send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2015-10-27 22:33:41

Alder: 14
Køn: dreng

Mine venner slår hvad gør jeg for dem til og sto…

Mine venner slår hvad gør jeg for dem til og stop? Har prøvet og sige De skal stop men det hjælper ikke.

2015-10-28 12:30:18

Kære 14 årige dreng Du skal søge hjælp hos voksne. Hvilke voksne det skal være kan afhænge af, hvor det foregår. Er det skolekammerater, så skal du sige det til din lærer eller skoleinspektør, så vil de hjælpe dig. Sker det i fritiden, måske der hvor du bor, skal du først og fremmest sige det til dine forældre. Men du kan også sige det til de voksne, der arbejder med unge i det lokalområde du bor i, hvis der er sådan nogle ungemedarbejdere. Uanset hvordan, så har du brug for hjælp til, at få dine venner til at stoppe med at slå dig, og det kan du få af voksne omkring dig. Jeg håber, at dette er svar kan bruges. Måske det rammer ved siden af, men så må jeg bede dig skrive ind igen og fortæller lidt mere om, hvad der er dine venner udsætter dig for. De bedste hilsner

jane

Se svaret

2015-10-25 20:41:31

Alder: 6
Køn: pige

Hej

Hej

2015-10-26 19:23:46

hej pige blev du afbrudt midt i det hele? skriv til os igen. Så skal vi nok svare dig. de bedste hilsner

Anne

Se svaret

2015-10-24 23:38:07

Alder: 15
Køn: pige

Min mor, far og kæreste slår ikke på mig

Min mor, far og kæreste slår ikke på mig

2015-10-25 09:25:34

Kære pige 15 år Det er dejligt for dig. Men vi håber, at hvis du kender nogen, du så vil hjælpe dem, og henvise dem til os. Mange hilsener

Lena

Se svaret

2015-10-23 21:55:02

Alder: 18
Køn: dreng

Min kæreste slår mig. Hele tiden

Min kæreste slår mig. Hele tiden

2015-10-24 14:51:43

Hej dreng 18 år Du skrive ikke så meget. Men du er så ung, så break up before tur break down. Det er vigtigt for dig, at du selv om det er svært, får fortalt dine venner og familie, hvad du udsættes for. Måske har de allerede lagt mærke til det, så sæt ord på. Bryd med din kæreste, du finder helt sikkert en kæreste med tiden, som vil dig uden vold. Du er altid velkommen til at skrive igen. Bedste hilsener

Lena

Se svaret

2015-10-23 19:45:08

Alder: 15
Køn: dreng

Hvad vil hjæp os med

Hvad vil hjæp os med

2015-10-24 14:48:06

Dreng 15 år Hvis du har et problem i dit liv, hvor du eller nogen du kender udsætte for vold, det er både fysisk og psykisk samt kærestevold, så er du velkommen til at skrive eller chatte med os. Se mere på vores hjemmeside. Mange hilsener

Lena

Se svaret

2015-10-23 09:33:10

Alder: 19
Køn: dreng

Er det måske ikke lidt upassende at insinuere at …

Er det måske ikke lidt upassende at insinuere at drenge der ikke kan bryde tavsheden ikke er rigtige?

2015-10-23 12:10:39

Hej dreng på 19. Jeg går ud fra, at du henviser til den kampagne, vi har lige nu, med bannere på forskellige medier. Vores intention med kampagnen er sådan set at signalere og støtte, at ALLE drenge er rigtige drenge, og at der ikke er noget galt med én, fordi man bliver udsat for vold, fysisk og psykisk, og taler om det. Men vi ved, hvor vigtigt det er for mange at få talt om det, hvis man er udsat for noget, man oplever krænkende og grænseoverskridende, såvel som reel fysisk vold, for at få hjælp eller mod til at sige fra over for det. Nogle kan gøre det selv, uden at tale om det eller få hjælp, og det er selvfølgelig godt, men for nogle er det vigtigt at få brudt tavsheden og få hjælp eller støtte til det. For nogle er der også en tvivl om, om det nu også reelt er vold, fysisk eller psykisk, de er udsat for, eller bare er en del af en leg, og derfor er det vigtigt at kunne vende det med nogen. Det der er meget vigtigt er, at man ikke går i årevis og finder sig i krænkelser, fordi det påvirker en rigtig uhensigtmæssigt og skader mennesker, så længe de ikke får gjort noget ved det. Det er hele grundlaget for vores brevkasse, at det er vigtigt at få åbnet for snakken om det for at kunne gøre noget ved det, og at det er skadeligt at lade være. Men som sagt, alle drenge er da rigtige drenge - så er jeg da ligeglad med, om de i øvrigt er røde, grønne, gule eller blå, hetero, homo, trans, eller hvad de nu er. Men tak for dit input. Det er vigtigt for os at få feedback, fordi det kun kan hjælpe os til at blive dygtigere og mere klar på, at vi rammer vores målgruppe med vores budskaber. KH

