send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2017-05-26 14:25:32

Alder: 13
Køn: pige

Hej det er lidt svært at snakke om men... Min fa…

Hej det er lidt svært at snakke om men... Min far råber tit af mig og min lillebror og min forældre er skilt men dengang de boede samme slo min far min mor men når min far bliver sur på mig kalder han mig RIGTIG mange bandeord og igår slå han mig i hoved hvad skal jeg høre??

2017-05-29 19:39:28

KÆre pige på 13. Tak for dit brev. Du spørger meget klart, hvad du skal gøre. Du skal fortælle din mor, hvad der skete i går, hvor din far slog dig. Din mor har pligt til at hjælpe dig, så godt hun kan. Når du er så gammel har du også selv indflydelse på, hvor meget du ønsker at se ham. Hvis din mor ikke kan hjælpe dig, vil jeg foreslå, at du fortæller det til din lærer på skolen og beder ham/hende om at hjælpe dig til ikke at se din far alene. Hvis du fortsat gerne vil se din far, så sørg for at der altid er andre voksne til stede også samtidig. OG voksne, som du har tillid til. Det vil formentlig ændre hans adfærd overfor dig betragteligt. Håber du snart finder en god løsning. Du er velkommen til at skrive til os igen. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-25 13:03:11

Alder: 24
Køn: pige

Jeg står i en virkelige svær situation, jeg ved …

Jeg står i en virkelige svær situation, jeg ved ikke hvordan jeg skal løse det her problem. Jeg er en mor og har et barn på 1 år og 4 mdr. og han er glad dreng og ser hans far engang imellem. Problemet er i mellem hans far og jeg, hans far har et meget grimt ordforråd og bliver hurtigt hidsige og kaster tit med tingene og bander af mig med de værste skældsord og nedværdiger mig fuldstændigt foran min søn. Det går så ondt i ens hjerte for det påvirker jo ens barn og det påvirker mig, han er 30 år og hvor mange gange kan forklare at du ikke skal bande, i min logik burde det slet ikke forklares da man taler pænt så ens barn opnår et passende og ordentligt ordforråd. jeg føler mig udmattet og ved ikke rigtigt om man melder det ? han har været voldelige over for mig førhen og har ofte en truende adfærd overfor en og har i det hele taget bare svært at tale om tingene. Mit barn er det vigtigeste og jeg kan ikke blive ved med at forklare og min søn elsker jo sin far. Og han siger altid undskyld hver gang men nok er nok og vil bare gerne have en stabil person i livet. Forøvrigt så laver han ikke noget, han er doven og har intet arb.

2017-05-29 19:34:05

Kære pige på 24, Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå din frustration og vrede. For I er godt nok meget forskellige omkring, hvad man udsætter et lille barn for. Din kærestes opførsel er på ingen måde hensigtsmæssig og du er i en klemme fordi du ikke kan beskytte Jeres fælles søn mod hans fars udfald. DU skriver ikke så meget om, hvordan Jeres samværsordning fungerer og hvor ofte din søn er udsat for disse ting. Så hvis vi skal kunne rådgive dig ordentligt, vil jeg foreslå, at du enten skriver til os igen på chatten eller ringer til os, så vi kan få en mere direkte dialog med dig. alternativt vil jeg foreslå, at du enten kontakter Mødrehjælpen www.moedrehjaelpen.dk eller Børns VIlkår https://bornsvilkar.dk Begge organisationer har også stor erfaring i at hjælpe unge mødre i din situation. Så jeg kan ikke kraftigt nok opfordre dig til at du kontakter enten os igen eller en af de andre foreninger, så du kan få en ordentlig hjælp til dig og din lille søn. I forhold til hensynet til ham kommer der nok ikke så meget ud af at melde din mand til politiet for truende adfærd og voldelig opførsel. Men det kan du også drøfte med os eller de andre. Håber at høre fra dig igen De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-24 22:54:47

Alder: 20
Køn: pige

Hej, Jeg er blevet slået meget som barn. I dag…

Hej, Jeg er blevet slået meget som barn. I dag er jeg 20, og kan ikke tænke på andet end de slag jeg fik, hvor og hvornår. Kan altid se smerten for mig, og det undre mig aldrig når jeg husker på slag jeg har glemt. Dette har resulteret i, at jeg altid bliver hurtig vred, og slet ikke er tålmodig. Hvergang jeg bliver sagt imod eller bliver hånet af min mor, bliver jeg rasende indvendigt og får lyst til, at slå nogen ned. Når nu dette er skrevet, så er det aldrig sket før, for jeg holder altid tårene tilbage og tænker på noget andet. Det hjælper mig, at kigge ud i luften og tænke på, hvor meget jeg hader mine forældre og aldrig vil gøre det i mod mit kommende barn. Findes der en form for hjælp mod min vrede? Og hvad skal jeg gøre, for ikke at tænke på min fortid?

