send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2016-06-29 21:44:49

Alder: 14
Køn: pige

Min eks kæreste slår og sparker mig. Jeg ved ikk…

Min eks kæreste slår og sparker mig. Jeg ved ikke hvad jeg skla gøre længere. Jeg har kontaktet lærere, hans forældre, og mine forældre har kontaktet ham. Jeg er begyndt at true med politiet, da det er begyndt at være disideret chikane. Jeg frygter at han på et tidspunkt vil komme om natten og dræbe mig.

2016-06-30 22:34:46

Kære pige på 14 år. Det er en grim oplevelse som du skriver om. Jeg er rigtig glad for at læse, at du har gjort det helt rigtige, nemlig at fortælle dine forældre og lærere og godt at læse at dine forældre har taget kontakt til ham og hans forældre. Jeg tænker at du skal holde dig væk fra ham og hvis du er i nærheden af ham, så sørge for at have nogle venner med og så skal I gå væk fra ham. Jeg kan godt forstå at du er bange, jeg håber at dine forældre kan hjælpe dig over den angst, ved at tale med dig og beskytte dig, så at du ikke behøver at være bange for at kan komme hjem til dig om natten. Mange hilsner

Herdis

Se svaret

2016-06-28 14:45:43

Alder: 22
Køn: pige

Hej jeg er træt af min kæreste slår mig uden gr…

Hej jeg er træt af min kæreste slår mig uden grund bare fordi han har lyst til det åbenbart hvis jeg siger noget om at jeg vil melde ham så slår ham mig mere og truer mig . Jeg er virkelig træt af går med blå mærker over hele ryggen og stort det hele krop uanset hoved der får jeg mest bare mega buller der han kan finde på at slår mig med hans nøgler op i hoved . Sidst gang tog han en kost og har ødelagt den ved at slår mig med den . Det er frygteligt og jeg har ike rigtig noget sted og går ,flytte . Er hjælpeløs :/ hvad skal jeg gøre ? Hvor hurtigt kommer politi og er det sikkert at de tage ham ? Fordi hvis de ika tage ham så tør jeg ike

2016-06-28 16:39:31

Kære 22 årige pige Godt du skriver herind. Vi vil gerne hjælpe dig med at komme ud af dit voldelige forhold. Jeg kan godt forstå, at du føler dig hjælpeløs, for det er lige netop det, som voldens mekanismer gør ved en, når volden har stået på i lang tid, og at man har \"vænnet\" sig til den. Du har brug for hjælp til, at komme ud af dit forhold. Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvor hurtigt politiet kommer eller om de tager din kæreste med. Da du ikke har et sted at gå eller flytte hen, skal du ringe til et kvindekrisecenter og snakke med dem. De tager imod kvinder der er udsat for vold. Nogen gange er man heldig at få plads på et center der ligger i umiddelbar nærhed til hvor man selv bor, andre gange skal man rejse et stykke for at komme til en kvindekrisecenter, der har plads. Det kan man ikke vide på forhånd. Jeg vil råde dig til, at du går på internettet og tjekker hvor der ligger en krisecenter i nærheden af hvor du bor. Ring til dem og snak med dem om din situation. De er van til at håndterer denne slags situationer og råder dig om hvad du skal gøre i den konkrete situation. Sørg for, at du lagt penge tilside til at kunne købe tog / bus billetter, hvis du pludselig får brug for, at komme afsted i en fart. Især hvis du skal rejse langt for at komme til en kvindekrisecenter. Jeg håber, at mit svar kan bruges. Du er meget meget velkommen til at stille flere spørgsmål hvis du har brug for det. Det er så godt og meget vigtigt, at du har skrevet herind og spørger om hjælp til, at komme ud af dit meget voldelige forhold. Du skal ikke bruge dit unge liv på en kæreste der ikke viser dig respekt og kærlighed, men nedbryder dig og dit selvværd. Vend endeligt tilbage hvis du har brug for yderligere hjælp. For nu, de allerbedste hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

jane

Se svaret

2016-06-23 22:34:44

Alder: -10
Køn: pige

Hej min papfar har slået mig mange gange og jeg v…

Hej min papfar har slået mig mange gange og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre? Det er dog lang til siden men det fylder stadig utrolig meget af mit liv!

