send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2018-01-29 12:22:56

Alder: 11
Køn: pige

Hej. Jeg er en pige på 11 år. Jeg har noget j…

Hej. Jeg er en pige på 11 år. Jeg har noget jeg må tilstå. Jeg kan være en idiot overfor mine forældre, og jeg lægger først mærke til det bagefter, og jeg plejer altid at blive virkelig ked af det bagefter. Men jeg vil gerne vide noget. Er det normalt at ens far, giver en på skallen? Altså måske mener han det ikke ondt, det er bare ligesom at få en lussing, bare i baghovedet- Altså, jeg vil gerne vide om det er normalt? Må han godt det? Sidste gang han gjorde det, var det fordi at jeg havde sat strøm til min ipad, og det måtte jeg ikke, (fordi vi har en slags ordning i huset.), så han gav mig en i baghovedet, og da jeg kom ud og råbte af ham, fordi det faktisk gjorde ondt, sagde han \\"Du skal ikke gå rundt og lyve om jeg slår dig!\\" Jeg fortalte ham, at han måske ikke engang lægger mærke til det, og så blev han virkelig sur på mig. Jeg gad ikke sige det til min mor, for det er vel blevet normalt nu, at han giver mig en hver gang jeg gør noget forkert. Er det vold? Hjælp! Hilsen mig.

2018-01-29 22:36:14

Kære Pige på 11 år. Tak for dit brev. Du skriver at du sommetider ikke opføre dig helt ordentligt overfor dine forældre, og du først bagefter fortryder din opførsel. Det tror jeg mange børn kan genkende, men derfor har ret i at det er vigtigt at tænke over hvordan man behandler andre - også sine forældre. Du skriver derefter at din far kan finde på at give dig en på skallen og her er det rigtig vigtigt at vide at det IKKE er okay, da det er vold. Det lyder som om det er blevet en vane for ham, når du gør noget forkert og det skal stoppes, for det er faktisk ulovligt, at slå sine børn - og her gælder en skalle også. Jeg synes der for du skal forsøge at tale med dine forældre om det, på et tidspunkt hvor han er rolig og i godt humør. Du er også velkommen til at skrive ind på vores chatlinie, som har åbent mandag-torsdag fra kl.16.00-19.00 og får hjælp til hvordan man kan have sådan en samtale. En mulighed er også at printe dette brev og vise det til dine forældre. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

2018-01-28 15:28:02

Alder: 19
Køn: pige

Kære bryd tavsheden Jeg er en pige på 19 år.…

Kære bryd tavsheden Jeg er en pige på 19 år. Jeg bor hos min mor sammen med mine søskende, og jeg har ingen kontakt til min far, og har ikke haft det i mange år af eget valg, så han er ikke inde i billedet. Min mor er blevet gift igen for godt 3 år siden med en mand, som jeg kalder Søren (dette er ikke hans rigtige navn). Søren og min mor har været kærester i ca. 5 år. Søren er en meget manipulerende mand, og min mor er ikke helt sig selv. Hun er paranoid, fordi hun er bange for, at han går fra hende, da han chatter med andre kvinder på nettet på datingsider. Han ødelægger hendes selvværd gennem flabede kommentarer. Disse kommentarer får mine søskende og jeg også f.eks. \\\\"du kommer aldrig ud fra dit værelse. Du ligger jo bare og sover hele weekenden væk og oplever intet\\\\". Desuden har han engang gået ubehagligt op i min brors hoved for at virke truende. Min mor og Søren skændes ofte. Hver gang truer Søren med at forlade min mor, så min mor bliver nødt til at undskylde. Min mor er altså meget \\\\\\\'under tøflen\\\\\\\'. Min mor har nogle problemer med sit nye job, hvor hun ikke kan falde til. Derfor er hun enormt stresset. Her forleden dag, havde Søren sagt noget flabet om min ene søskende, også blev min mor sur på Søren. Hun sagde han var tyk og dum osv. Dette har noget at gøre med, at hun er så stresset pga hendes arbejde. Ellers går hun normalt aldrig amok på den måde. Dette blev Søren selvfølgelig sur over, så han skubbede min mor, så hun faldt, og trak hende i håret hen til vores hoveddør. Han kiggede på hende og sagde: \\\\"Hvis du ikke flytter dig fra mit udsyn, så slår jeg dig\\\\" - altså en klar trussel. Nu (dagen efter episoden) har han undskyldt, og min mor falder for hans undskyldning, så de lader som om ingen ting er sket. Nu har jeg så nogle spørgsmål: 1. Kan denne episode kategoriseres som vold? - Jeg er bange for, at Søren kan finde på at gøre det igen, og jeg ved, at min mor ikke vil gå fra ham uanset hvad. Jeg føler mig selv ikke tryg i hjemmet. Ikke fordi jeg tror, at Søren vil gøre mig noget, men fordi jeg føler, at jeg lever midt i en krigszone, hvor min mor kan komme til skade - psykisk såvel som fysisk. 2. Hvad kan jeg gøre? - Min mor lytter ikke på mig, når jeg siger, at hun bliver nødt til at gå fra ham. Man kan heller ikke lade sine børn bo i et hjem med en som Søren. Jeg er dybt bekymret. Jeg synes Søren virker som et farligt menneske uden kontrol. Han har min mor under skovlen, og jeg er bange for, at han gør hende sindssyg til sidst. Hun virker til at være rimelig psykisk ustabil. Desuden er det meget sårende, at ens egen mor ikke kan vise mine søskende og jeg, at det er vigtigt, at man siger fra i en situation som denne - at skubbe/rive i håret er IKKE okay, som jeg har forstået. Jeg håber at min besked gav mening. Jeg er selv meget påvirket, og derfor har jeg brug for at høre en objektiv mening. Er nemlig meget i tvivl om det her er vold, eftersom min mor selv siger, at det var hendes egen skyld, fordi hun startede med at svine ham til. Men man kan vel ikke give hende skylden for, at han er truende og aggressiv i sin adfærd? Hilsen den forvirrede pige på 19 år.