2017-05-29 18:39:53

Kære pige på 20, Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå både din vrede og din smerte med de oplevelser, du har med fra din barndom. Heldigvis er der hjælpe at få - også til dig. Men du har brug for professionel hjælp for at komme videre med dit liv uden denne voldsomme bagage. Jeg vil foreslå, at du ringer til et krisecenter i nærheden af hvor du bor. De er eksperter i at hjælpe unge piger som dig og som har oplevet vold i barndommen. Du kan finde alle krisecentre i Danmark enten på www.lokk.dk eller ved at ringe til deres hotline 70203082. Nogle krisecentre har ambulante samtaler med kvinder som dig. Andre vil kunne fortælle om dygtige og erfarne psykologer i din nærhed, og som har særlig erfaring inden for vold mod børn. Du kan tale med din egen læge om at få en henvisning til psykologhjælp. Så bliver det ikke så dyrt for dig, men alle disse muligheder kan krisecentret også hjælpe dig med, så du får den bedst mulige hjælp i netop din situation. Så fat mod - der er hjælp til dig at få, så du kan få et godt liv. Det fortjener du virkelig. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-24 14:20:44

Alder: 13
Køn: pige

Hej jeg skriver her for min bedste veninden skyld.…

Hej jeg skriver her for min bedste veninden skyld. Hun bliver ikke behandlet ordenligt derhjemme. Hun har boet i Polen og er så flyttet herhjem fra et halv års tids siden. Hun bliver slået derhjemme og slået med bælte derhjemme af sin far da man må slå børn i Polen men det må man jo ikke herhjemme og hun er meget påvirket af det men hvis hun siger det til nogen så får hun en straf af hendes far Hvad skal jeg gøre?

2017-05-29 18:31:48

Kære pige på 13. Tusind tak for dit brev. Din veninde er rigtig heldig at kende dig, som gerne vil hjælpe hende uden at skade yderligere. Du har helt ret i, at man ikke må slå børn i Danmark. Det må man desværre stadig gerne i en række andre lande. Jeg synes du skal tale med dine egne forældre om, hvad der er bedst at gøre, så man ikke skaber yderligere problemer for din bedste veninde. Måske kan dine egne forældre tale med din venindes far og fortælle ham om lov og praksis i Danmark. Hvis dine forældre heller ikke rigtig ved, hvad de kan gøre, synes jeg at du skal dele din viden med din klasselærer i skolen. Lærere og skoleledere har sammen med kommunen pligt til at hjælpe børn, som bliver slået derhjemme. Du har ikke skrevet så meget om din venindes mor. Hvad siger hun til at faderen slår? Og har hun ikke nogen mulighed for at gribe ind eller fortælle din venindes far om loven i Danmark på dette område? Skriv til os igen, hvis du har brug for mere fra os. De varmeste hilsner til både dig og din veninde herfra

Anne

Se svaret

2017-05-23 20:23:33

Alder: 62
Køn: dreng

Jah, det her er lidt vanskeligt for mig, men ikke …

Jah, det her er lidt vanskeligt for mig, men ikke desto mindre plager det mig stadig. Surt, men sandt. Jeg fylder lige straks 63 år, min \\"pap-far\\", som adopterede mig i ca. 1959, døde for tre år siden. Han var op igennem 60\\\'erne ret voldelig over for mig, når jeg \\"ikke opførte mig ordentligt\\"! Det var tæv i måsen med flad hånd, et bælte osv. Det kan vi jo læse bøger om.

