send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2017-07-27 16:13:57

Alder: 25
Køn: dreng

Den der \\\'send spørgsmål\\\'-knap ligner noget…

Den der \\\'send spørgsmål\\\'-knap ligner noget fra Windows 98.

2017-07-27 19:44:59

Kære dreng på 25 år. Jeg er ikke it kyndig, men kan sende din opmærksomhed videre til vores it. Har det nogen betydning for det spørgsmål, som du måske vil stille ? VH

Herdis

Se svaret

2017-07-26 17:32:38

Alder: 111
Køn: dreng

Min far slår

Min far slår

2017-07-27 19:42:58

Kære dreng. Du er næppe 111 år. Hvis din far slår dig, så skriv til os igen og fortæl hvad der sker. Venlig hilsen

Herdis

Se svaret

2017-07-22 23:31:52

Alder: 23
Køn: pige

Min veninde bliver slået af en fyr der ikke engan…

Min veninde bliver slået af en fyr der ikke engang er hendes kæreste, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har gjort alt for at få hende til at indse hvad det er der foregår. Hvad kan jeg gøre?

2017-07-23 16:37:47

Hej pige på 23. Tak for dit brev. Du skriver ikke så meget om, hvilken relation din veninde har til den pågældende fyr. Men de må jo kende hinanden på en eller anden måde og mødes, siden han kan slå hende?? Normalt ville dette jo være en sag for en politianmeldelse, men jeg er nødt til at vide noget mere for at kunne rådgive dig ordentligt. Så jeg vil bede dig om at skrive til os igen med lidt mere uddybende beskrivelse af, hvad der foregår, og hvorfor din veninde finder sig i det. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-22 22:30:00

Alder: 30
Køn: pige

Hej. Det hele er et stort kaos i mit hoved. Jeg …

Hej. Det hele er et stort kaos i mit hoved. Jeg har levet sammen med min datters far i 7,5 år. ( datter anbragt). Men lever i et forhold med både fysisk og psykisk vold hver anden dag. Han smider mig ud af hans lejlighed når det passer ham, sviner mig til. Sidst vi var uvenner brændte han en del af mit tøj og sko. Et eller andet sted elsker jeg ham, men alligevel ikke. Har ikke rigtig andre steder at være end hos ham, da jeg starter i lære som elev som sosu hjælper ved xxx kommune. Og vores datter skal starte i skole her til august. Og vi har fået lov til at komme med til første skole dag, og føler mig fanget hos ham indtil vores datter har haft hendes første skole dag. Kan seriøst ikke magte mere. Så slet sent som Idag tog han kvæler tag på mig og sviner mig til vil så gerne ud af det. Men har ingen penge til et indskud til ny lejlighed og min elevløn er ikke særlig stor. Føler at jeg er nød til at blive hos ham. Han manipulere med mig og med andre og får tingene drejet til hans fordel. Hver snart ikke hvad jeg skal gøre, føler mig lagres løs.

2017-07-23 16:33:08

Hej kvinde på 30 Tak for dit brev. Jeg er sikker på at den bedste hjælp til dig (og du er ikke alene i denne situation, så det er ikke dig, der er noget galt med) får du ved at kontakte krisecentrenes hotline på 70203082. De kan rådgive dig konkret om, hvordan du kommer videre - herunder om du og din datter har brug for at komme på et krisecentre midlertidigt, så du kan få længerevarende hjælp til at komme videre uden din voldelige kæreste/mand. For jeg tænker, at fortsætte sådan vil være rigtig hårdt for din datter og ikke mindst hendes skolestart lige om lidt. Så ring til deres hotline på 70203082 - den svarer døgnet rundt og det er professionelle rådgivere med meget stor erfaring inden for vold i familien, som svarer. Du kan også kontakte Mødrehjælpen på www.moedrehjaelpen.dk Begge steder vil du kunne få rigtig god professionel og praktisk hjælp til at komme fri af volden - hvilket vil være det bedste for både dig og dit barn De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-22 21:28:27

Alder: 50
Køn: dreng

hej jeg har igennem 6 år været udsat for at min …

hej jeg har igennem 6 år været udsat for at min kærste har udsat mig for de utroligste ting. ved ikke hvad jeg skal gøre. mine børn bliver også mærket af det. hun har aldrig slået os men pysisk har det været et helvede. 2 af mine børn flyttede og den sidste blev men det gik dårligt i skolen. vil gerne snakke i stedet for at skrive. og hun må ikke få det at vide.

