send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2016-02-29 09:54:09

Alder: 22
Køn: pige

Hej, jeg vil hører hvor der er mulighed og få hj…

Hej, jeg vil hører hvor der er mulighed og få hjælp henne omkring vold , da min kæreste desværre har meget svært ved at styre sit temperament og er indviet i at få noget hjælp

2016-02-29 10:46:05

Kære pige på 22, Tusind tak for dit brev. Jeg vil foreslå, at I kontakter organisationen Dialog mod vold - www.dmv.dk De tilbyder rådgivning og behandling til voldelige mænd og har også et tilbud til disse mænds partnere - dvs dig. Det er gratis. Held og lykke med det og de bedste hilsner herfra

Anne

Se svaret

2016-02-28 04:04:10

Alder: 14
Køn: pige

Hej brevkasse, jeg er en pige med depression, jeg …

Hej brevkasse, jeg er en pige med depression, jeg har det i forvejen svært med ALT. Mine forældre kan være lidt voldelige, men det er først gået op for mig nu, hvor meget det egentlig ødelægger mig. Jeg giver op, kan ikke klare det længere, har haft selvmordstanker i lang tid nu, vil gerne væk. Min far er blevet voldeligere fysisk, og min mor psykisk, i dag trak min far mig ud af sengen, gav mig en hård lussing, slog mit hoved ind i mit natbord, med nogen slag til sidst, hvor jeg ligger knust og forladt på gulvet, min ene ørering på den anden side af værelset og mit værelse helt \\\'\\\'rodet til\\\'\\\'. Jeg har brug for hjælp.

2016-02-28 12:31:53

Kære pige 14 år Tusind tak for dit brev og råb om hjælp, som du har brug for og fortjener. Du skriver du har en depression, er du i kontakt med en psykolog og er du medicineret? Det er vigtig, hvid du er i kontakt med en professionel , at du fortæller, hvad der sker hjemme hos dig. Volden mod dig skal stoppes. Hvis du ikke har lyst at tale, så vis det brev du har skrevet til os, det er ofte nemmere at sætte noget på tryk end at tale. Hvis ikke skal du have hjælp fra en du har tillid til, det kan være din lærer eller en anden voksen du er tryk ved. Vi vil også gerne være dem der hjælper dig. Husk at hos os kan du altid være anonym det er ligemeget om du charter, skriver eller meget gerne besøger os på vores adresse i kronprinsessegade i København. Du skal hele tiden holde dig for øje, at der helt sikker er mange der elsker dig og holder af dig. Dine forældre skal og må ikke udsætte dig for vold, så volden skal stoppes når. Du fortjener at få en god ungdom. Skriv meget gerne igen og fortæl os, hvordan du beslutter dig for at få den hjælp du fortjener. Mange kærlige hilsener og tanker

Lena

Se svaret

2016-02-27 00:10:25

Alder: 23
Køn: pige

Hej brevkasse Sagen er at jeg valgte at gifte …

Hej brevkasse Sagen er at jeg valgte at gifte mig med min mand for 1 1/2 år siden.. og jeg tror bare ikke jeg burde forsætte.. Det store problem har enlig været at da jeg mødte ham, var min mor lige blevet sig et par måneder før.. jeg har derfor på det tidspunkt været svag og fortvivlet, også dukkede han op og blev det jeg levede for.. og det er jeg enlig ham taknemlig for.. Men jeg har været nem at manipulere med, ladt ham overskride grænser jeg normalt ikke ville havde tolereret... og nu sidder jeg næsten fire år senere, og er ved at finde mig selv igen, men grænserne er ekstrem skæve kontra hvad jeg ønsker dem... Og når jeg prøver at fortælle ham dette, vil han bare ikke lytte.. og til hverdag når tingene ikke køre hans vej er det bare lige pludselig min skyld det hele.. Han ønsker at gøre mig til en anden end den jeg enlig er føles det som om, og aner ikke hvordan jeg kommer ud af denne onde cirkel... Hvis ting ikke køre hans vej, mener han at han er berettet til at tale, råbe og skrige af mig fordi det pludselig er min skyld... ellers griber han fat i gamle episoder som selvfølgelig også er min fejl også kan han også bare forlade mig osv... Han køre så meget psykisk terror på mig at jeg nogle gange er bange for at bukke under for det... behandler mig som om jeg er hans private slave til tider, føles det som om... og det her er endda kun en del af det ... håber lidt på lidt råd