2016-06-24 09:00:13

Kære pige på 10 år. Flot at du skriver til os. Og godt at det er lang tid siden at din papfar har slået dig. Jeg kan godt forstå at det stadig er noget som du tænker over. For det er jo også forkert at slås børn og unge, fordi det kan skade og give mange tanker, ligesom du sikkert har. Hvad med din mor, ved hun det ? For jeg tænker at du jo kunne tale med din mor og fortælle at du stadig tænker på det. Hvis du ikke kan tale med din mor, er der så en anden voksen i familien som du kan tale godt med ? Det er vigtigt for dig at du får talt med en voksen om dine oplevelse, på den måde kan den komme til at fylde mindre. Held og lykke fremover til dig.

Herdis

Se svaret

2016-06-23 17:06:48

Alder: -16
Køn: pige

Hjælp jeg oplever vold i hjemmet. Jeg er en pige…

Hjælp jeg oplever vold i hjemmet. Jeg er en pige som er vokset op med vold, mine søskende bliver slået også. Forskellen mellem dem og mig er bare at mest min far og storebror også bruger phykisk vold. Jeg er ked af det heletiden og har de seneste år oplevet Depression og angst. Mine gode venner ved det og har for nylig sagt det til min klasse lærer. ALLE vil gerne hjælpe mig men problemet er bare at jeg råder dem fra at sige noget til nogen da jeg føler at hvis det bliver meldt til politiet kan min bror miste hans chance for et godt liv. Vil rigtig gerne melde mine forældre til poliiet men hvem skal så passe os 4 søskende? Jeg har tænkt på at stikke af flere gange men bliver pågrund af min søster på 5, som jeg elsker af hel mit hjerte. Jeg har en skole physkolog men har ikke sagt noget til hende. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og føler mig helt væk og lost.

2016-06-24 08:52:51

Kære pige på 16 år. Det er rigtig godt at du skriver og fortæller om den vold som du oplever hjemme. Jeg vil rose dig for at du har talt med din lærer, det er det rigtige at gøre. Jeg tænker at din lærer skal kontakte socialforvaltningen, og fortælle hvad der sker i dit hjem. Socialforvaltningen har mulighed for at hjælpe din familie til at få det bedre. Det er ikke sikkert at det bliver meldt til politiet, for deres arbejde er at straffe, mens socialforvaltningens arbejde er at hjælpe familier, børn og unge, der ikke har det godt. Og jeg tror at I som familie har brug for hjælp, alle sammen. Du skriver så flot hvordan du har det og det er vigtigt at du og dine søskende får et liv den vold. Når det er forbudt at slå sine børn, er det jo fordi man ved at det er usundt at vokse op med vold, det kan nemlig give en række problemer, ligesom du skriver om. Så kære pige, jeg håber at du holder fast i at tale med dine lærer, så at I kan få hjælp derhjemme. Mange hilsner

Herdis

Se svaret

2016-06-22 18:58:17

Alder: 18
Køn: pige

Jeg bliver stukket af min kæreste på 20 med en s…

Jeg bliver stukket af min kæreste på 20 med en saks tit, det gør mega ondt han har også lavet kvælertag på mig. Men jeg tør ikke stikke af fra ham. Hvad gør jeg?

2016-06-23 10:20:35

Kære pige på 18. Hvor er det godt at du skriver, for det er bestemt ikke holdbart for dig at blive i et forhold med en voldelig kæreste. Du skriver, at du ikke tør forlade ham. Jeg tænker, at det er fordi, du er bange for, at han vil gøre dig ondt? Derfor vil jeg anbefale dig at planlægge din flugt nøje. Få involveret din familie og nære venner i din situation, så de kan beskytte dig og bakke om om din beslutning. Hvis han truer dig, skal du ikke tøve med at gå til politiet. Både vold eller trusler om vold er strafbart. Gem sms\'er hvor han truer dig eller andre beviser på at han er voldelig over for dig. Du er også meget velkommen til at ringe til os i Basen, så kan vi tale din situation igennem og finde den bedste løsning for dig. Du finder oplysningerne på vores hjemmeside. Håber at du gør brug af mine råd, så du finder en løsning. Kærlig hilsen

