send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2016-11-29 09:28:12

Alder: 17
Køn: dreng

hej jeg har brugfor noget hjælp med et projekt

hej jeg har brugfor noget hjælp med et projekt

2016-11-30 12:36:52

Hej dreng på 17. Gå ind på vores hjemmeside og tjek fanen viden. Der er også henvisninger til andre links, hvor du måske kan finde svar på spørgsmål. Held og lykke med projektet. MVH

Sanne

Se svaret

2016-11-28 14:11:07

Alder: 11
Køn: pige

Hej vi er tre piger på 10 og 11 år. vi har fået…

Hej vi er tre piger på 10 og 11 år. vi har fået en projektopgave for om vold mod børn. så vi vil rigtig gerne stille jer nogle spørgsmål. er det mest piger eller drenge der skriver ind? hvad er ca alderen ca. af dem der skriver ind? er det mest fysisk eller psysisk vold der bliver skrevet ind om? hvor mange skriver ca ind om dagen vi siger tak på forhånd for jeres svar hilsen pigerne på 10 og 11

2016-11-28 14:44:20

Kære piger, Tusind tak for Jeres brev. m Det er rigtig flot, at I allerede skriver opgave om så svært et emne. Hvis I også kikker på vores hjemmeside om spørgsmål og svar vil I kunne finde rigtig meget stof i øvrigt.til Jeres opgave. Det er tilsyneladende mest piger, der skriver til vores brevkasse og chat, men der er også mange henvendelser fra drenge. De skrive om både fysisk og psykisk vold - ofte begge dele i samme brev. Det er meget forskelligt, hvor mange henvendelse vi får om dagen - somme tider kun en enkelt - andre dage rigtig mange. De piger og drenge, der skriver til os er for de flestes vedkommende i alderen 16-22, men der er også mange henvendelser fra børn og unge uden for dette aldersspænd - altså både yngre som Jer og ældre. Held og lykke med jeres opgave

Anne

Se svaret

2016-11-21 13:49:43

Alder: 15
Køn: pige

Hej Jeg er en pige på 15 år som har projektopga…

Hej Jeg er en pige på 15 år som har projektopgave. Min problemstillingen omhandler problemet med at vold i hjemmet er et tabu Jeg kunne godt tænke at høre: Hvorfor i tror at vold i hjemmet er et tabu Hvorfor i mener at det er et problem Hvad mener i man kan gøre hved det

2016-11-21 22:47:56

Kære pige på 15, Tak for dit brev. Hvor er det spændende at du skal skrive opgave om netop vores område. Jeg vil foreslå dig at du kikker rundt på vores hjemmeside - især under punktet viden. Her vil du kunne finde masser om information til din opgave - herunder også links til andre hjemmesider om emnet. Held og lykke med det. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2016-11-21 08:24:09

Alder: 13
Køn: dreng

Min lærer psykisk vold mod mig?Hvad gør jeg så?

Min lærer psykisk vold mod mig?Hvad gør jeg så?

2016-11-21 22:44:01

Hej dreng på 13. tak for dit brev. Psykisk vold er aldrig OK - uanset hvem der gød det. En lærer må heller ikke overfor en elev. Jeg synes du skal tale med dine forældre om hvad der helt konkret foregår, når du oplever psykisk vold fra din lærers side. Så må dine forældre tage det op med skolelederen, så det kan stoppes. Du skal selvfølgelig have mulighed for at gå i skole og lære uden at frygte psykisk vold eller mobning. De bedste hilsner til dig og med håb om at det stopper nu