2016-02-27 09:32:08

Kære pige 23 år Du skal ikke tvivle på din dømmekraft, du lever i et ikke ligeværdigt forhold. Hvor din mand tillige, som du selv skriver er psykisk voldelig over for dig. Du har været svag p.g.a din mors sygdom, men det tyder i dit brev på, at du nu er klar til at komme videre. Jeg tænker om du ikke. Harbogen nære veninder eller familiemedlemmer, som du kan tale fortroligt med, og som kan hjælpe og støtte dig. Du kan også søge hjælp hos lokk, som er krisecentre for voldsramte kvinder. Du kan se på www.lokk.dk. Du er altid velkommen til at skrive eller chatte med os, Håber du kommer videre, du fortjener et forhold hvor I er ligeværdige. Kærlig hilsen

Lena

Se svaret

2016-02-26 17:13:29

Alder: 13
Køn: pige

jeg bliver slået hver dag

jeg bliver slået hver dag

2016-02-26 22:35:05

Hej pige på 13. Blev du mon afbrudt? Du må skrive og fortælle lidt mere, for at jeg kan rådgive dig om, hvad du kan gøre. En ting er helt sikkert - det er ikke godt at blive slået hver dag, og man skal finde nogen at tale med om det, så man kan finde ud af, hvad man skal gøre. Så skriv du igen og fortæl lidt mere om dig selv og din situation. KH

Christa

Se svaret

2016-02-25 17:30:57

Alder: 15
Køn: pige

Hej igen... Det er mig den 15 årlige som tidliger…

Hej igen... Det er mig den 15 årlige som tidligere havde været udsat for psykisk vold... Jeg har snakket om det med mine forældre da forholdet sluttede men det er som om at de ikke kan se at det går mig på... Min mor er pædago og hun arbejder med omsorgssvigtede unge... Tænker lidt at hun måske burde kunne gennemskue mig men det kan hun ikke, og min kæreste kan snart ikke være sammen med mig mere og jeg har lovet at forbedre mig og forsøge at bearbejde det mere end jeg gør men ved ikke hvordan og kan ikke snakke med mine forældre for de gør det til et tabu og siger \\"det er sket og sket er sket\\"

2016-02-25 22:04:09

Kære pige på 15 år. Det er godt at du skriver igen, jeg har lige læst dit første brev og læst det råd svar som du. Og det er dejligt at læse at du har talt med dine forældre, og rigtig trist at du ikke synes at din mor tager dine problemer så alvorligt. Jeg tænker på om din mor måske tror at det ikke har været så alvorligt for dig som det har været. Og det er alvorligt at have været ramt af vold, både den fysiske og den psykiske. Og du har brug for hjælp til at få talt om det der er sket. Jeg synes det er rigtig flot at du holder fast i, at du har brug for hjælp til at få talt det igennem. Jeg tænker på om det er en mulighed at du viser din mor hvad du har skrevet til os og vores svar, vise hvor alvorligt det har været for dig og at du har brug for hjælp til at få talt om det der skete. At du ikke bare kan glemme det. Hvis det bliver ved med at være rigtig svært at få talt med din mor, så kunne du måske tale med en af dine lærere eller sundhedsplejersken på skolen, eller en pædagog som du kender fra fritidsklubben, og så kunne de hjælpe dig at få en snak med din mor. Kære du, jeg håber at det lykkes dig at få den gode samtale med din mor. Mange hilsner til dig.