Sanne

Se svaret

2016-06-22 17:49:57

Alder: 20
Køn: pige

Hej bryd tavsheden! Jeg er en frisk pige på 20 …

Hej bryd tavsheden! Jeg er en frisk pige på 20 år, som tit får af vide at jeg virker glad og imødekommende. Men kun ganske få mennesker ved hvad der ligger bag. For cirka 3 år siden kom jeg ud af et forhold, hvor min nu ekskæreste både udøvede fysisk og psykisk vold. det stod på i cirka hele vores forhold (næsten 3 år). Jeg har stadig lidt traumer af det, og er rigtig bange for at møde ham/se ham, da han forfulgte mig/stalkede mig i en lang periode, efter at jeg smuttede fra ham. Folk mener jeg skal have hjælp til at komme over det her, selvom det er så lang tid siden, men jeg ved ikke helt selv. Hvad vil i mene? Knus.... Ja.... lad os kalde mig Bente.

2016-06-22 23:27:11

Kære Bente. Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du er kommet ud af det usunde forhold. Selvom vi siger at tiden læger alle sår, så kan det være godt at få hjælp til at skubbe til den proces ved at tale med en psykolog f.x. Hvis du føler, at dine oplevelser forhindre dig i at leve dit liv, som du gerne vil, så er det vel værd at prøve? Du kan få en henvisning fra din læge til psykolog. Du kan også google \"gratis psykologhjælp\" og se om der er nogle muligheder i dit nærområde. Bedste tanker

Sanne

Se svaret

2016-06-22 10:57:36

Alder: 27
Køn: pige

Hej. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. …

Hej. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 1/3 år snart. Vi bor sammen. Vi har for to år siden fået en datter. Han er meget hidsig og der skal intet til før han bliver sur på mig. Han kan blive sur og vende alt til at det er min skyld. Vi havde kun været sammen i nogle uger da han slog mig første gang. Det var meget mærkeligt og ubehageligt selv at stå i denne situation :/ han slog mig så hårdt jeg fik et kæmpe blåt mærke på min arm som jeg efterfølgene måtte skjule for alle omkring mig! da det skete og han ikke så \\"sort\\" mere undskyldte han, græd og sagde det aldrig var sket før og sagde det aldrig ville ske mere. Jeg troede på ham. Kort tid efter blev han sir på mig fordi jeg havde skrevet med en veninde om at han ikke hjalp til derhjemme, så hev han mig - med hånden - op i halsen og op i luften, kastede mig ned på gulvet og da jeg rejser mig igen sparker han mig i ryggen så jeg ryger ind i skabet. Han siger selvfølgelig undskyld og græder og lover det aldrig sker mere, tilgiver ham igen igen og tror på ham. Jeg bliver gravid og i stedet for at røre mig når han bliver sur så smadrer han bare ting i stedet for - som døren eller lign. Imellem alt dette finder jeg konstant ud af at han ligger og skriver med alle mulige andre piger. Hver gang jeg konfronterer ham med det bliver han hidsig og vender det om til at det er min skyld og det er fordi jeg ikke giver ham nok opmærksomhed og jeg skal ikke ligge og rode i hans ting osv... Hver gang lykkes det ham at få mig til og sige undskyld, indtil jeg for 8 måneder siden begyndte at se hvad det var for et liv jeg havde. Jeg mødte en sød fyr, var ikke utro men snakkede bare godt med ham, og det fandt min kæreste ud af. Han nikkede mig en skalle, hev mig ned på gulvet og tog kvælertag og råbte at jeg skulle dø. Jeg troede faktisk På det og alligevel ikke. Bagefter beder han om tilgivelse ligger på sine knæ og græder snot og siger at han kan ændre sig. Jeg tør faktisk ikke andet end bare at sige ok. Efterfølgene rør han mig ikke rigtig. Før han flipper igen over ingenting Spytter mig i hovedet og kaster sin telefon i hovedet på mig. Same story - han beder om tilgivelse hvilket jeg gør. For to uger siden Kommer han fuld hjem, begynder og råbe - der hvor vores datter ligger- om at han dræber mig osv jeg siger han skal skride for han vækker vores datter. Han bider mig og knuser min hånd og kalder mig diverse ord som altid. Han er meget modbydelig specielt når han drikker hvilket sker ret tit. Efter han bed fik jeg et kæmpe blåt mærke og min hånd gør stadig ondt. Han siger han intet husker !? Han kommer selv fra en familie med vold og druk så han kender ikke til andet. Alligevel tror man bare på at han kan ændre sig :/ lyder så dumt for oppe i hovedet ved mam jo godt det aldrig sker men ens hjerte er bare sikker på det nok skal komme .. Hver gang jeg siger jeg ikke vil og ikke kan mere så lover han guld og grønne skove. han hører aldrig på mig, han flyttede ind hos MIG så jeg tager ikke mine ting og går ! Det ham der skal det. Normalt er han bare så sød men når han bliver sur så vender han bare på en tallerken og det gør så ondt hver gang :(

