske nemlig at: Lige gyldigt hvilken stilling ens far eller mor har, så er en anmeldelse på plads, hvis de udsætter deres børn for vold. INGEN må slå eller udsætte sine børn for vold. Det er forbudt og det er strafbart. Jeg ved jo ikke, hvor i landet du bor hvor du går på efterskole, eller om du er i nærheden af København, men du er altid rigtig meget velkommen til at komme ind til vores hus ”Basen” og få dig en snak om dine problemer. Der er juleferie indtil 6 januar. Vi har åbent mandag til torsdag fra 15- 20 og du kan helt anonymt få rådgivning af professionelle. Vores chat er også åben igen 6 januar ma,ti-torsdag fra 17-20 Som du kan se har vi slettet lidt i dit brev, brevkassen er anonym så derfor er alt genkendeligt for andre slettet. Vi hører rigtig gerne fra dig igen og ønsker virkelig for dig, at du kan få den hjælp, som du har behov for. Mange varme tanker og hilsner fra Vibs

Vibs

Se svaret

2013-12-27 13:25:48

Alder: 14
Køn: pige

Hej! Jeg er en pige på 14 år, jeg går i 9. k…

Hej! Jeg er en pige på 14 år, jeg går i 9. klasse, men jeg er pt. på efterskole, fordi jeg ikke kunne holde ud at bo hjemme, derfor tager jeg på udveksling næste år. Når jeg er hjemme, skændes jeg altid med mine forældre, da de altid bliver sindssygt sure over selv de mindste ting (forleden skred min mor, fordi jeg ikke ville spise aftensmad sammen med dem, da vi altid kommer op at skændes). Når de er sure på mig råber de og bruger vold. Min far har både forstuvet mit håndled og skubbet mig ned af trappen. Jeg skrev første gang til Børnetelefonen i sommeren 2012, de lavede en underrettelse til kommunen, men det eneste, der skete der, var at de indkaldte mine forældre til ét møde, hvor de lykkedes mine forældre at få overbevist kommunen, om at jeg var problemet. Derefter skrev jeg til dem igen i sommers (2013), fordi nu kunne jeg altså ikke holde det her ud længere, kommunen indkaldte mig så til en samtale med min sagsbehandler, hun sagde, at det eneste hun ville gøre, var at give mig samtaler med en familierådgiver (læg mærke til igen her, at mine forældre har overbevist dem om, at jeg var problemet). Mine forældre har også altid prøvet at \\"bryde mig ned\\" psykisk, fx er jeg ikke længere tilfreds med et 12-tal så længe der er en fejl, \\"det kunne jeg jo have gjort bedre\\". Selv til prøver i ting, hvor jeg ved, at jeg altid har klaret mig godt, er jeg nu sindssygt nervøs, fordi jeg er bange for, at jeg ikke klarer mig godt nok. Det har ført til, at jeg nu selvskader (jeg prøver dog at holde op) og til at jeg har forsøgt selvmord, på det tidspunkt var jeg 13 (november 2012). Hvad kan jeg gøre, for at når jeg kommer hjem fra udveksling, skal jeg ikke bo hjemme på denne måde? For jeg kan altså ikke mere. Kærlig hilsen, mig :)

2013-12-31 09:39:33

Kære pige på 14, Tusind tak for dit brev. Det er nogle svære problemstillinger, du beskriver. Så mit svar til dig bliver muligvis ikke så præcist, som du kan ønske, men jeg prøver nu alligevel. Så må vi se om du kan bruge det. Ellers må du love at skrive til os igen. Jeg vil umiddelbart råde dig til at du får talt med en af lærerne eller skolelederen på den efter skole, hvor du er. Fortæl dem, hvordan du virkelig har det og føler, og vis dem, hvor du er begyndt at skade dig selv. Jeg kan slet ikke forestille mig, at de ikke vil hjælpe dig med at få lavet nogle mere bæredygtige løsninger for din fremtid. Sådan som du har det lige nu, synes jeg det lyder som en risikabel affære at sende dig på udveksling. Til hvilket land? Og gennem hvilken organisation? Det kræver stort personligt mod og modenhed at være alene i et fremmed land, også selv om man bor hos en sød værtsfamilie. Så umiddelbart synes jeg ikke det lyder særlige rart i din situation. Hvor er du egentlig henne i juleferien? De fleste efterskoler, jeg kender til, har lukket i juleferien, så er du hjemme lige nu, og hvordan går det? Så kære pige, mit bedste råd til dig lige her og nu er at tage fat i din skoleleder, når du er på skolen igen og få ham eller hende til at hjælpe dig til at få noget mere hjælp end den, du får lige nu. Måske en dygtig psykolog også vil kunne hjælpe dig til bedre at komme igennem den kommende tid. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2013-12-26 23:40:33