Anne

Se svaret

2016-11-19 17:14:16

Alder: 16
Køn: pige

Hej, jeg er en pige på 16 som tidliger har haft s…

Hej, jeg er en pige på 16 som tidliger har haft skrevet til jer omkring mine forhold derhjemme. Så siden jeg har været lille har jeg opvokset med vold derhjemme og det har resulteret til jeg har angst og en virkelig lav selvtillid. Udover den fysiske vold , oplever jeg også jeg liver råbt meget af uden grund.JEg skændes meget med mine forældre over alt ting siden jeg ikke må noget som helst. Jeg arbejder og går til dans som også hænger på et hængene hår siden jeg som en ung muslimsk pige ikke må gøre sådan nogen ting. Det skal så konstanteres jeg \\\\"er\\\\" muslim og min familie. Jeg er bare ikke en troende muslim hvilket gøre det hele værre pågrund af at hvis jeg gerne ville gøre noget, såsom at tage til en fest hvilket er meget normalt at gøre,kan jeg jo ikke. Jeg må ikke sove hjemme hos nogen heller ikke piger. Jeg må ik ret tit være sammen med min bedste veninde. ¨ Min storebror på 20 årved nogen af de ting jeg har gjort selvom han ikke har sagt noget til min forældre, bruger han det i mod mig. Han har det med at snakke meget ned til mig og jeg har det som om jeg er stemplet luder efter hans mening. hvilket gør rigitgt ondt siden han er min bror og jeg elsker ham rigtigt høj. Han har også slået min gentagene gange \\\\"forsjov\\\\" hvilket så har gjort rigtigt ondt og jeg har grædt hvor han står og griner og siger jeg ikke ved hvordan det er at blive slået \\\\"rigtigt\\\\". Jeg synes altid det mig som overreagere fordi det bliver jeg fortalt mange gange. Mine forældre skændes også heltiden hvilket har påvirket min hårdt men prøver altid at være der for mine 2 yngre søskende. en på 6 og en på 12. vi snakker ret groft og nedladene til hinanden i hjemmet fordi vi har set hvordan vores forældre er jo. jeg har flere gnage fået at vide jeg bare kan dø,hoppe ud af vinduet og jeg ikke er noget værd af min far. jeg er en uduelig pige efer min mors mening, Jeg er lige begyndt i gymnasiet i år hvilket har været ret hård siden jeg blev sparket 2 gange af en af mine \\\\"venner\\\\" forsjov. engang ned af trapperne hvor jeg nærmest faldt ned med ansigtet først hvor han så mente det var forsjov. og anden gang på grund af et uheld sparkede han mig lige p mit knæ hvor han vidste jeg har problemer med vilje uden at sige undskyld eller noget efter. det skal så siges han godt ved hvad der forgår hjemme ved mig så han ved det er et ømt punkt, siden da har jeg aldrig snakket med ham udover skole arbejde pågrund af vi går i samme klasse. efter det der skete blev jeg hånet af hele klassen pågrund af de synes det var min egen skyld og jeg fortjente at blive sparket. Jeg vil virkelig gerne ud af det her hus men kun mig, er der nogen mulighed for det?? så mine forældre ikke kan kontankte mig på nogen måde men jeg stadig kan leve mit liv i den her by siden jeg gerne vil blive pågrund af den skole jeg går på ikke er over alt i Danmark. Jeg har snakker med min 2. psykolog og har fortalt alt det her til mine gamle klasse lære som ikke gjorde noget ved det udover bare at høre efter.Efter jeg sagde jeg vil gøre hvad som helst for at slippe væk. selv selvmord og løbevæk hjemme fra.

2016-11-20 18:10:13

Hej pige på 16 år. Tak fordi du skriver til os. Du fortæller, at du tidligere har skrevet til os, og jeg håber, at du har fået noget ud af det. Tydeligvis har du ikke fået en hjælp, der betyder, at du er kommet ud af de forhold, eller at din situation har ændret sig. Det er jeg ked af, men det kan ofte tage tid at bryde ud af nogle mønstre, som er dårlige, eller ud af de forhold, som holder en fast, og det kan også kræve en ekstra hjælp. Og langt mere hjælp end vi kan give dig i denne brevkasse. Ofte kan vi måske hjælpe med at finde ud af, hvem der kan gå ind og give en mere omfattende hjælp, end vi kan her i brevkassen. Det er da også det, jeg gerne vil her, for jeg mener, at du har brug for noget mere hjælp. Du fortæller, at du går hos en psykolog, Jeg spekulerer over, om du taler med psykologen om de her ting, og om han eller hun kan hjælpe dig med at få noget hjælp? Eller om I ikke er enige i vurderingen af, hvad der skal til for at bedre din situation? Ellers vil jeg anbefale dig at ringe til LOKK, som har en rådgivning for etniske minoriteter. Gå ind på deres hjemmeside: lokk.dk, og ind under \\"Rådgivning til etniske minoriteter\\". De har stor erfaring med at arbejde med unge med anden etnisk baggrund. Du kan også prøve at gå ind på \\"etniskung.dk\\", som også er en rådgivning med stor erfaring med at arbejde med unge med anden etnisk baggrund. Du kan også ringe ind til vores telefon eller skrive på chatten for at få lidt mere indgående rådgivning her. Jeg synes, din situation lyder noget kompliceret, og at der skal en anden rådgivning til, og en anden snak, end den envejskommunikation, vi kan have her i brevkassen. Vi har ikke egentlig ekspertise i unge med anden etnisk baggrund, men vi kan støtte dig i at få handlet på den situation, du sidder i. Men jeg tænker, at der er nogle ting, der er meget vigtige at blive helt klar på. Bl.a. skriver du, at du gerne vil blive på gynmnasiet i den by, du bor i, men gerne vil flytte fra dine forældre og også bryde kontakten med dem. Og det tænker jeg, at du skal tale med nogen, som har mere ekspertise i forhold til etniske minoriteter, end vi har. Men hvis det betyder, at du ikke får gjort noget, må du meget gerne ringe her til - så vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig videre. KH