2017-05-23 20:39:46

Hej mand på 62. Tak for dit brev. Dette er en brevkasse for børn og unge op til ca 20 år, som udsættes for vold - enten fra deres familie eller en kæreste. Jeg har derfor også valgt at afkorte dit lange brev meget. Men jeg vil opfordre dig til snarest at opsøge en psykolog i nærheden af dig og få bearbejdet de voldsomme barndomsminder, som åbenlyst stadig plager dig, således at du kan leve resten af dit liv uden denne tunge bagage også. De venligste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-22 16:55:14

Alder: 13
Køn: pige

Dette handler ikke om mig selv, men min veninde. H…

Dette handler ikke om mig selv, men min veninde. Hun har fortalt mig at hendes mor bliver slået af sin kæreste, og hun er meget bange. Jeg ved godt at man her kan søge hjælp til sig selv, men jeg vil så gerne hjælpe hende. Hendes mor har brækket armen, pga ham, er der noget jeg kan gøre? Håber I vil svare.

2017-05-23 16:14:02

Kære pige på 13, Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du er bange og forvirret, for det må være rigtig ubehageligt at have denne viden om din venindes familie. Det er også rigtig flot og modent, at du gerne vil hjælpe. Jeg tænker, at det bedste du selv kan gøre er at fortælle dine egne forældre om hvad du ved og spørge dem til råds. Hvis de har mulighed for at hjælpe, vil jeg foreslå, at de ringer til en rådgivning, som har særlig erfaring i vold mod voksne kvinder. Telefonnummeret er 702030812 og den har åbent hele døgnet. Her kan dine forældre få gode råd til, hvordan de bedst tackler situationen. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-15 21:45:17

Alder: 15
Køn: pige

Kære dig, som læser dette, jeg vil lige starte m…

Kære dig, som læser dette, jeg vil lige starte med at undskylde for mine mange stavefejl, og nok ikke et mega velformuleret brev. Det er sådan at jeg er en pige på 15 år, som er meget forvirret over min situation, og om det er okay at være så ked af det, som jeg faktisk til dagligt er. Mine forældre er begge udannet advokater, arbejder meget, og har på den måde meget høje forventninger til mig. Jeg er meget genert, og meget indadvendt, hvilket jeg tror har betydning for hvordan jeg har det den dag i dag. Skænderier opstår helt fra små hverdagsproblemer såsom at stille en tallerken forkert i skaber, eller hvis jeg kommer stolt hjem med et 10 tal, og for et slag på hovedet fordi jeg ikke fik 12. Min far drikker rigtig meget, eller ikke sådan han drikker ofte, men han drikker rigtig meget på en gang. Hvis jeg komme med et eksempel for at få dig til lidt bedre at forstå min situation, var der en episode her i weekenden. Jeg havde være sammen med en veninde, og kom så hjem om aften. Min mor var ikke hjemme, men min far havde mange gæster. Han skulle holde et møde for sit arbejde, hvor de skulle diskutere regnskab osv. Men jeg kom jeg, og de sad ude i køkkenet, det hele var meget underligt, da min far er slut i 30,erne, og de andre var ca i 60\\\'erne. Men jeg går bare ind på mit værelse og ignorere det lidt. Så kalder min far på mig, imens han var helt flad af grin. Jeg troede jo ikke det var noget specielt, så jeg gik bare roligt ud til dem, hvor jeg så ser en af de ældre mænd ligge på gulvet, og \\"pep\\" efter luft. Alle de andre inkl. min far synes det var så sjovt, og de spurgte om jeg ikke havde til at filme det. Men jeg fik fat i hans mobil og fik ringet efter hans kone, som selvfølgelig straks kom, og de fik styr på det. Efter det var der 2 af de andre som ville gå hjem, hvor den ene så kom løbene 10 min efter, at ham den anden var faldet på vej hjem, så der måtte jeg jo afsted igen, fik fat i min nabo som kom og hjalp. Han kunne ikke komme op fordi han jo var så gammel som han var. Men det endte med min nabo fik ham op i en bil, og kørte de 2 mænd hjem. Så var der kun min far og en en mere tilbage, ham min far kollega gik hjem, og det gik helt fint. Min far ville så gå en tur i vores by, og det havde jeg det helt fint med så jeg kunne få lidt ro på. Men der gik 3 timer hvor han stadig ikke var kommet hjem, der gik selvfølgelig lidt panik i mig, da han selvfølgelig kunne have fundet på hvad som helst når han var så fuld som han nu var. Så jeg løb ud, og så ham allerede efter jeg havde gået 5 min. han stod sammen med to kvinder. Jeg gik derhen, og jeg spurgte hvornår han var hjemme. Han begyndte på at snakke om han lige havde være inde i et baglokale, og ordne noget med de der to UNGE kvinder. Og begyndte at gå hen og tage dem på brysterne, men s jeg stod lige foran.. Det var en rigtig ubehagelig situation. Så jeg løb hjem, med tårer i hele ansigtet, og hulkede af gråd, men jeg vidste at alt nok skulle gå! Så kommer han lidt efter hjem, og begynder så småt at tage min dyne af, og så begynder han ellers bare på at tage mig på brysterne, og sige jeg har en dejlig krop. Jeg skrev og græd, og han stoppede og sagde \\"vi gør resten færdig imorgen\\". Næste morgen da min mor kom hjem, fortalte jeg hende det hele, men hun sagde bare det var nogle dumme løgne at finde på, og sagde jeg var en kæmpe nar, som ville gøre alt for at få mors kærlighed. Jeg blev selvfølgelig ked af det, og skuffet over min mor. Hun fyrede en kniv efter mig, og jeg løb.. hen til en veninde, og sov der. Nu er jeg så taget hjem igen her i eftermiddag, min mor og jeg snakkede sammen, og hun sagde at det var noget lort jeg var begyndt og sige til hende, og hvis jeg sagde noget af alt det her videre, vil de begå selvmord, så de ikke kunne være vidne til at se hinanden lide. Jeg blev så ked af det at jeg selv fyrede min mobil, og en stol efter hende, hvilket jeg ved selv er mega forkert, og mega dobbeltmoralsk, efter jeg også selv reagerede voldsomt dagen før.. Jeg har ikke lyst til at leve et liv som dette mere..:(( Hvad skal jeg gøre? Mange knus den dobbeltmoralske pige:(

