send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2015-03-30 08:59:23

Alder: 16
Køn: pige

Min mor slår min lillesøster, hvad skal jeg gør…

Min mor slår min lillesøster, hvad skal jeg gøre?

2015-03-30 19:12:57

Kære pige på 16 Tak for dit brev. Der er ingen tvivl om, at din mor må ikke slå. Hverken dig eller din søster. Ved Jeres far det og hvad siger han? Du kan jo vælge at konfrontere din mor med, at det hun gør er forkert og strafbart,, men det vil næppe ændre ret meget. Så jeg vil foreslå to ting: enten at du fortæller din far eller en anden voksen i Jeres familie om hvad der foregår og beder dem og at gribe ind og få det stoppet. Eller også at du skriver til os igen med lidt flere detaljer. Så kan vi meget bede hjælpe dig og ikke mindst din søster. De varmeste hilsner til Jer begge to

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Anne

Se svaret

2015-03-29 15:56:50

Alder: 19
Køn: pige

Altså min kærester sviner mig til og slår mig..

Altså min kærester sviner mig til og slår mig..

2015-03-29 19:21:09

Kære pige 19 år Er det et forhold at satse på. I min verden skal du se at komme videre - altså slå op. Så du kan finde dig en sød og ikke voldelig kæreste. Mange hilsener

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-29 15:19:28

Alder: 12
Køn: dreng

Mine forældre slår mig hvad skal jeg gøre

Mine forældre slår mig hvad skal jeg gøre

2015-03-29 15:55:12

Kære dreng 12 år Du skriver ikke så meget. Men under alle omstændigheder må din forældre ikke slå sig. Få talt med din lærer eller en anden voksen om volden, så de kan hjælpe dig. Du er også velkommen til at chatte med os eller hvis du bor i Københavns området så kig ind på Basen. Du må også gerne skrive her på brevkassen igen og fortælle lidt mere ex. hvor længe har volden stået på, har du søskende som også udsættes for vold. Kærlig hilsen

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-29 13:37:11

Alder: 17
Køn: pige

Hej.. Har været sammen med min kæreste i godt 1…

Hej.. Har været sammen med min kæreste i godt 1,5 år nu. Vi elsker uden tvivl hinanden rigtig højt, men vi kan også skændes helt forfærdeligt meget. Når vi skændes, oplever jeg, at min kæreste er utroligt nedladende overfor mig, selv når jeg forsøger at føre samtalen på et ordentligt niveau. Til tider blive skænderierne så slemme, og min kæreste så vred, at han skubber mig (hårdt), river fat i mig og ryster mig. Jeg begynder altid at græde, men det er som om han er ligeglad i øjeblikket. Efter skænderiet er han altid helt, helt nede, og undskylder for hvad han har gjort. Oftest er han slet ikke klar over, hvor hårdt han har taget fat i mig, eller skubbet mig. Han tror ikke på mig, før jeg viser ham, hvis jeg har fået blå mærker. Min kæreste vil ikke gøre mig ondt med vilje, det ved jeg. Jeg elsker ham højere end noget andet, og vil ikke forlade ham. Men jeg ved, han forlader mig, hvis det bliver værre. Har også selv sagt til ham at det skal stoppe, og at jeg går, hvis det ikke stopper. Problemet er bare, at jeg ikke tror, at jeg kan. Lige nu er situationen ikke så slem - men havde brug for at fortælle det til nogen. Har du nogle råd? Vil helst ikke forlade min kæreste, og jeg ved, at han ikke tænker over det, når han blive voldelig (det er ikke så høj en grad, men ja, det er vold..). Har du nogle råd til, hvad vi kan gøre som par, for at det bliver bedre? Knus en meget fortvivlet og dybt forelsket ung pige.

2015-03-29 15:52:43

Kære fortvivlede og dybt forelskede unge pige Tak for dit åbenhjertelige brev omkring dit og din kærestes forhold. Når du fortæller hvordan jeres forhold er, er jeg nødt til at sige til dig, at du skal kigge dig selv i spejle og der vil du se en sød ung pige, som jeg er sikker på ikke ønsker at leve et liv med vold og ydmygelse. Tænk på at du, som du skriver er en ung pige, som har hele livet foran dig. Se dig omkring og se de unge par som ikke udsætter hinanden for vold. Jeg er sikker på du sagtens med tiden kan finde en sød fyr, som vil dig for den du er og det du står for. Samtidig tænker jeg om dine forældre er klar over, hvad du udsættes for, få fortalt dem om volden, så de kan være der for dig når du syntes det hele er svært. Vi vil også gerne være der for dig, du kan altid skrive her eller på chatten, så vi kan hjælpe dig, hvis tiden bliver for svær. Men husk alle stattestikker viser, at hvis du først slå din kæreste vil det oftes fortsætte. Så lige meget hvor svært det er så slå op og så din på sigt en kæreste uden vold i forholdet. Mange kærlige tanker

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-28 13:56:17

Alder: 17
Køn: dreng

Hvad skal jeg gøre? min kæreste misbruger mig se…

Hvad skal jeg gøre? min kæreste misbruger mig sexuelt.. hun går totalt amok på mig når vi har sex. Jeg er bange for hende, hvad ska jeg gøre?