Herdis

Se svaret

2016-02-25 15:39:07

Alder: 18
Køn: pige

Jeg har utroligt gode forældre, som desværre ikk…

Jeg har utroligt gode forældre, som desværre ikke er gode sammen, hvilket påvirker familielivet herhjemme. Mine forældre skændes på daglig basis og det har de gjort ligeså langt tilbage, som jeg kan huske, hvilket hr betydet at min mor er gået fra min far flere gange og truslerne har været endeløse (altså trusler om at hun forlader ham). Min far lover det samme hver eneste gang, men der sker ingenting. Herhjemme er det nærmest mere normalt at man råber og skændes, end det er at have en normal samtale. Jeg kan sagtens snakke med min mor, og for det meste også min far, og så alligevel ikke. Han har gjort nogle ting over for mig og overfor min mor og søster, som jeg bare ikke kan tilgive ham for, og så kan han være nok så sød i en periode, men det sidder hele tiden bagerst i hoved på mig og jeg kan ikke lade det gå (vold i form af slag og skub, trusler, lukket ind i skabe, aflåste døre osv), . Det påvirker mit bånd og min tillid til ham, eftersom jeg snager utroligt meget af ham vi derfor også skændes rigtig meget. Jeg ved godt det er dumt at jeg gør det, men det er så svært at lade være, fordi jeg er så indebrændt på ham. Jeg bliver irriteret over de mindste ting han gør. Samtidig har jeg en lillesøster, som pt. går på specialefterskole grundet nogle vanskeligheder og hun kræver lidt ekstra opmærksomhed, især når hun er hjemme, hvilket er helt fint, for jeg elsker min søster overalt på jorden, men vores forhold til hinanden er også efterhånden ved at blive pillet ned og de glade stunder vi havde sammen, som børn er efterhånden det eneste vi har tilbage. Jeg har altid været mors pige og hun altid fars pige, og fordi vores forældre så skændes så meget og han derfor ofte beskytter hende og min mor beskytter mig, så splitter det os. Desuden har min søster en tendens til at reagerer meget voldsomt, og eftersom alt herhjemme i forvejen er en tikkende bombe, så eksploderer den så snart hun kommer hjem, fordi mine forældre begynder at råbe og skrige af hende. Jeg har lige fået min familie til at lyde, som ét stort kaos og det er det også, men samtidig kunne jeg ikke ønske mig bedre familie, eftersom jeg aldrig har manglet noget. Jeg har altid fået kys og kram og mangler absolut ingen materielle ting heller. Det eneste der mangler er at de går fra hinanden, for de er meget bedre uden hinanden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

2016-02-25 21:47:00

Kære pige på 18 år. Tak fordi du henvender dig til os og søger hjælp. Det er flot at du tager det skridt. Dit meget lange og fine brev beskriver en situation som er svær at leve i, og det fortæller du jo også. Uanset hvordan dine forældre har det med hinanden, er det jo slet ikke i orden at din far har været voldelig overfor dig, eller at din søster bliver råbt ad. Det lyder som om dine forældre virkelig har brug for hjælp til at få drøftet deres problemer, både med at være sammen, eller få sluttet deres ægteskab. Og jeg synes også at de har et ansvar overfor for deres børn, som du så tydeligt beskriver har det rigtig skidt, når der er voldsomheder derhjemme. Dine forældre er jo voksne og har valgt hinanden, og har tilsyneladende desværre ikke helt øje for hvordan deres forhold påvirker jer. Jeg tænker at du måske, en dag hvor der er ro derhjemme, kan tale med dine forældre og fortælle dem, hvor voldsomt det er, at være tvunget til at leve med deres problemer, som de ikke får løst. Eller måske du kan vise dem det du har skrevet til os og vores svar. Dit brev giver så tydeligt et billede af hvor voldsomme tingene er hjemme hos jer. Eller du kunne skrive et brev til dem og bede dem læse det og tale med dig bagefter. Og hvis det ikke er muligheder, så tænker jeg på om der er familie til jer, som du kan tale med og som bagefter kunne tale med dine forældre. Kære du jeg håber at du kan bruge rådene, du har også mulighed for at chatte med os, eller ringe. Se på hjemmesiden hvornår der er åbent. Mange hilsner og tanker til dig.

Herdis

Se svaret

2016-02-25 08:30:30

Alder: 15
Køn: pige

hejsa. jeg skriver til jer, fordi at jeg har et s…

hejsa. jeg skriver til jer, fordi at jeg har et stort projekt med min veninde. som hedder vold i hjemmet, jeg vil gerne undersøge om børnede kan komme videre i livet og ligge det helle bag sig. for jeg ville tror at det ville være mega svært, det har det faktisk været for mig.. kan ikke rigtig sætte mig ind i hvordan det er for andre. jeg vil gerne spørge jer om nogen ting som i sikkert ved noget om. hvem ved? hvordan kommer man videre? hvordan kan man få hjælp? er det noget kun barnet kan gøre? hvor mange børn er udsat for vold? hvilken alder har børnede? hvad betyder vold? er der forskel på vold? tak fordi du læste min besked. -C.