2017-05-16 15:12:00

Kære pige på 15, Tusind tak for dit lange brev - du behøver hverken at undskylde for formuleringer eller eventuelle stave- eller slå fejl. Vi kan sagtens forstå indholdet i dit brev alligevel. Det er jo rigtig voldsomme ting, du beskriver, og nogen af dem er også kriminelle og strafbare, så jeg kan godt forstå, du er i vildrede og ikke aner dine levende råd om, hvad du skal gøre i denne situation. Det er også en alt for stor mundfuld, når man er 15. Så du bliver nødt til at involvere en voksen omkring dig, som du kan stole på og som kan hjælpe dig, når din mor ikke vil. For noget af det, du beskriver skal stoppes øjeblikkeligt - bl.a. de seksuelle overgreb. Så jeg vil foreslå dig at du enten allerede i dag eller i morgen taler med din klasselærer eller skoleleder om, hvad du har oplevet og beder dem hjælpe dig. Det har de pligt til. Du kan også forsøge at fortælle det til din venindes forældre og bede dem om hjælp. Eller du kan ringe til os på telefonnummer 20 67 05 06 og tale med en rådgiver. Det kan du gøre mandag og torsdag mellem 16 og 19. Hvis du bor i Københavnsområdet, kan du ringe på samme nummer mandag til torsdag mellem 9-15 og lave en konkret aftale, hvor du kommer ind og snakker ansigt til ansigt med en af vores rådgivere. Så kan vi meget bedre hjælpe dig med at få redt de mange tråde ud og se, hvilke muligheder du har for at ændre på din situation og måske komme væk hjemmefra på efterskole eller lignende i en periode. Håber du vil gøre brug af en eller flere af forslagene. For selvfølgelig skal du ikke stå med alle disse problemer alene. Håber vi hører fra dig igen. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-14 22:16:10

Alder: 41
Køn: pige

Jeg er en kvinde, der kan blive voldsom over for m…

Jeg er en kvinde, der kan blive voldsom over for mit barn på 7 år. Kan jeg få hjælp? Hvor og hvordan? (I københavnsområdet)

2017-05-16 09:20:27

Kære kvinde på 41. tak for dit brev. Det er rigtig fint at du søger hjælp, i erkendelse af at voldsom opdragelse ikke er godt for et barn. Du skriver jo ikke så meget om, hvor længe det har stået på, om du også er voldsom i andre sammenhænge, hvordan dit liv ellers er, så det er svært umiddelbart at sige, at du skal gøre sådan og sådan. Men din erkendelse af, at det er forkert at være voldsom overfor et barn er vældig vigtig og et rigtig vigtig og et vældig godt udgangspunkt for forandring. Jeg kunne foreslå, at du opsøger den organisation, som hedder Dialog mod vold www.dmv.dk og her får noget hjælp til at håndtere voldsomheden. det er som udgangspunkt gratis. Du kan også bede din læge om en henvisning til psykolog, så du får længerevarende professionel hjælp til at håndtere denne voldsomhed, så den ikke går ud over dit barn, men at du i stedet får nogle andre redskaber til at opdrage på. Sundhedsplejen i din kommune kunne også være rigtig nyttig med gode råd, vejledning og henvisning til kommunens familieafdeling, hvor du også vil kunne finde mere hjælp. Håber for dig og ikke mindst dit barn, at du kan bruge mine råd og at du vil tage imod den hjælp, som findes. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-05-13 13:01:19