2015-03-29 06:32:49

Dreng 17 å Vi er ikke en brevkasse for seksuelle spørgsmål, så du må se på sexlinien.dk, måske kan de hjælpe dig. Hilsen

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-28 12:04:40

Alder: 10
Køn: pige

ja

ja

2015-03-28 13:31:01

Har du noget på hjertet

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-28 11:00:24

Alder: 15
Køn: pige

Jeg har meget blandede følelser med mine forældr…

Jeg har meget blandede følelser med mine forældre. Sagen er... de kan godt være lidt voldelige. Men de har meget sjældent gjort noget fysisk mod mig. En gang for mange år siden sparkede min mor mig. Min far hev mig engang ud af sengen - jeg mener ikke bare sådan at trække, jeg mener han rev mig næsten ud og skubbede mig hårdt mod dørstolpen. Det gjorde meget ondt, men der kom ikke noget blåt mærke. Men det værste var engang hvor jeg var så vred på ham at jeg slog ham i ryggen - hvorefter han greb mine arme og pressede mig mod sofaen, med skulderbladet mod mit hoved. Jeg kunne ikke ånde gennem næsen og kunne lige nøjagtig få luft gennem munden. Han blev ved med at kræve at jeg sagde at jeg gav op, men jeg sagde nej. Min mor kom ind. Hun så det og sagde noget i retning af at hun bor med to pattebørn. Min far gav endelig slip og jeg løb i retning af badeværelset, da det er det eneste rum der kan låses i huset. Men min mor stod i vejen så jeg løb ind i soveværelset og under sengen. Min far kom heldigvis ikke efter mig, men min mor stod og lavede kommentarer som \\"vi skulle ringe til galeanstalten\\". Jeg kan ikke regne ud hvad de tænker om mig. Jeg tror de holder af mig, for de giver mig gode gaver til jul, og vi har også gode tider, men jeg tvivler hvorvidt de virkelig elsker mig, når de faktisk er villige til at lade den slags ting ske. De lytter ikke rigtig til mig. Jeg er bange for at jeg er ved at få stress, ikke kun på grund af mine forældre, det er mange ting. Som at skolen varer længere og der bliver flere lektier. Min klasse synes at jeg er sær, og jeg har næsten ikke nogen venner. Og så er der bare alt dette med at være teenager, og hormonerne tager hårdt på mig. Det har resulteret i at jeg nogle gange bare går fra skolen i frikvarteret. Jeg isolerer mig i mit værelse og spiller videospil eller tegner, og prøver at holde mine tanker fra alting der har noget at gøre med mit liv. Det med fysisk vold er ret så sjældent. Det er dog ikke sjældent at de kalder mig ting. Men de kalder mig ikke \\"idiot\\" eller \\"møgunge\\" nej, især min mor sammenligner mig med psykiske lidelser, og kalder mig handicappet eller egoistisk. Hun kan få disse udbrud over de mindste og dummeste ting, som hvis nu jeg åbner et vindue uden deres tilladelse eller nægter at barbere mine ben. Faktisk lige denne morgen løb jeg ud til mit gemmested i skoven af frygt for at blive råbt ad eller skubbet rundt. Jeg er begyndt at blive bange for mine forældre. Problemet er at vores familie er i en financielt god position. Jeg ved ikke om jeg er villig til at opgive mit liv bare fordi mine forældre kan være ondskabsfulde. Noget af det værste er at de skændes rigtig meget men jeg ved de aldrig bliver skilt fordi de er kristne og imod at blive skilt. Jeg glæder mig bare til jeg kan flytte ud. Jeg skal bare holde ud i 3 år til... men kan jeg klare det?