2016-06-22 22:58:59

Kære pige på 27 år. Tak for dit brev, som meget tydeligt beskriver dit svære samliv med en mand, som ikke har kontrol over sine reaktioner. Selv om du falder uden for vores målgruppe, synes jeg at din situation kræver svar. Det, du beskriver, er desværre meget typisk for forhold, hvor vold er til stede. Uventede og ukontrollerede vredes- og volds-udbrud og efterfølgende anger fra kæresten. Tilgivelse og håb om bedring fra den voldsudsatte. Det vigtigste lige nu er, at du beskytter dig selv og din datter. Jeg ser et par muligheder, som du bør overveje. Ingen af dem er nemme, men det er så vigtigt, at du handler, før du bliver lullet ind i voldens magt og bliver helt isoleret og handlingslammet. For det er det, der sker for de fleste i voldsramte. Jeg vil anbefale dig at tage kontakt med LOKK (tlf:70 20 30 82), som er en organisation for voldsudsatte kvinder. Ring til dem, for at få vejledning i dine muligheder. De har styr på landets kvindekrisecentre og kan snakke med dig om dine muligheder og veje ud af dit voldelige forhold. De vil også kunne vejlede dig i forhold til at melde din kæreste for vold hos politiet, som jeg mener kan blive nødvendigt, hvis din kæreste ikke forstår nødvendigheden i, at du beskytter dig selv og jeres barn fra hans ustyrlige handlinger. Fortæl dine nære venner og familie om din situation, så de kan hjælpe dig, når du beslutter dig for at bryde dit forhold. Vær klar og ubøjelig overfor din kæreste, når du fortæller ham, at du ikke kan leve med en voldelig mand. Og at det er for altid, med mindre at han søger hjælp hos f.eks. dialogmodvold.dk. Det er muligt at ændre sine voldelige reaktionsmønstre, men man skal typisk have hjælp til det, og især når man er belastet af voldelige mønstre i sin opvækst. Jeg kan desværre ikke trøste dig og sige, at det nok skal gå over, for det vil være utroværdigt. Stol på din intuition...det bliver desværre ikke bedre uden hjælp. Jeg håber at mit svar bekræfter, hvad du allerede har konkluderet. Pas godt på dig selv og jeres datter. K.H.

Sanne

Se svaret

2016-06-20 18:05:13

Alder: 16
Køn: dreng

Hej, når jeg nogen gange driller hende, eller sig…

Hej, når jeg nogen gange driller hende, eller siger noget forkert til hende (min kæreste) kan hun godt finde på at slå mig i ansigtet, det gør hun tit, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre:( hun siger undskyld bagefter men det ændrer ikke noget, da hun har slået mig?://

2016-06-20 20:19:27

Kære dreng på 16, Tak for dit brev. At slå nogen i ansigtet eller andre steder, er rigtig dårlig stil og hører ingen steder hjemme. Og det er for nemt bare bagefter at sige undskyld. Der er tale om en rigtig dårlig vane hos din kæreste, som hun bør lægge fra sig omgående. Det synes jeg du skal sige til hende, så det ikke er til at misforstå. DU kan jo ogsåoverveje, at slå op med hende, hvis hun ikke forstår beskeden og ændrer adfærd. Men du skal ikke true med at slå op, hvis du ikke agter at gøre det. Så vil det bare være en Tom trussel og gøre ondt værre. Men jeg synes som sagt ikke du skal finde dig i det. Hun kan lige så godt lære først som sidst, at sådan agerer men ikke i hverken et kæresteforhold eller blandt venner eller i andre former for relationer. De bedste hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Anne