Alder: 13
Køn: pige

Hej. Jeg er en pige, på 13 år. Jeg bor alene m…

Hej. Jeg er en pige, på 13 år. Jeg bor alene med min mor og lillesøster. Min mor kan godt skælde ud ret meget og er ret voldsom over for min lillesøster og mig. Hun slår os tit. Det gør ondt. Hvad kan jeg gøre? Jeg bliver tit slået og det væreste er og se min lillesøster blive slået.

2013-12-27 12:28:36

Kære pige på 13 Hej og tak for dit brev. Det er rigtig flot du har skrevet og jeg kan godt forstå, du er ked af det, for det lyder bestemt ikke spor rart at jeres mor slår jer tit, som du skriver. Slemt også at se sin lille søster blive slået. Ved du hvad, det din mor gør er overhovedet ikke iorden, det må hun slet ikke. Det er forbudt at slå sine børn og det er uanset hvad grunden dertil kunne være, og for jer to piger derhjemme er det rigtig skidt, det gør jo ondt både udenpå , men nok allermest indeni , ikke? Så spørger du hvad du kan gøre? Allerførst er det rigtig vigtigt at du fortæller din mor når I har en stille tid sammen derhjemme at hun ikke må slå jer og hvor kede af det i er. Har du fortalt hende det? Men du må fortælle det til nogle andre voksne så hurtigt du kan både for din lillesøsters og din egen skyld, men faktisk også for din mors skyld, så hun kan få hjælp til at I kan få det godt sammen igen. For lige nu ser det ud til at hun ikke kan klare det alene. Har I kontakt med jeres far må I fortælle ham det hurtigt eller sige det til en anden i familien. Det er sådan at voksne har pligt til at gribe ind hvis de hører om børn som bliver slået derhjemme. Du kan når juleferien nu snart er forbi få fortalt din lærer om det. Hun eller han ved lige præcis hvordan de hjælper jer allerbedst . Sammen med din lillesøster kunne I sammen gå til jeres lærere og fortælle hvad der foregår derhjemme. Husk at jeres lærere er der for at hjælpe jer med sådan noget også, men det er jo svært at vide hvis ikke I fortæller dem om det. Du vil også kunne mærke bagefter det er rart at have brudt tavsheden og kunne have nogle voksne at tale med om det. Se at få det sagt kære pige, tænker på dig og sender dig et stort knus Vibs

Vibs

Se svaret

2013-12-26 17:57:56

Alder: 15
Køn: pige

Er I ikke søde og svare mig?

Er I ikke søde og svare mig?

2013-12-27 13:07:55

Kære pige på 15, Jeg har slettet dit navn, da dette. En anonym brevkasse. Du kan altid regne med at få svar på dine breve. Vi prøver at svar så hurtigt som muligt og inden for 24 timer. Men det er ikke altid at man får svar lige efter man har skrevet. Det kan vi ikke love. De varmeste hilsner til dig.

Anne

Se svaret

2013-12-26 13:35:08

Alder: 15
Køn: pige

Hej altså den brev jeg sagde at jeg havde skre…

Hej altså den brev jeg sagde at jeg havde skrevet, det var et afskedsbrev, til både mine forældre og min lærer. men jeg har ikke givet brevet til hverken mine forældre eller min lærer. som sagt så var det et afskedsbrev som jeg havde tænkt mig at give dem, når det nu var. min lærer prøver at hjælpe mig, hun snakker med mig en gang om ugen, men jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden tænker på at ved at tage mit eget liv, så vil det være bedst for alle parter. jeg ser det som den eneste mulighed. min lærer har også forslået at jeg får en psykolog, men det har jeg sagt nej til, da jeg er bange for at mine forældre finder ud af at jeg har sagt til nogen at de slår mig. hun har også tilbudt at hun kan snakke med kommunen om det, men det har jeg også sagt nej til, da jeg igen er bange for at mine forældre finder ud af at jeg har sagt det til nogen. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere, jeg føler ikke at der er plads til mig nogen steder.