2015-03-28 13:39:15

Kære pige 15 år Jeg bliver meget bekymret for dig, når jeg læser dit brev og den vold ud udsættes for. Jeg er ikke enig i at dine forældre er kun lidt voldelige. Du udsættes for vold og det er ikke ok. Din begrundelse omkring jeres økonomiske situation, som er ok - er ikke nok til at du skal have en barn- og ungdom i vold og frygt. Du skal tale med din lærer, som har pligt til at hjælpe dig. Samtidig vil vi rigtig gerne hjælpe dig - for 3 år mere i den vold du udsættes for skal du ikke udsættes for - jeg vil foreslå, at du chatter med os på mandag, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi bedst hjælper dig. Det er vigtig at vi sammen finder den rigtige løsning for dig, så du er tryg. Husk du altid kan være anonym hos os. Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men hvis du bor i København eller omegn er du meget velkommen hos os på Basen. Det er vigtigt, at du får hjælp af nogle voksen, så du kan få et opvækst i din ungdom uden vold. Skriv gerne igen, hvis du føler dig tryg her. Mange kærlige hilsener og tanker

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-28 08:31:08

Alder: 14
Køn: dreng

min kæreste slår mig

min kæreste slår mig

2015-03-28 13:40:20

Dreng 14 år Break up before you break down. du er så ung og skal have en ungdom uden en voldelig kæreste. Mange hilsener

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Lena

Se svaret

2015-03-27 20:33:13

Alder: 15
Køn: pige

jeg oplever nogle gange at min kæreste holder min…

jeg oplever nogle gange at min kæreste holder min arm sår jeg ik kan gå når vi diskuter men kort efter siger hn at han elsker mig p.s jeg gør på efterskole

2015-03-27 21:31:37

Hej pige på 15 år. du skriver ikke, om han holder hårdt fast, og om det gør ondt. Men uanset hvad er det nu alligevel forkert af ham at holde dig, fordi han ikke skal tvinge dig til at blive mod din vilje. Til gengæld spekulerer jeg på, om det er et mønster, at du løber væk, hvis han vil diskutere noget vigtigt med dig? For det er heller ikke godt. Det betyder ikke, at det er i orden at tvinge dig. Man skal aldrig tvinge nogen, man elsker, til at gøre noget, de ikke vil. Og man skal respektere hinandens og sine egne grænser. Så kan I ikke prøve at få en god snak om, hvorfor det er, det sker: hvorfor er det du vil gå væk, og hvorfor reagerer han som han gør. Sæt ord på og tal om tingene i stedet for at blive fysiske og \"reagere det ud\" med kroppen, ved at gå eller holde den anden. Har du brug for at gå for lige at dampe af, når du bliver vred eller ked af noget, og bagefter kan du tale om det? Så sig det til ham. Har han brug for at få at vide, at du nok skal komme tilbage, når du er dampet af? Så må han sige det til dig. Men lad være med at tage fysisk fat i hinanden, når I er vrede, for det er svært at vide, hvor den andens grænse går, når man holder fast og forhindrer den anden i noget. Dette her er sådan lidt generelt beskrevet, og det er baseret på lidt gætværk også, for du skriver ikke så meget om situationen. Du må meget gerne skrive ind igen og beskrive situationen mere grundigt, hvis vi skal kunne give dig et bedre råd. Men det er vigtigt, at du får sagt til ham, at han ikke skal holde fast i dig, og det er vigtigt, at han respekterer det. I skal lære at bruge ord i stedet. Jeg håber, I finder ud af det. Og ellers, som sagt, skriv ind igen. Kærlig hilsen