2016-02-25 21:37:39

Hej med dig, tusind tak for din besked. Jeg har lige slettet dit navn da det er vigtigt at alle kan være anonyme i vores rådgivning og ingen kan blive genkendt. Jeg kan forstå fra din besked, at du selv har oplevet vold og at du synes at det har været svært at komme videre og lægge det hele bag dig. Det kan jeg sagtens forstå. Vold og andre negative oplevelser fra barndommen kan være meget vanskelige at bearbejde. Det er meget forståeligt, at du også synes at det har været svært. Har du ikke lyst til at fortælle lidt mere om din situation og om hvordan du har oplevet det hele? Hvis du vil kan du ringe til Basen for at stille dine spørgsmål til en af vores medarbejdere. Hvis du har lyst, kan du også fortælle lidt mere om dine egne tanker og følelser om din egen situation. Hvordan lyder det synes du? Ellers vil jeg meget kort hjælpe dig lidt på vej med dine spørgsmål: det er meget forskelligt fra person til person hvordan man kommer videre efter vold, men det handler for børn ofte om at der er nogle voksne der anerkender barnet og hjælper barnet med at bearbejde volden, dette kan gøres på mange måder, blandt andet via psykologhjælp. Det er altid en god idé for et barn der er udsat for vold, at kontakte en voksen der kan tage ansvar for barnet. Det kan for eks. være et familiemedlem, eller en lærer eller en medarbejder fra kommunen eller politiet. For tal om vold og definitioner på vold, synes jeg du skal kigge på hjemmesider såsom: lokk.dk danner.dk og Danmarks Statistik på dst.dk Held og lykke med projektet og jeg håber på at du vil ringe til Basen eller skrive igen. Mange hilsner fra Maria.

Maria

Se svaret

2016-02-24 22:12:36

Alder: 19
Køn: pige

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med det her, me…

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen med det her, men er fuldstændig på bar bund, med hensyn til hvad jeg skal gøre. Jeg har fået tilbudt hjælp som terapi og psykolog, men måtte afslå, da jeg følte det hele kom for tæt på. Det var første gang jeg skulle åbne mig for nogle og de ting jeg fik sagt har jeg allerede nu fortrudt, og det er så irriterende. Jeg måtte også sige til min psykolog at tingene jeg havde sagt, var sagt i frustration og at det hele nok derfor kom til at lyde mere voldsomt eller overdrevet, end det i virkeligheden var og siden har jeg hverken været til terapi eller psykolog. Terapien var noget, som skulle hjælpe mig igennem min angst, hvor psykologen skulle hjælpe mig med at åbne op, eftersom terapien ikke var nok. Grunden til jeg i første gang blev tilbudt det, var fordi jeg i en periode græd hver dag grundet flashbacks og jeg blev rigtig bange, så snart folk talte til mig eller kom for tæt på mig. Jeg var konstant angst og kunne ikke genkende mig selv. Havde dog heldigvis en fantastisk studievejleder, som hjalp mig lidt på vej, ved at henvise mig til det overstående. Jeg er vokset op med en far der på daværende tidspunkt havde været på afvænning efter at have haft et narkomisbrug igennem hele sit liv, så på daværende tidspunkt var han nået så langt, at han gik til NA møder. Siden fik han dog tilbagefald både med narkotika, men også alkohol. Det vil sige, alkoholen var ikke rigtig et misbrug, men begyndte han først at drikke det, så stoppede han ikke før det ramlede helt for ham, hvilket altså vil sige han kunne finde på et gå amok. Det kunne dog måske være 4-5 gange på et år, hvor han fik sådanne \\"flip\\". Min far har derudover slået mig indtil for ca. 2 år siden, nu da kører han løs verbalt i stedet for, men det er ligesom blevet en del af den daglige rutine og det rører mig ikke rigtig på samme måde mere - det bilder jeg mig i hvertfald ind. Nu er så sådan at jeg har fundet sammen med en fyr, som også har været tidligere misbruger og har en tendens til at drikke lidt for meget og jeg frygter det ender galt. Jeg frygter han er ligesom min far, da de har utroligt meget tilfælles. Jeg har ikke ville introducerer ham for familien endnu, fordi jeg frygter der er flere ligheder mellem dem, end dem jeg selv har opdaget. Nærmest hele deres baggrund minder om hinanden. Dårlig opvækst, en fortid med narkotika, tendenser til at drikke for meget, stort temperament. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, eller om jeg overhoved har skrevet det rigtige sted hen..? Jeg ved ikke engang hvordan det her skal besvares. I hvertfald så beklager jeg hvis jeg har indsendt det her forkert.