Alder: 15
Køn: pige

Kære dig Jeg er en 14 årig pige som har svær…

Kære dig Jeg er en 14 årig pige som har svært ved at se enden på det hele, jeg har til dagligt mange fritidsaktiviteter som er noget af det eneste som holder mig oppe. Jeg vil lige starte med at fortælle lidt om min opvækst. Jeg har som helt lille været den forkælede pige, som fik alt hvad hun pegede på for at blive lykkelig.. Jeg har altid været den som har fået store gaver, og fået masser af omsorg og kærlighed. Tiden gik og jeg blev ældre, jeg kunne godt mærke at det ikke var rart at være kendt som \\"den forkælede pige\\" Jeg har altid været heldig med min krop, har udviklet mig som en normal teenager gør, gået i dyre mærkevare. Så hvis der var noget jeg var ked af, var der ingen som havde hverken tid eller lyst til at tale om det, fordi jeg allerede havde alt hvad jeg havde brug for. Men inderst inde havde jeg bare brug for et kram, og få af vide jeg er ligesom alle andre. Imellemtiden havde jeg det ikke godt derhjemme, jeg blev kaldt til såsom luder, kælling, idiot.. Jeg blev slået, gjordt grin af hver dag.. Men jeg var jo bare den rige pige med LaLa Berlin tørklædet.. Så der var ingen der troede på min situation i hjemmet.. Jeg begyndte at selvskade, og folk mente jeg gjorde det for mere opmærksomhed.. Jeg kom i 7 klasse, var stadig kendt som den rige, og hende som ingen følelser kunne ha\\\', hende hvor livet var perfekt. Jeg har også altid klaret mig godt i skolen, fået 12 og 10 i alt. Men i 7 klasse gik jeg ned. Jeg var ikke i stand til at kunne klare det mere, jeg var ikke stærk nok. Jeg faldt meget i karakter, og lavede aldrig mine lektier. Mine forældre vil gerne have jeg fik gode karakterer, så det hele blev bare værre, jeg begyndte at blive udsat for seksuelle ting i hjemmet.. Som var rigtig ubehagligt, og jeg synes det var rigtig pinligt at snakke om. Jeg fik det sagt med en kæmpe klump i maven til mig lærer, som gav mig et kram, og sagde at vi nok skulle finde en ende på det hele sammen. Vi fik ringet til kommunen på samme dag, og vi fik talt om det hele. Mine forældre kom derind dagen efter, og de var meget kede af at jeg havde oplevet det som en så voldsom ting, og det kunne også godt se det var forkert, det de havde gang i. Da de kom hjem, flippede de ud igen, og det hele begyndte forfra, men jeg vidste godt at jeg måtte give det noget tid før det hjalp. Nu er det et halvt år siden, og jeg synes faktisk kun det er blevet værre. Jeg har sagt det til min lærer, som hjalp igen med at få det sagt videre.. De kom ind igen, og var meget kede af alt igen.. Men det var det samme da jeg kom hjem. Jeg har også sagt til dem op til flere gange, \\"det er ikke noget jeg gør for at anklage jeg, det er noget jeg gør så vi som familie, kan få det bedere\\" Jeg elsker selvfølgelig mine forældre rigtig højt, og vil dem kun det. bedste, jeg er slet ikke ude på at såre nogen. Jeg kan bare ikke holde mig oppe mere, jeg kan ikke gå smilene i skole, og lade som ingen ting. Skal jeg give det mere tid? Eller skal jeg ringe igen? Skal jeg lade det ligge og håbe på det stopper? Reagere jeg for voldsomt? Hvad skal jeg stille op.. TAK - til dig som har læst dette brev, det sætter jeg meget stor pris på. Mange knus Den \\"forkælede\\" pige...