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Christa

Se svaret

2015-03-27 00:15:18

Alder: 18
Køn: pige

Jeg er så evigt træt af at gå rundt og være de…

Jeg er så evigt træt af at gå rundt og være den lille mus, som intet tør gøre, jo jeg gør da noget end i mellem, men tør ikke rigtig blande mig i mine forældres kamp mod hinanden. Mine forældre skændes på daglig basis, og nogle gange går det virkeligt over gevind! Jeg har før måtte skille mine forældre fra hinanden, fordi min mor stak min far en lussing, og han derefter nærmest sprang på hende. Jeg synes det er dybt ubehageligt, og jeg er så forbandet træt af hele situationen. Begge mine forældre er utroligt gode forældre, og de vil kun min søster og jeg det bedste, men overfor hinanden er de nogle værre svin - mildest talt. Min søster kan slet ikke fordrage, når de skændes. Hun bliver dybt ulykkelig, og kommer altid ind til mig. Hun siger ofte til mig at hun hader mor og far. Det gør ondt på mig at høre, hun siger sådan, men jeg forstår hende godt, fordi ikke nok med de bare skændes, så lader de det også gå udover os. Min mor er slem til at lade sin vrede gå ud over min søster, mens min far lader sin gå udover mig. Mor skælder hende meget ud, så meget ud at min søster nærmest går i panik. Hun er ikke særligt god til at håndterer, hvis hun bliver hakket ned på, men min mor bliver bare ved og ved. Det samme gør min far ved mig. Han skal helst stå helt foroverbøjet over mig, og hvis jeg rejser mig op, så bliver jeg skubbet til. Af hinanden både råber, skriger og smækker med døre. Min far er sommetider væk en helt dag flere dage i træk, mens min mor så flipper fuldstændig ud på ham, når han er hjemme, fordi hun mener han er for meget væk. Hun har været ret strid overfor min far her på det seneste, også selvom han forsøger at være rolig. Det plejer at være omvendt, det er som om de pludseligt har byttet rolle. Min far plejer at være meget dominerende og have en både truende og nedladende adfærd, som går udover hele familien. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet kaldt hjernedød, en idiot, dum, psykisk syg osv. Min mor bliver også kaldt diverse ting, her for en uge siden var hun en dum so. Hun kigger hele tiden på nye lejeligheder, men det bliver aldrig til noget. Hun har haft købt to, hvor hun den ene gang også var gået i gang med at pakke, havde købt ny bil osv. Jeg var virkeligt klar til en ny start, men det ente med hun sad og græd rigtig meget, og fortalte min søster og jeg vi ikke skulle flytte alligevel, og at hun var ked af hun havde sat os i den situation, som hun havde gjort. Jeg husker min mor en dag hentede mig i skolen. Jeg må have været 13-14 på daværende tidspunkt. Hun havde fuldstændig rødsprængte øjne og sagde ikke et kvæk, før hun holdte ind på en parkeringsplads og knækkede fuldstændig sammen. Hun lå helt ovre i mit skød, og jeg var så bange, fordi jeg ikke forstod hvad der skete. Hun fortalte mig dog grådkvalt at hende og far havde stået på hver sin side af køkkenøen, og far havde så trukket en køkken kniv op, som han havde svinget med og truet hende med. han har også engang taget kvælertag på mig, slæbt mig igennem hele huset i mine arme. Det samme gjorde han med mine søster. Hun var ikke særligt gammel dengang, max 5 år. Hun havde altid så ondt i armene, og kunne knap nok bruge sine hænder. Det blev ofte kommenteret i børnehaven at hun havde svagt greb, har min mor fortalt mig. Jeg husker godt selv hun havde ondt i armene og man helst ikke måtte røre dem, men det var fordi min far som regel tog hende i én arm og løftede hende eller også klemte han så hårdt, at man var helt rød og fik mærker. Min far gør nogle underlige ting. Han har også truet med at aflive min kat, fordi mor jo truede med at flytte fra ham. Vi skulle heller ikke regne med at se særligt meget til ham længere sagde han, fordi nu ville han jo få en masse fritid, også kunne han gøre hvad end der passede ham. Han mener ikke de ting han siger og gør, det ved jeg godt, men det gør mig ked af det selvom han altid siger undskyld bagefter, og gerne vil kramme en. Jeg bryder mig dog bare ikke om hans kram, jeg bryder mig ikke om hvis han vil strejfe mig, eller andet. Det giver et sæt i mig uden jeg tænker over det. Ofte kommer jeg til at bukke mig sammen eller ungvig. Det gør ondt på ham, når jeg gør det, og jeg får en grim smag i munden, men jeg gør det ikke med vilje. Det sker bare. Jeg beklager det lange og uoverskuelige brev, men har aldrig skrevet nogle af de her ting ned. Jeg ved bare ikke vad jeg skal gøre? Jeg er 18 år, men alligevel står jeg i en situation, hvor jeg føler mig forbandet magtesløs. Det er en frygtelig følelse.

2015-03-27 20:41:19

Hej Pige på 18 år. Jeg kan godt forstå, at du føler dig magtesløs. Det lyder som en rigtig vanskelig situation, du befinder dig i. Det er godt, at du har skrevet om det hele, og du har brug for hjælp til at finde ud af, hvordan du skal gribe situationen an. Det er en alvorlig situation, som, så vidt jeg kan se, har stået på i mange år. Jeg synes, at du har brug for hjælp og støtte til at gøre noget, så jeg vil bede dig om at ringe herind eller komme forbi på Basen, som ligger ved siden af Kongens Have, tæt ved Nørreport Station. Det ligger på Kronprinsessegade nr. 18, inde i baggården. Måske kan du få en god veninde til at følge med dig? Hvis du ikke har mulighed for det, kan du også skrive herind på chatten. Men jeg synes så afgjort, at det bedste vil være, hvis du kan komme herind. Du skal ikke gå med det alene mere - du og din familie har brug for hjælp til at stoppe den fysiske og psykiske vold, du beskriver. Jeg vil helst ikke kaste mig ud i en hel masse råd her, fordi jeg synes, det er virkelig vigtigt, at du får hjælp til at løse denne situation, og du kan ikke gøre det alene. Til sidst vil jeg også sige til dig, at det er en forfærdelig situation, du beskriver, og det er et sundhedstegn, at du er begyndt at skrive og fortælle om det. Det er en sund reaktion på en syg situation, og det betyder, at du kan komme i gang med en helingsproces. Men som sagt vil jeg bede dig om at ringe eller allerhelst komme herind, så vi kan hjælpe dig - for det får du og din familie også brug for. Kærlig hilsen

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Christa

Se svaret

chat med osbesøg os her