Se svaret

2016-06-19 13:33:43

Alder: 19
Køn: pige

Hvornår kan man kalde en handling for vold? Hvor …

Hvornår kan man kalde en handling for vold? Hvor går grænsen for hvornår det er okay og ikke okay? Jeg er enormt forvirret, eftersom min terapeut efter kort samtale fortalte mig at min dårlig selvtillid/selvværd og angst kan være der grundet min opvækst i \\\'usunde omgivelser\\\' i form af forældre der har skændes fra morgen til aften siden jeg har været helt lille. Det kom meget bagpå mig, at hun ligefrem kaldte min opvækst for usund, for det eneste jeg sagde til hende var egentligt det overstående. Jeg kunne have fortalt hende så meget mere, men jeg sagde ingenting på trods af jeg overvejede det, men frygter inderligt hvad der kunne ske, hvis jeg havde fortalt hende hvad der ellers er foregået mellem væggene herhjemme, for jeg frygter at nogle de ting, som er sket måske har været værre end hvad jeg selv har givet udtryk for eller følt, siden hun også siger min opvækst har været direkte usund. Derudover har jeg også flere veninder, som har givet udtryk for de synes min fars opførelse overfor mig er underlig, hvilket har gået mig utroligt meget på, for sådan har han altid været og der er som sådan ikke noget underligt i den - synes jeg. Selvfølgeligt er der episoder hvor jeg har følt mig meget lille og ubetydelig, fordi han har været nedladende mod mig, men med tiden vender man sig til det og ordene og de fysiske handlinger der sker glemmes og bliver til en normalitet - men er det overhoved normalt? Min far siger altid til mig, at jeg ikke skal tro jeg er noget, eller mere direkte \\"du har en eller anden ide om, at du er noget helt specielt - du tror altid du er så skide speciel\\" og det gør jeg slet ikke. Jeg har aldrig følt mig bedre end andre, jeg har altid følt jeg var den nederste rang og aldrig har jeg opført mig, som andet. Det var så her min far igen ville have brudt ind og sagt \\"se, du tror virkeligt du er noget specielt, at du er bedre end andre, fordi du opfører dig sådan\\". Hans ord sidder printet i mit hoved, jeg kan hele tiden hører hans stemme i mit hoved. Det er som om at selvom jeg ikke er omkring ham, så er han hele tiden hos mig. Jeg har nærmest fået udviklet en stemme i hoved, som har hans stemme. Jeg ved ikke, har ikke rigtig lyst til at komme nærmere ind på hvad der er forgået herhjemme, for frygter ærligtalt også svaret på den her besked, siden andres reaktion og sådan. Beklager brevets længde, det blev vidst til noget værre rod, men nu har jeg længe tænkt på det og jeg har så meget andet at spørge om også, men føler mig så dum.

2016-06-20 20:14:35

Kære pige på 19, Tusind tak for dit brev. Det gør ikke noget at det er langt og jeg synes ikke det er rodet. Og for at tage det sidste du skriver først: du er bestemt ikke dum og du må rigtig gerne skrive til os igen, hvis det kan hjælpe dig. Somme tider er det faktisk rigtig hjælpsomt at få skrevet sine tanker ned og delt med andre. Så det er du velkommen til. HVis jeg så springer til det første, du skriver, så er vold aldrig Okay. Det er både forbudt og strafbart, netop fordi man som samfund ikke vil acceptere vold. Heller ikke mod børn, Og heller ikek fordi man skal opdrage børn eller hvad man nu kan finde på af forklaringer eller undskyldninger. Forældre har pligt til at hjælpe og støtte og vise omsorg og kærlighed overfor deres børn. Og det gør man ikke ved at. Udøve vold, hverken fysisk eller psykisk, sådan som din far har gjort, bare ud fra det, du fortæller i dit brev. Vold nedbryder oftest offerets selvtillid og selvværd, og det behøver ikke tage ret lang tid, før man oplever og føler, at man ikke er noget værd og at man ikke fortjener bedre, men nærmest selv er skyld i det. MEn det er aldrig offerets skyld. Husk det. Det er rigtig flot, at du har søgt hjælp hos en psykolog, men hvis du føler, at hun er lidt for direkte eller konfronterende i forhold til hvor du er, så sig det til hende. DU kan også vælge at skifte psykolog, hvis du ikke oplever, at hun for alvor hjælper dig. HVis man skal have glæde af psykoterapi, så skal der være et ubetinget tillidsforhold mellem dig og din psykolog. Så jeg vil foreslå dig at tale med hende om, hvorvidt du oplever, at hun går for direkte til værks i forhold til hvor du er lige nu i dit liv. Og husk, at du må rigtig gerne skrive til os igen. Vi svare hver dag og normalt inden for 24 timer. De varmeste hilsner til dig