2016-02-25 22:05:59

Hej med dig, du har skrevet det helt rigtige sted hen og du behøver ikke undskylde for noget overhovedet. Mange tak for din besked. Jeg er ked af at læse om alt det du har oplevet men meget glad for, at du har søgt hjælp. Jeg kan læse at du gør dig mange tanker om de voldsomme ting du har oplevet og kan se ligheder mellem din far og din kæreste. Det er sådan, at kvinder der har oplevet vold og misbrug i deres barndom, kan havne i voldelige kæreste forhold som voksne, fordi det er så svært at bryde mønstre fra barndommen. Så det er godt at du gøre dig tanker om disse ligheder og tænker over, hvad det er du ønsker for din fremtid, i et forhold med en kæreste. Du skriver, at du har prøvet noget terapi og psykologhjælp, men at det hele kom for tæt på. Du skal vide at dette er en meget normal følelse når man er i processen med at bearbejde vanskelige og traumatiserende følelser. Det er et tegn på, at du er ved at røre ved det der gør ondt, men det er også tegn på, at der sker noget med dig i processen. Det kan være en rigtig god idé at fortsatte med psykologforløb, lige netop fordi det er svært. Hvad siger du til det? Kunne det være en mulighed? Du beskriver en barndom og ungdom fyldt med vold og din fars misbrugsproblemer. Du har prøvet at søge hjælp på forskellige måder og har nu fundet en kæreste der minder dig om din far. Hvad fylder mest hos dig lige nu? Du syntes det kom for tæt på da du talte med en psykolog, men har du måske lyst til at tale med en anden om det på anden vis? Du må gerne skrive mere om hvad du føler du har brug for eller ringe eller besøge Basen for en samtale med en rådgiver (hvis du er i KBH området). Du kan finde adressen og telefonnummer på hjemmesiden. Du kan også få anonym rådgivning om de oplevelser med din far på kabs.dk som yder rådgivning til unge der har oplevet misbrugsproblemer fra et familiemedlem, eller kig på lokk.dk for rådgivning om vold i familien og kærestevold. Hvordan lyder det synes du? Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget, du må altid skrive igen. Pas godt på dig selv. Mange varme hilsner fra Maria

Maria

Se svaret

2016-02-24 20:26:05

Alder: 15
Køn: pige

Hej... Hvad gør jeg? Jeg blev i et tidligere forh…

Hej... Hvad gør jeg? Jeg blev i et tidligere forhold udsat for psykisk vold... Som har haft den følge at jeg ikke tør stole på andre hvilket påvirker min nuværende kæreste og mit forhold... Er så bange for at han går fra mig for vi har ofte skænderier, fordi at jeg føler at han måske skjuler noget og hvis jeg spørger om det bliver han bare sur og siger \\"det er der ikke\\"...

2016-02-25 08:04:43

Kære pige på 15 år. Hvor er det godt at du skriver til os om dit problem. Nedsat tillid til andre kan sagtens opstå hvis man har været udsat for nedværdigende og ikke- anerkendende behandling af andre. Det er så super vigtigt at du får talt dine oplevelser igennem med nogen, som du har tillid til. Og gerne så hurtigt som muligt, så det ikke bider sig fast hos dig. Har du mon fortalt dine forældre om dine oplevelser og om hvordan de påvirker dig? De er de nærmeste til at støtte og bakke op om dig, så jeg synes, at det er en oplagt ide. Det, at snakke oplevelser igennem med andre, hjælper, fordi man får sat ord på de følelser og de reaktioner man mærker. Det er med til, at man selv får en større forståelse for, at man reagerer, som man gør. Med den forståelse er det nemmere at ændre sin tankegang Du kan også vælge at tale med en lærer på din skole eller måske er der knyttet en psykolog til din skole, som du kan henvende dig til. Mit budskab, er at du gør bedst i ikke at gå med dine tanker og følelser alene. Så ud med det. Bryd tavsheden, som vi siger. Jeg krydser fingre for at du hurtigt kommer dig over dine dårlige oplevelser, så du kan møde verden i ....og med tillid. Stort knus