Christa

Se svaret

2016-11-18 03:29:17

Alder: 36
Køn: pige

jeg er en mor til to børne, en på 8 og en på 6.…

jeg er en mor til to børne, en på 8 og en på 6. den ældste er en dreng. Jeg har et problem med at hidse mig op når han trodser mine \\"befalinger\\" hvis han ikke må dit og dat, jeg mister min besindelse i et eller to sekunder under vores skænderi, og på den tidspunkt kan jeg finde på at tage ham på hans arm og holdt ham fast(så det gør ondt på ham), ryste ham, eller skubbe ham væk fra mig mens jeg skælder ham ud. jeg har det altid elendigt efter skænderiet, og har ellers lovet mig selv, til næste skænderi vil jeg holde mig tilbage og gøre noget fornuftet istedet for. Jeg er selv opvokset hos mine bedsteforældre med en gammeldags agtige opdragelse, hvor man ikke må have at modsige det voksnes mening. Jeg er bange for at åbne til andre , for at blive stemplet som en uegnet forældre, og evt. tvangsfjernelse af mine børn fra mig. Det er skamfuld at ikke kunne give sit barn et trygt hjem, for man ved aldrig hvornår næste udbrud sker. Den skamfuld mor

2016-11-18 16:42:42

Kære skamfulde mor Hvor er det godt, at du skriver og fortæller om det dumme mønster, du er havnet i med din dreng. Og godt også at du har besluttet, at du vil have det stoppet. Du beskriver den skam og frygt, som også er med til at gøre dette her til en ond cirkel, som du har svært ved at bryde ud af, Det bliver en ond cirkel for ham også, fordi han sandsynligvis også bliver mere usamarbejdsvillig og trodsig, fordi han også er ked af det mønster. Som voksen er det dig, der kan gøre noget for at bryde det, selvom det kan være svært at få øje på, hvordan man kan det, når man oplever, at man igen og igen \"koger over\" og lader hidsigheden tage over. Jeg tænker, at et første skridt er at gøre noget helt andet. Når du gør noget andet, vil det også få ham til at gøre noget andet. Foreløbig hænger I fast i mønsteret, fordi du bliver ved med at mase på for at få ham til at lytte til dine \"befalinger\". Så stop med at mase! Jeg kan næsten føle den følelse af magtesløshed, der griber dig, når I endnu en gang er på vej ind i konflikten. Det er ikke sikkert, at der er en helt enkelt løsning, men der er et par ting, du kan prøve: Du kan prøve at sige, hvad du gerne vil have ham til, og så i bare gå væk, gå videre med det, du selv er i gang med, for ofte oplever børn faktisk, at vi er autoriteter, men vi giver ikke os selv chancen for at se, at de gør, hvad vi beder dem om, fordi vi bliver stående og vil kontrollere, at de gør det lige med det samme. Så prøv at gå væk. Nogle gange vil barnet simpelthen gøre det, man har bedt dem om. Nogle gange går det faktisk op for dem, at vi som forældre føler os magtesløse, og så vil de komme og prøve at blive venner igen. Så er det vigtigt som forælder at kunne tale ærligt om, hvordan man som forælder kan føle sig magtesløs, når de ikke vil hjælpe til, og så må man trække en streg og blive gode venner igen, og ikke trække konflikten med sig videre frem. Jeg spekulerer på, om du er alene med børnene? Om du har noget aflastning? Det er vigtigt at kunne få lidt tid for dig selv, hvor du kan lægge følelsen af ansvar lidt fra dig. Det er vigtigt, at du finder nogen, du kan tale med, så du kan åbne op, for det gør også, at det bliver nemmere at finde ud af den onde cirkel. Kommunerne har en familierådgivning, som man kan henvende sig til anonymt for at få nogle råd eller hjælp til, hvordan man kommer ud af den onde cirkel. Du kan også henvende dig her, på vores chat eller ringe, så vi kan hjælpe dig med, hvordan du kan få noget hjælp til at bryde mønsteret. Det kan sagtens lade sig gøre - det skal du ikke være bekymret for - men det er vigtigt at handle på det nu. KH