2017-07-23 16:25:56

Hej mand på 50. Tak for din brev. Der er andre organisationer, som er langt bedre end os, til at rådgive mand i din alder. Vores målgruppe og ekspertise ligger inden for børn og unge op til ca 21, som oplever vold i familien eller i deres kæresteforhold. Så jeg vil foreslå, at du i stedet kontakter Mandecentrenes organisation. Her har man særligt fokus på at hjælpe mænd i netop din situation. Du finder dem på www.mandecentret.dk De venligste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-22 04:11:41

Alder: 24
Køn: pige

Hej! Sagen er den at min elskede bedsteveninde so…

Hej! Sagen er den at min elskede bedsteveninde som lige er fyldt 24 År, var begyndt at ses med en fyr, som viste sig at være virkelig skidt. Han nedgjorde hende, smed ting efter hende, slog hende og var rigtig ydmygende overfor hende blandt andre mm. Jeg ved lidt om den slags typer og har bestemt ikke lagt skjul på det overfor hende, og har gentagne gange over de sidste måneder fortalt hvor syg han er og hvad det ville ende ud med hvis hun ikke kom ud af det. Altså på en ordenlige måde, og at hun virkelig skulle væk derfra. Her kommer så det mærkelige.. de er IKKE kærester, han kan lide hende men hun føler ikke noget for ham andet end hun alligevel bliver tiltrukket af ham på en eller anden måde. Efter noget tid fortalte hun mig at hun ikke ville se ham mere, og hvilket hun svor hun ikke ville på vores 20 år lange venskab, hvilket jeg stolede virkelig meget på. Idag finder jeg så ud af hun vil ses med ham igen. Og jeg føler mig for det første mega svigtet, og oveni det er det bare det værste der kunne ske. Hun fortæller hun gerne vil se ham fordi han er blevet sødere ved hende, men som jeg ved er det REN manipulation og at han vender tilbage til det gamle før eller senere. Jeg er i fuldstændig vildrede. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, jeg har prøvet at få hende til at indse det så mange gange nu, og nu virker det egentlig bare som om det hele er tabt. Og jeg er så ekstremt bange For der sker hende noget rigtig alvorligt, eller at han får hende mere og mere knækket og at jeg mister hende. Hun har været meget åben omkring det hele til mig, fordi jeg ikke dømmer hende overhovedet.. men jeg kan mærke det påvirker mig for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere :( jeg har virkelig brug for råd Mvh den fortvivlede

2017-07-23 16:20:55

Hej veninde på 24. Tak for dit brev og for din omsorg for din veninde. De beskriver et meget typisk voldeligt forhold, hvor man mange gange ser, at det er svært at bryde helt og at de må nogle forsøg til, før erkendelsen af, at det aldrig bliver godt indfinder sig. OG det er en proces, som det er utroligt vanskeligt for pårørende som dig, at være vidne til. Så jeg vil foreslå, at du ringer til krisecentrenes hotline - 70203082 - den svarer hele døgnet. Her kan du få talt ordentlig igennem - både hvordan du bedst hjælper din veninde, men også hvordan du bedst passer på dig selv og på Jeres mangeårige venskab. Det er professionelle med meget lang erfaring inden for dette område, som svarer på hotline. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-21 15:09:16