2013-12-27 13:36:39

Kære pige på 15 Tusind tak for dit brev. Du må gerne skrive til os. Somme tider hjælper det rigtig meget bare at have nogen, man kan dele sine tanker med og som vil lytte til en. Det er ikke altid man har brug for et råd. Så hvis det hjælper dig at skrive til os på den måde, må du gerne det også. Men på et tidspunkt må du også række ud mod nogen, der er tættere på dig og som kan hjælpe dig helt konkret. Det kan vi ikke. Du er bare 15 år og det kan være en rigtig svær alder. Man er ikke længere et barn, man er heller ikke voksen, og man står på tærsklen til et ungdomsliv, som heller ikke rigtigt er kommet i gang endnu. Så man kan let få følelsen af, at man ikke rigtig hører til nogen af stederne og man har ikke så mange erfaringer at bruge til der, hvor man nu engang er. Det er en stor mundfuld at håndtere, og man kan føle sig rigtig ensom i det. Men du må tro mig, når jeg siger, at det bliver bedre, også for dig. Det har meget med alderen at gøre. Mit bedste råd til dig er, at udtaler med de voksne omkring dig, som gerne vil hjælpe dig. Dine forældre må ikke slå dig. Det ved de garanteret godt. Så hvis de bliver vrede er det muligvis på grund af dårlig samvittighed. Det ændrer dog ikke ved, at det skal stoppes, og det kan kun ske, hvis du vil fortælle om det til nogen i kommunen, der kan gribe ind. Så tag imod tilbuddet fra din lærer, og tro så på, at der også er en plads til dig og at der venter dig et sjovt liv lige om hjørnet. De varmeste hilsner til dig

Anne

Se svaret

2013-12-26 00:54:01

Alder: 15
Køn: pige

Hej igen. :-) Jeg burde være ærlig og prøver d…

Hej igen. :-) Jeg burde være ærlig og prøver det så godt jeg kan. Igen er jeg nede i en mørk tid, hvis man kan sige det sådan. Jeg har det ikke godt. Jeg bliver stadig mobbet og derhjemme går det ad heleved til og alt i alt har jeg det ikke godt. Orker og magte ikke skrive det hele igen. I \\\'kender\\\' mig jo lidt. Jeg ved ikke om I kan huske mig - det er mig Xxxxx har altid været gode til og give råd. Har I et råd?

2013-12-27 13:16:55

Kære pige på 15. Tusind tak for dit brev. Jeg har slettet dit navn, da dette er en anonym brevkasse. Vi vil gerne prøve at hjælpe dig og støtte dig. Julen kan være en svær tid at komme igennem, hvis man i forvejen slås med triste tanker. Så det er nok også det, du mærker lige nu. Julen siges altid at være lysets og glædens st, og hvis man ikke selv kan mærke det, så bliver det ekstra tungt. Men du må tro på, at det lysner igen. Julen er snart overstået. Du skriver, at vi kender dig. Jeg kan godt huske dig fra tidligere, hvor du også skrev meget til os. Ligesom dengang vil jeg råde dig til at tale med de professionelle, som jeg fra tidligere ved, er omkring dig. Du må prøve at to på, at de faktisk gerne vil hjælpe dig. Så brug den mulighed. Det er nok mit bedste råd til dig. Du er velkommen til at skrive til os, men vores erfaring er også, at det ikke ofte hjælper hverken dig eller andre i samme situation, at bede om råd fra rigtig mange. Som regel bliver man bare endnu mere forvirret og tvivlede om, hvad der er det rigtige. Så brug dem omkring dig, som gerne vil hjælpe. Og pas så rigtig godt på dig selv. De varmeste hilsner og masser af knus