Christa

Se svaret

2016-11-16 22:19:31

Alder: 9
Køn: pige

Hej Jeg ville have sex med min far hvad skal jeg …

Hej Jeg ville have sex med min far hvad skal jeg gør

2016-11-17 11:36:20

Hej pige på 9 år. Tak for dit brev, det er kort og lidt mærkeligt, synes jeg. Jeg har ikke før talt med en pige på 9 år, der vil have sex med nogen, og slet ikke med sin far. Så jeg har lidt svært ved at svare dig. Udover at fortælle dig at det er ulovligt at have sex med børn og ulovligt at have sex mellem børn og forældre. Så hvad med at drop tanken ?? Mange hilsner

Herdis

Se svaret

2016-11-16 18:09:17

Alder: 46
Køn: pige

Hej. Jeg har sidste mandag været på skadestuen …

Hej. Jeg har sidste mandag været på skadestuen med min søn (10 år), optaget politi anmeldelse fredag. Hans far havde slået ham igen - han havde fået skadet nogle sener i sin arm. Min yngste søn (7 år) fortalte så i weekenden at hans far havde taget kvælertag på ham og havde revet ham på halsen. Vi har en 7/7 ordning og børene skulle have været tilbage hos deres far i fredags. De vil ikke derhen og græder og er ulykkelige. Jeg har valgt at beholde dem og herved at bryde den aftale der er i statforvaltningen. Jeg har ledt og ledt på nettet omkring beskyttelse af voldofre. Findes der ikke en lov der beskytter voldofre imod deres voldsmand? Jeg vil antage at der gælder en sådan lov for voksne. Kan det være rigtigt at børn der er udsat for vold skal være sammen med deres voldsmand (her deres far) fordi der igennem statforvaltningen er lavet en aftale og derfor skal tvinges til samvær. Findes der ikke en lov der beskytter disse børn imod trusler om tavshed og fortsat vold? Skriv venligst hvis der er en udvej for børnene, da de lige nu er syge af angst for at skulle på samvær hos deres far. Mvh xxx ring gerne til mig. xxxx

2016-11-16 20:53:37

Kære mor til voldsudsatte børn. Tak for dit brev. Det gør mig ondt at høre at dine sønner er udsat for vold af deres far. Det er dybt ulykkeligt og selvfølgeligt skal du skærme dine børn for den vold. Jeg vil anbefale dig at google Børns vilkår/forældretelefonen. Her kan du se dine muligheder for at få telefonisk rådgivning. De har eksperticen og kan vejlede dig i hvordan, du skal gribe samværdsretten an. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe til os, hvis du ikke finder den vejledning, som du søger. Har slettet dit navn og telefonnummer, da dette er en anonym brevkasse. Pas forsat godt på dine drenge. K.H.