Anne

Se svaret

2016-06-16 15:31:44

Alder: 13
Køn: pige

Hej.. I starten af 7 klasse da min far slog m…

Hej.. I starten af 7 klasse da min far slog mig, skrev jeg til en af mine rigtig gode venner, og dagen efter sagde jeg det til mine 3 andre rigtig gode. Også i Faglig Fordybelse bryde jeg helt sammen min lære tog mig ud fordi jeg ville ikke fortalte det der inde, jeg fortalte at min far havde slået mig og at det var ikke første gang. Hun blev meget bekymret og sagde det til en pædagog. Og jeg har kendt hende lige siden min søster gik i 4 og hun er 3 år ældre end mig, og hende blev jeg ved med at snakke sammen med, indtil jeg fik nok af det hele og begyndt at skære i mig selv, slå mig selv i hovedet med de værste ting og det ville jeg ikke sige til min lære så det sagde min veninde til en af lærerne og hun sagde det til pædagogen hun blev lige så bekymret og sagde det til vores viceskoleleder og hun lavet en underretning. Og efter det synes jeg bare det er blevet værre og værre de bliver ved med at diskuterer om at jeg har sagt det på min skole. Og derfor har jeg fået meget skyldfølelse og alle siger at det er ikke min skyld, men jeg tror ikke på det, jeg bliver ved med at sige det er min skyld. Jeg har haft selvmordstanker lige siden 4. klasse. Jeg har prøvet ét selvmord forsøge, men det tror jeg ikke mine lærer ved, men det skal de heller ikke! Alle pigerne fra min klasse ved det èn ud af ni synes det er helt fint, hun bakker mig op i at jeg skal begå selvmord, så der ved jeg ihvertfald at hun ikke bliver ked af det hvis det sker, det ville jeg ønske alle var ligeglad med mig! Fordi så ville det ikke være så svært at gøre det!

2016-06-16 17:17:43

Kære pige på 13 år. Det er fint at du skriver dine oplevelser ned, jeg kan se at det er blevet til flere breve. Det er jo nok fordi din historie er lang og svær for dig. Heldigvis er jeg i kontakt med dig, så vi også taler sammen i telefonen. Det er meget tydeligt at du lever i en familie der har problemer, og det er IKKE din skyld hvad der sker i familien, men jeg kan godt forstå at du kommer til at tænke at du har skyld. For det bliver jo sagt til dig. Jeg tænker at dine forældre har ansvaret for hvordan tingene foregår i jeres familie, det er ikke dit eller din søsters ansvar, og jeg synes ikke det er rigtigt at skælde dig ud, fordi du har talt om at du har det svært. Jeg synes det er vigtigt at du fortæller at du har det skidt derhjemme og at der foregår nogle voldsomme ting, som det ikke er godt at overvære når man er barn og ung. Jeg synes du skal tale med dine lærere igen og skolen kan godt sende en underretning igen, fordi de stadig er bekymrede for hvordan du har det. Måske du skulle lade være med at fortælle alle i klassen hvordan du har det, men sige det til dine bedste venner. For det er jo slet ikke i orden at nogen taler dårligt til dig eller om dig, fordi du har problemer. Jeg tænker at det er vigtigt at dine lærere ved hvad der sker i klassen efter at du har fortalt hvordan du har det. Mange tanker til dig.

Herdis

Se svaret

chat med osbesøg os her