Alder: 18
Køn: pige

Hej Brevkasse. Jeg kommer fra en familie, hvor…

Hej Brevkasse. Jeg kommer fra en familie, hvor vold altid har været en ting. Det har aldrig været slemt. Men både min bror og jeg har fået et klap ind i mellem. Det sker oftest når min bror og far er i konflikt med hinanden, det er de mest når der er noget min bror ikke vil. Det skal lige siges at min bror er 14 år gammel. Mit problem er at jeg ikke ved hvordan jeg som praktisk set \\"voksen\\" forholde mig. Mine forældre har to politi anmeldelser i forvejen, pga. det samme problem. Der har været en årrække hvor der ikke har været noget. Men det er i den grad vendt tilbage nu. At det ikke går ud over mig, er jo selvføgelig heldigt nok. Men jeg har rigtig svært ved at leve med tanken om at det stadig går ud over min lillebror når han er, ja besværlig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvor jeg står. xx

2017-07-23 16:14:33

Hej pige på 18, Tak for dit brev og for din omsorg for din bror, Det er rigtig ærgerligt at volden er vendt tilbage i Jeres familie, selv om det ikke er meget grov vold, sådan som du beskriver det. Du skriver ikke noget om, hvorvidt du stadig selv bor hjemme og er vidne til det eller ej. Men jeg tænker at med den historik, hvor politiet allerede flere gange har været involverede, må Jeres hjemkommune også ligge inde med oplysninger om, hvad der foregår. Har I nogen sinde fået hjælp fra kommunen til at få løst problemerne i familien?? Jeg vil foreslå, at du drøfter situationen med din bror først og fremmest - hvordan han ser problemet. Dernæst, at du tager en snak med dine forældre om, at dette må stoppe, og hvis det heller ikke hjælper noget, vil jeg foreslå, at du kontakter socialforvaltningen i Jeres hjemkommune og beder dem om hjælp til din bror og Jeres forældre, så de kan få nogle mere konstruktive værktøjer til at håndtere opdragelse og konflikter i jeres familie. Hvis du er i tvivl om, hvem i kommunen, du skal tale med, så start med et ringe til Borgerservice i kommunen. De kan hjælpe dig videre til rette afdeling og person. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-19 05:13:44

Alder: 35
Køn: pige

Jeg undskylder hvis jeg henvender mig til et forke…

Jeg undskylder hvis jeg henvender mig til et forkert forum, men jeg er rigtig desperat for at tale med nogen om volden i min mors hjem. Det handler om min brors vold mod min mor. Min bror og jeg er voksne. Jeg er selv gift med en dejlig mand og har boet i udlandet i mange år. Over disse år har min mor været i stand til at holde volden som har foregået i så mange år skjult fra mig. Vi taler sammen hver eneste dag og jeg har altid vidst at min bror har været en byrde i hendes liv, men som hun selv siger...han er jo min søn. Jeg var så glad for at kunne komme hjem og besøge hende på en kort uges ferie og fandt ud af hvilket liv hun har levet i så mange år nu. Han er fysisk og følelsesmæssig voldelig. Min dejlige mor som altid har været et stærkt menneske som man bestemt ikke skulle fortælle noget som helst til lever et liv som 80 årig og bliver så misbrugt. Mens jeg besøgte var han \\"kun\\" voldelig over for hende en gang og kylede et glas rødvin i hovedet på hende. Jeg er IKKE en som acceptere vold og greb efter min mobil for at ringe til politiet. Min mor som var på knæ tiggede og bad mig om at lade være. Min værste fejltagelse var at lytte til hende. Desuden skal jeg nævne at min bror har altid været fysisk bestemt og gennem vores barndom og ungdom altid voldt søskende diskussioner nær det voldelige, men aldrig gjort skade. Han og jeg har siden vores teenage år aldrig rigtig haft en tæt forhold men har altid holdt forbindelsen og taler da sammen og jeg føler mig skyldig for ikke at have anet hvad der foregik. Endelig besluttede min mor sig for at fortælle mig sandheden. Han er sådan hver dag. Min mor har altid været et kærligt menneske som har hjulpet selv fremmede fordi hun så en person i nød. For 6 år siden gik min bror ned med flaget og var i en ret dyb depression, fortalte hun mig. Jo, det vidste jeg godt da min bror selv havde fortalt mig og sagde også at \\"han skulle jo nok også se at komme til en læge for at snakke om tingene\\". Tydeligvis skete det aldrig. Han flyttede tilbage hos min mor efter han mistede sin lejlighed og hun troede kun det var indtil han kom tilbage på benene. Min bror har ikke været uden for en dør i over 1 år. Han er bange for hvad folk vil tænke om ham og har derfor ikke haft et job. Min mor betaler for ham. Hans eneste venner er de personer han møder på hans online spil, han tager bad måske en gang om måneden, tidligere på året var min mor var nødt til at have skadedyrsbekæmpere til huset fordi der var rotter pga min brors snavsede beskidte ulækre liv. Hans ejendele ligger i uendelige poser og fylder det lille hus til et stade hvor man er nødt til at skubbe poser og sække for at kunne gå. Men hvis du rører en eneste af dem skriger han af hende og slår hende med knytnæve...men ...bare rolig...sagde hun. Det var sidste år...Han bliver voldelig fordi min mors høreapparet ikke virker når hun spørger om han kan gentage hvad han sagde. Jeg forstår at den eneste som kan gøre noget ved volden er min mor. Jeg ved at min bror er klar over at han har brug for medicinsk hjælp. Og jeg ved også hvor sørgeligt det er at se en mor bange for sin søn... Jeg har brug for et råd til hvad jeg kan gøre. Politiet kan jo ikke gøre meget når hun ikke vil have dem i sit hjem og få ham til en læge er ikke en mulighed. Jeg er så ked og jeg ved godt at der ikke er noget jeg kan gøre, men er desperat nok til at spørge om råd alligevel. Er der nogen som vil dele deres tanker med mig? Tak