Anne

Se svaret

2013-12-23 23:03:09

Alder: 15
Køn: pige

jeg jeg er en pige på 15 år, jeg går i niende k…

jeg jeg er en pige på 15 år, jeg går i niende klasse. jeg har det ikke særligt godt derhjemme. jeg bliver slået af min mor, som har stress og depression. hun slår mig meget voldsom, og til tider også med ting. hun slår mig når hun selv er ked af det eller sur over noget, så synes hun at det skal gå ud over mig. jeg er blevet slået siden 4 klasse så hvidt jeg kan huske. så det er faktisk noget jeg er opvokset med, men alligevel så påvirker det mig stadig meget. jeg er faktisk ligeglad med at min mor slår mig, jeg tænker at det må hun gerne for mig så længe hun selv er glad og har det godt. det eneste jeg vil have er at hun er glad, og at jeg kan tilfredsstille hende, hvilket jeg aldrig har kunne, da kun altid siger til mig at jeg ikke dur til noget, og at jeg faktisk ikke burde være her i denne verden, at det er mig der ødelægger hendes liv. jeg har altid prøvet på at gøre hende glad, og prøvet på at visse hende at jeg faktisk prøver på at gøre det hele godt, men hun ser altid det negative og dårlige inde i mig. når hun har slået mig så har jeg fået det dårligere og dårligere med mig selv, og mit selvværd er kommet helt ned i bund. siden jeg har fået det dårligere og dårligere så har jeg skåret i mig selv, da jeg føler at det hjælper mig med at få den smerte væk som jeg ikke vil føle fra min mor, og istedet føler jeg den smerte jeg føler jeg fortjener. alt det er forgår herhjemme, er noget jeg tænker over konstant, jeg tænker også på det i skolen, men jeg prøver bare at skjule det hele bag et falsk smil. der var en dag hvor jeg sad inde i klassen og min klasselærer stod så bag ved mig hvilket jeg ikke havde set, hun så så et ar på mit arm, og snakkede så efterfølgende med mig, jeg fortalte hende det der forgik derhjemme, fordi jeg var nødt til det. hun er meget hjælpsom, men jeg ved ikke rigtig hvad hun kan gøre for at hjælpe mig. jeg er blevet rigtig træt af mit liv, jeg føler ikke at jeg har mere at skulle gøre her i denne verden, og jeg ønsker egentlig bare at forsvinde herfra. jeg har både skrevet et brev til mine forældre og et til min klasselærer. jeg har også planlagt hvordan jeg vil gennemføre det, men jeg tror bare at der stadig er et sted i mig, som siger at jeg ikke burde gøre det, men jeg er bare blevet udmatte og træt af at prøve uden at det har givet positive resultater. jeg vil bare gerne høre jeres råd, om hvad jeg kunne gøre, selvom jeg faktisk er fast besluttet på min beslutning om at tage mit liv, men det skader vel ikke at læse jeres råd til hvad jeg kunne gøre. Tak på forhånd

2013-12-25 15:02:53

Kære pige på 15. Tusind tak for at du har valgt at skrive til os. Og tak for at du vil lytte til os. Det er så fint og modent af dig. Jeg læser tydeligt af dit brev, at du har dét rigtig slemt, og jeg kan også sagtens forstå, at du næsten ikke orker mere. Men lov mig at du ikke gør alvor af dine overvejelser om, at du ikke vil leve mere. Uanset hvor svært det ser ud lige nu, så må du stole på og tro på, at der er en lykkelig fremtid også for dig. For det er jeg sikker på. Du skriver, at du har skrevet til dine forældre. Har de reageret på dit brev? Og har din klasselærers hjulpet dig. Jeg tænker, du har brug for ihvertfald to ting: både at din mor holder op med at slå og at du får genopbygget dit selvværd og tro på fremtiden. Din klasselærers eller skoleleder skal hjælpe dig med en kontakt til jeres kommune, hvor både din mor kan få hjælp til ikke at slå, men hvor også du kan få psykologhjælp, f.eks. gennem skolepsykologen til selv at få det bedre. Så kære pige, hold ud. Det bliver bedre. Det må du love mig at tro på. Du har allerede gennemgået så meget og holdt ud så længe. Og det er rigtig flot klaret. Du må ikke give op nu. Der er andre piger i din situation, som det er lykkedes for at komme videre. Det vil det også for dig - også selv om du næsten ikke orker mere lige nu. Skriv til os igen - vi vil rigtig gerne hjælpe dig og støtte dig i denne periode. Så lad os høre hvordan det går og pas på dig selv. Lov mig det. De allervarmeste hilsner og masser af knus herfra

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her