Sanne

Se svaret

2016-11-14 17:57:42

Alder: 14
Køn: pige

Hej jeg er en pige på 14 år. I de sidste par m…

Hej jeg er en pige på 14 år. I de sidste par måneder har jeg oplevet noget meget mystisk, med min ven/ bedste ven. Alt i alt har jeg snakket meget med ham om det han har gang i. Jeg har fundet ud af at han godt vil have sex med mig, men samtidig har han også sagt at han har følelser for mig. Så tror i nok at det er fordi at han kan lide mig, at han kun vil det. Men han har så også sagt at over halvdelen af hvad vi har snakket om er løgn og at han leger med mine følelser, han tror at han har en anden side der er pervese og farlig. Jeg har også snakket med min lærer om det og hun siger at alt det som han har gjort er normalt og at drenge begynder at tænke på sex i den alder. Jeg har haft min fulde tro til ham og har fortalt ham alt. Han ved mere end hvad alle andre gør. Han har fx sagt at han vil lære mig nogle tricks til hvordan man kan beskytte sig selv mod vold eller andre ting som vil have betydning senere i livet. Jeg nåede nu aldrig til det punkt for jeg havde min veninde til at stoppe mig. Jeg ved ikke hvem jeg skal tro på, for alle siger noget anderledes om ham. Jeg ønsker ikke at mine forældre skal vide noget om det. Jeg ved ikke om det er fordi at han er bange for at indrømme, at han vil have sex og har seksuelle fantasier om mig for det er jo helt normalt og har flere gange sagt det til ham, men han bil ikke acceptere det. Eller om der faktisk er noget galt med ham og at han måske har planner om noget som han holder hemmeligt. Han er en virkelig sød dreng og har altid haft respekt for piger og kvinder. Han har dog også sagt at han kun gøre det på mig, fordi at jeg er den som han kender bedst. Vi har af og til haft diskussioner om dette i måneder nu og jeg ved ikke hvornår det vil slutte. Han mener at mig og min veninde er brikker i hans spil og at han leger med os. Jeg ved nu ikke om alt det er sandt, siden at han nu har fortalt mig at han har løjet over for mig utallige gange. Han har også flere gange bedt om undertøjs billeder. Og han forventer at jeg skal give ham noget stort tilbage hvis han har gjort mig den mindste tjeneste. Han har stoppet med at have kontakt til mig nu over Facebook , for han mener at han er farlig og at jeg skal holde mig væk fra ham. Nu ved jeg ikke om det er fordi at han vil have mig til føle dårlig samvittighed over at han er sur på mig. Og at han forventer at jeg siger undskyld så jeg kan give ham noget der gør ham glad...nemlig sex. Jeg er dybt forvirret over hvad jeg skal høre og hvordan jeg slipper ud af det problem jeg er havnet i. Jeg håber at i kan hjælpe.

2016-11-14 20:56:48

Hej pige på 14, Tusind tak for dit lange brev. Jeg kan blive lidt usikker på, hvem der er mest forvirret - dig eller din ven. Men jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis du er forvirret over hans adfærd. Jeg må på det kraftigste advare dig imod at begynde at sende undertøjsbilleder eller lignende til ham. SÅ forvirret, som han er, har du overhovedet ingen kontrol over, hvad han vil gøre med de billeder, og du skylder ham absolut ikke noget - hverken sex, billeder eller andet. Når han er så svær at blive klog på og når han svinger så meget i hvad han siger og gør, kan jeg kun opfordre dig på det kraftigste til at droppe det meste kontakt med ham - i hvert fald til at bliver mere tydelig og konkret. Du skal først og fremmest passe rigtig godt på dig selv og ikke eksperimentere med en fyr, der er så forvirret, som din ven fremstår. Det kan blive rigtig både ubehageligt og måske også farligt for dig selv, og det må ikke ske. Det kunne godt lyse lidt som om, han kunne have brug for professionel hjælp til at få styr på sig selv og sit liv. Den opgave kan du ikke magte - heller ikke som hans veninde - uanset hvor gerne du måske vil. Så hold dig fra ham - det er det bedste råd jeg kan give dig. Hvis han skulle begynde at true dig, må du fortælle det til en voksen og bede om hjælp. Det er ikke i orden at true sig til noget - hverken venskab eller sex eller andet. De venligste hilsner og pas på dig selv lige nu

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Anne

Se svaret

2016-11-14 17:06:12

Alder: 16
Køn: pige

Hejsa, jeg er lidt forvirret om hvad jeg kan gøre…

Hejsa, jeg er lidt forvirret om hvad jeg kan gøre Jeg har hørt jeres foredrag på min skole i dag og har indset at min bonus far udøver psykisk vold på mig! Hvad kan jeg gøre? Og så er der også min far det er så bare fysisk vold ved ik hvad jeg skal stille op!

2016-11-14 20:47:41

KÆre pige på 16, Tusind tak for dit brev - hvor er det flot, at du reagerer efter at have overværet en temadag. Jeg vil foreslå, at du gør to ting nu - enten ringer du til os i Basen og taler med en af dem, der var med på din temadag, som du overværede. Alternativt synes jeg du skal tage fat i en af de lærer, som også var til stede og fortælle din historie og bede dem om hjælp. Du skal selvfølgelig ikke elve med hverken fysisk eller psykisk vold. så igen - rigtig flot, at du nu siger fra og søger hjælp. det er den eneste måde, at få det stoppet på, så du kan få et godt liv. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her