2017-07-23 16:05:36

Hej kvinde på 35. Tak for din lange henvendelse. Dette er ikke det rette forum for din problemstilling. Vores målgruppe er mindreårige børn og unge, som er udsat for vold fra forældre, søskende eller kærester, og det er jo svært at hjælpe din mor, hvis hun ikke ønsker hjælp. Du skriver ikke hvor gammel hun er, men da hun hverken er dement eller umyndiggjort ifølge dine oplysninger, har hun jo fuld ret til selv at bestemme over sit liv. Jeg kan dog godt forstå din fortvivlelse, og når jeg læser dit brev, kan jeg få en mistanke om, at din bror er psykisk syg. Så jeg tænker, du kan få meget mere hjælp, hvis du enten kontakter de sociale myndigheder i din mors hjemkommune (men de kan jo også kun gribe ind, hvis hun ønsker deres hjælp) eller kontakter foreningen SIND - det er en forening for sindslidende og deres pårørende. Du kan finde SIND på www.sind.dk De venligste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-17 09:39:54

Alder: 14
Køn: dreng

Min mor slå min far Og min kæreste slå mig

Min mor slå min far Og min kæreste slå mig

2017-07-23 15:55:01

Hej dreng på 14. Tak for dit brev. Det lyder som der er rigtig meget vold i dit liv. Jeg vil foreslå, at du siger til dine forældre, at du ikke bryder dig om, at de slår på hinanden og at du rigtig gerne vil have at de holder op nu. Og så vil jeg også foreslå, at du slår op med den kæreste, som slår dig. Det skal du da ikke finde dig i. Find i stedet en sød kæreste, dom behandler dig med den respekt, du selvfølgelig har krav på. Et kæresteforhold skal ikke indebære nogen form for vold - tværtimod. De bedste hilsner

Anne

Se svaret

2017-07-16 22:54:42

Alder: 2
Køn: dreng

Jeg er bange for at barnet på xxxxx bliver slået…

Jeg er bange for at barnet på xxxxx bliver slået dagligt

2017-07-23 15:49:43

Hej dreng på 2 (?) Tak for din henvendelse. Vi prøver at målrette vores svar i forhold til brevskriverens alder, muligheder og erfaring. Derfor vil jeg bede dig om at skrive til os igen med din rette alder. Jeg tænker at du er voksen, så jeg håber du allerede har kontaktet kommunen om din mistanke. det vil være det rette at gøre i denne sag, så barnet og forældrene kan få den rette hjælp nu. De venligste hilsner

Anne

Se svaret

chat med osbesøg os her