Sanne

Se svaret

2016-02-24 15:57:05

Alder: 50
Køn: pige

Flovhed, usikkerhed og angst. Til at starte med -…

Flovhed, usikkerhed og angst. Til at starte med - lang historie kort. Har været gift med min mand i 10 år. Den \\"store kærlighed\\" både i ord og ønsker. En mand som vil mig, gøre alt for mig og som var ovenud forstående, interesseret og alt offerende. Satte hurtig ord på at hvis jeg elskede ham og ville ham som han ville mig, burde jeg også ofre alt og være villig til at have et forhold hvor hinanden var det vigtigste - foran alle andre. Hans jalousi, hans kontrol og tiltagende overvågning af mit liv både fysiske liv samt hvor jeg ellers lever - gennem mit arbejde mv. Han irettesætter, siger jeg er utroværdig, anklager mig, giver mig følelsen af at jeg ikke ønsker vores forhold nok etc. Dette har tiltaget rigtigt meget og de sidste 5 år har jeg nærmest gået rundt som en zombie - uden retning og mod. Han er blevet meget voldsom, der har været flere volds episoder og trusler om selvmord - at han ikke har grund til at leve nu hvor han har ofret alt og jeg ikke vil ham. Han går til psykolog, lidt hjælper det - men grundlæggende så fastholder han at jeg burde fokuserer på ham og ofte siger han også direkte at han ikke interesserer sig for mine følelser eller voldens konsekvenser for mig. Jeg bliver underligt nok, grænserne er udvisket og jeg er angst for hans trusler både om selvmord og ting han vil gøre ved mig og børnene. En normal proces efter vold er, tøvende undskyldning, fortrydelse, lovning på bod og bedring og overtil at han nærmest tager afstand for min \\"påstand\\" om vold - kan ofte ikke huske episoden og tillægger det ikke stor værdi - såfremt jeg blot byder mig til og ikke tager episoden op. Jeg er helt i knæ både psykisk og fysisk - og handlingslammet - og med flovhed i stemmen må jeg også sige at jeg håber det driver over af sig selv.. Men med den hyppighed og den udvikling volden tager - er det både dumt og naivt. Og jeg ved ikke hvem jeg skal vende mig mod - da det vil komme som et chok for de fleste - da min mand udadtil er sød, kærlig og så forelsket at mange af mine veninder er stærk misunderlige på mig. Jeg har ikke økonomiske udfordringer eller kan bevæge mig væk, kan tage på hotel - men er helt passiv - helt vingeskudt og ude af stand til at handle. Flov og angst er det som fylder mest. kh Randi

2016-02-25 08:44:30

Kære kvinde på 50. Tak for dit brev, som rører mig meget. Du reagerer helt klassisk på et samvær, som er præget af psykisk og fysisk vold....desværre. For hvor ville det være bedre, hvis vi hurtigt, fik sagt fra overfor vold af den ene eller den anden karakter. Det gør vi typisk ikke, fordi vi selvfølgelig nærer den største tillid til hinanden i et kæresteforhold. Vi har tillid til, at det nok skal ændre sig. Vi undskylder vores kærestes reaktioner. Det er også fordi han er stresset eller han har haft det hårdt og andre gode forklaringer. Det er bare så super svært at erkende, at man er gift med en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Og når man endelig erkender det, er al selvværd, selvtillid og handlekraft suget ud af en. Så jeg kan varmt anbefale dig at smede imens jernet er varmt. Tag kontakt til voldmodkvinder.dk og få snakket dine muligheder igennem med en proffesionel rar og ikke fordømmende person, som kender til din problemstilling. Bedste tanker Sanne P.S. Dialogmodvold.dk er også en god hjemmeside at kloge sig på.

Sanne

Se svaret

chat med osbesøg os her