2017-05-14 16:19:11

Kære \"forkælede\" pige på 14 år. Mange tak for dit meget velformulerede brev, som har givet mig noget at tænke over. Først og fremmest: Med de ting, du beskriver: verbale \"overfald\" og \"seksuelle ting\" i hjemmet og desuden selvskade, forstår jeg ikke rigtigt, at der ikke er sket mere, end der er. Du har endda ad to omgange talt med din lærer, og der har åbenbart været en snak mellem kommunen, dine forældre og dig, også 2 gange med ½ års mellemrum. Jeg ved selvfølgelig ikke helt, hvad du mener med \"seksuelle ting\" - men det lyder da skidt, ligesom det ikke lyder godt at blive kaldt luder, kælling og idiot. Jeg synes, at du skal skrive ind på chatten eller ringe på vores telefon og fortælle mere om din situation, hvad der er foregået, og om kommunen har sat noget mere i værk. Det, du ikke skal gøre, er at lade det ligge og håbe på, at det stopper. Det lyder, som om du har brug for at få talt med nogen om din situation for at få noget hjælp til at finde ud af, om dine reaktioner er for voldsomme eller står i rimeligt forhold til det, du oplever. Umiddelbart synes jeg, det lyder som nogle rigtig dårlige oplevelser. Så ring eller skriv, fortæl noget mere om din situation, så vi kan hjælpe dig. Eller tag fat i din lærer igen, eller i kommunen, og fortæl, hvad der foregår, endnu en gang. Du kan også skrive her på Brevkassen igen. Jeg tænker, at det måske kunne være godt, at du fik en aftale med en rådgiver herinde, så du kunne få talt din situation grundigt igennem for at se, hvad der kunne hjælpe dig. Så ignorer det nu ikke! KH

Christa

Se svaret

2017-05-11 09:14:16

Alder: 16
Køn: pige

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har meldt mine f…

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har meldt mine forældre til kommunen for vold i november, men kommunen gjorde ikke noget da mine forældre benægtede alt. Har gentagende gage siden det oplevet episoder hvor min far stadig har fortsat med at drikke sig fuld næsten hver dag og bliver rasende hvis jeg har glemt småting som feks at lukke vinduet på mit værelse eller lign. Han har kørt psykisk terror på mig, og gør det stadig. Han bruger matriel vold imod mig i form af at han siger \\"Jeg skyder din hund foran dig med en boltpistol!\\" Og truer mig og siger at jeg står til en røvfuld og at jeg bliver anbragt på et hjem og aldrig får lov til at se min familie hvis jeg ikke snart lære at lytte efter. Hvad skal jeg gøre for at få kommunen til at lytte til og tro på hvad jeg siger?

2017-05-11 22:23:42

Kære pige på 16 år. Tak for at du skriver til os, det er flot af dig at du stadig gør noget. Jeg er rigtig ked af at læse at kommunen ikke har hjulpet dig, det er deres pligt at undersøge hvad der sker i dit liv. Og jeg synes at de skulle have lyttet til dig, og hørt om dit liv. Det er på ingen måde i orden at din far udsætter dig for vold. Det er psykisk vold at true sit barn og det er meget alvorlig fysisk vold at true med at ville slå din hund ihjel. Og selvfølgelig bliver du ikke anbragt på et hjem, hvor du aldrig kan se din familie mere. Men det er nogle meget hårde ting at høre på og at skulle leve med de trusler. Nu skriver du, at du har talt med kommunen om begge dine forældre, og du skriver at det er din far, der udøver volden. Hvad med din mor, er hun med i det ? eller kan du mon tale med hende ? Jeg tænker at du går i skole, fordi du skriver at du er 16 år. Har du en lærer som du er glad for og som du stoler på ? For hvis du kan fortælle en lærer, hvad du bliver udsat for, så kan din skole sende en underretning til kommunen og oplyse at de er bekymrede for dig. Og så har kommunen pligt til at tale med dig og undersøge hvad der sker. Måske har din kommune en ungdomsrådgivning, du kan kikke på deres hjemmeside. Dem kan du også tale med og de kan hjælpe dig. Jeg tænker også at du måske kan komme ind til os, eller ringe til os. På vores hjemmeside står adresse og telefon nummer. For måske kan vi hjælpe dig mere, måske kan vi sende en underretning til din kommune. Jeg håber at du holder modet oppe, og at du får den hjælp som du behøver. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

chat med osbesøg os her