Christa

Se svaret

2015-10-22 22:40:27

Alder: 14
Køn: pige

Hej Brevkasse. Jeg er nu nået til det punkt, eft…

Hej Brevkasse. Jeg er nu nået til det punkt, efter 8-9 år, hvor jeg ikke kan mere. Skænderier flere gange om dagen, dårlige vaner med at kradse migselv til blods, hysteriske grædeflip, diskussioner og misforståelser. Mine forældre har prøvet i omkring 3 år nu at nå igennem til kommunen, hospitalet og min skole, men det eneste der er sket, er at jeg er blevet en kastebold og har fået en diagnose Der er møder og samtaler her og der, beskeder om at det kan de ikke hjælpe med eller påtage det ansvar. Jeg er ved at blive vanvittig. Det går ud over skole, venner og familie. Jeg er max i skole 2 lektioner om dagen, ser næsten aldrig mine venner og har konstante skænderier og diskussioner med mine forældre. Jeg kan ikke mere. Jeg vil bare gerne have mit liv tilbage igen. Jeg var sådan en glad lille pige i børnehaven. Jeg grinede altid, havde masser af venner og var altid frisk. Jeg prøver at skubbe alle problemerne væk og glemme dem, fordi det er blevet for meget, mens andre prøver at løse det umulige. Jeg føler mig ikke tryg hjemme og i skolen, ikke engnag på mit eget værelse. Jeg bryder mig ikke om mine forældre og det er jeg så ked af. Jeg vil gerne kunne kramme mine forældre og hygge mig uden at være irriteret på dem 24/7 eller at mine søstre hele tiden skal være med..! Jeg fungerer ikke med line søstre og kan i det hele taget ikke særlig godt lide dem. De er bare endnu en utrygheds- og stressfaktor! Jeg har bare en skræmmende trang til at vælge den nemme løsning, men alligevel trække det i mig at jeg aldrig nogensinde vil se mine forældre, søstre eller pony igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Kommunen ovs har læst mellem linjerne nægtet at samarbejde og give hvad vi behøver. Jeg vil så gerne være normal, gå i skole, hjælpe til derhjemme, smile, grine og generelt være glad og tilfreds. Mvh en meget desperat pige.

2015-10-22 23:09:59

Kære pige på 14 år. Tak for dit brev, som er meget velformuleret. Det lyder som om du og dine forældre har nogle store udfordringer, som vi her i foreningen ikke er de bedste til at rådgive jer omkring. Jeg vil håbe at I kan kontakte kommunen igen og bede om nyt møde og ny vurdering. Og så tænker jeg at dine forældre måske kan søge råd i Børns Vilkår, de har også en forældre rådgivning. Jeg ønsker jer held med at kontakte kommunen. Mange hilsner

Herdis

Se svaret

2015-10-21 18:10:17

Alder: 21
Køn: pige

Kære brydtavsheden.dk. Jeg sætter pris på at i …

Kære brydtavsheden.dk. Jeg sætter pris på at i forsøger at hjælpe drenge som bliver udsat for vold, dog på jeres helt egen måde som er knap så smart. Hvis man som dreng eller pige for den sags skyld, bliver udsat for vold i hjemmet, kan det så virkelig være rigtigt at man skal gå og tro man ikke er en \\"rightig dreng\\" hvis man er stille om det? Burde i ikke bringe trykhed nok for de drenge så de får styrken til at sige det, istedet for nedgørelse?? Jeg synes jeres reklame gøre mere skade end den gør godt. Jeg håber virkelig i tænker jer bedre om næste gang

2015-10-22 08:33:21

Hej pige på 21. Budskaber kan opfattes forskelligt og afhænger af øjnene der ser, så vi er taknemmelige for din feedback. Nu ved jeg ikke præcist hvad det er for en \"reklame\" du henviser til, men hvis du går ind på hjemmesiden under aktiviteter og drenge, kan du se, at vores intention er at få drenge til at bryde tavsheden om den vold de bliver udsat for, og at det bestemt ikke er \"umandigt\" at gøre det. Jeg sender dit brev videre til vores administration og tak endnu en gang. Kh

Sanne

Se svaret

2015-10-21 08:52:55

Alder: 17
Køn: dreng

Hej, jeg bliver slået af mine forældre, jeg ved …

Hej, jeg bliver slået af mine forældre, jeg ved ikke hvad jeg skal gør ved det? Hvis jeg bare kigger op på min far mens han snakker til mig, bliver han sur, og slå mig. Hvis jeg ikke hjælper min mor med at vaske op, fordi jeg laver lektier, kan hun finde på at hente noget og slå mig med.. Begge mine store søskende, er flytter pga. samme problem. Men jeg vil ikke flytte, fordi de er jo mine forældre, og selvom de slå mig elsker jeg dem.

2015-10-22 07:57:18

Hej dreng på 17 år. Det er altså ikke i orden at du bliver udsat for vold. af begge dine forældre. Jeg vil anbefale dig at henvende dig til kommunen og tale med dem i familieafdelingen / børne og unge afdelingen, for at få vejledning om dine muligheder for at få hjælp. Du kan i første omgang henvende dig anonymt, hvis du vil være mest tryg ved det. Typisk vil tilbudene være rettet mod at hjælpe dig og din familie, så I kan bevare familien intakt. Så det første skridt vil ikke være at foreslå at du flytter. En anden mulighed, som jeg øjner, er at du og dine søskende konfronterer jeres forældre med deres helt uacceptable afstraffelsesmetoder. Måske I kan finde en løsning den vej? Du er en super loyal søn, det er der ingen tvivl om. Det kan dine forældre være glade og stolte over. Men i mine øjne er det ikke respektfuldt at slå hinanden. Hvis man ønsker respekt, må man også udvise den. Tænk lidt over det. K.H.

Sanne

Se svaret

2015-10-20 23:27:25

Alder: 13
Køn: pige

Blir slået

Blir slået

2015-10-21 20:38:11

Hej pige på 13 år. Tak for dit brev. Jeg vil gerne hjælpe dig, og vil derfor blive rigtig glad, hvis du kunne skrive lidt mere om, hvem det er der slår dig? Håber at høre fra dig igen enten her eller i chatten. Knus

Sanne

Se svaret

chat med osbesøg os her