2018-01-29 23:02:18

Kære Pige på 19 år, Tak for din brev som er meget vigtigt, dels fordi du stiller nogle relevante spørgsmål og dels fordi du vil ændre på din situation. Der er ingen tvivl om at både din mor og jer børn bliver udsat for psykisk vold af Søren. Episoden du beskriver med din mor er desunden også fysisk vold, og du har ret i at sandsynligheden for at han kan gøre det igen er stor, da han allerede har overskredet nogle vigtige grænser. Det virker som om hun er i en meget sårbar situation og ikke har overskud til at ændre på noget lige nu, men hun skal muligvis have noget hjælp fra noget familie eller venner, så hun kan forstå sin situation og hvor presset hun bliver af hans ustabile og manipulerende adfærd. Du har samtidig helt ret i at det aldrig kan være din mors egen skyld, på trods af hun har talt grimt til ham, det giver ham på ingen måde ret til at skubbe hende, trække hende i håret og være truende overfor hende. Jeg tænker at du har brug for at tale med nogen om din situation og synes du skal kontakte vore chatlinje som er åben mandag-torsdag mellem kl.16.00-19.00. Du kan også ringe ind i åbningstiden og tale med en rådgiver. Mange hilsner Camilla

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

2018-01-25 23:21:21

Alder: 17
Køn: pige

Kære bryd tavsheden Da jeg var 6-7år gammel Sk…

Kære bryd tavsheden Da jeg var 6-7år gammel Skete det det her Jeg var hos min far hver anden weekend i 3 år, hver eneste weekend, tvang han mig til at sutte hans pik, og troede mig. Han tav mig til at holde det hemmeligt, eller Ville han dræbe mig, eller tage min fødselsdag fra mig. Jeg holdet det hemmeligt for ALLE i 3 år. Indtil jeg var 10år gammel. Da jeg var 10 år gammel fortalte jeg min mor det for første gang. Min mor besluttede sig for at kontakte politiet. Efterfølgende har der været retsag og alt andet omkring mig. Jeg har været RIGTIG bange for at møde ham , og er bange for at gå til feste. Det er idag næsten 7 år siden han blev politi anmeldt og er så bange for hvad der skal ske nu, har rigtig svært med at tale med folk om det her, og når jeg hører på noget omkring vold mod børn bliver jeg mindet om denne grimme oplevelse jeg har haft

2018-01-26 20:21:03

Kære pige på 17, Tusind tak for dit brev. Det er så flot at du nu tør tale om det, der skete for 10 år siden. Du beskriver så fint, hvordan disse meget grimme oplevelser sidder i kroppen længe efter, det er sket og heldigvis ophørt for dit vedkommende. Men du lider stadig under eftervirkningerne af de overgreb, du var udsat for, som lille pige. Lad mig allerførst slå helt fast. Du har INGEN grund til at føle skam eller ansvar for, hvad der skete, da du var barn. Det er helt og alene din fars ansvar. Punktum. Når det så er sagt tænker jeg, at du har brug for professionel psykologhjælp til nu at komme videre med dit liv som ung pige, der måske allerede er forelsket i en dreng, men ikke tør være kæreste med ham pga dine barndomsoplevelser. Du kan sammen med din mor kontakte din familielæge og bede om en henvisning til en psykolog, som gennem nogle samtaler kan hjælpe dig videre uden den skam og den angst du føler lige nu. Når du får en henvisning fra lægen, betaler sygesikringen (kommunen) det meste af honoraret, og så er det ikke så dyrt. DU kan også ringe til Børnetelefonen på 116 111. Det er gratis, og her kommer du også til at tale med en voksen, der kan hjælpe dig med alt det , du tumler med lige nu. Du må også rigtig gerne ringe til os, så vi kan snakke med dig og hjælpe dig videre med dit liv. Så først og fremmest vil jeg gerne have at du forstår, at det ikke er dig, der er noget galt med. Det er situationen, fordi du som barn har været udsat for overgreb fra en person som skulle have passet på dig. Men du skal også huske at der er hjælp at få, så du kan komme videre med dit ungdomsliv på en rigtig god måde og uden alle disse grimme tanker og erindringer at slæbe rundt på. Det fortjener du virkelig. De varmeste hilsner

Anne

Se svaret

2018-01-23 21:04:01

Alder: 14
Køn: pige

Jeg har noget med en dreng lige nu, og jeg sender …

Jeg har noget med en dreng lige nu, og jeg sender lidt billeder til ham. Det er ikke nøgenbilleder. Men man kan se lidt af min mave osv. Det er over snapchat, og jeg er derfor bange for at billedet ikke forsvinder. Jeg går tit og har ondt i maven over det... hvad gør jeg?

2018-01-24 22:12:02

Kære Pige på 14 år, Tak for dit brev. Det er jo egentligt lidt udenfor vores målgruppe som primært drejer sig om vold i familier og kærestevold. Men jeg er lidt nysgerrig, om det er din egen idé at sende billeder til ham eller om det er noget han beder dig om? Du skriver at det ikke er nøgenbilleder, men at man kan se lidt af din mave, hvilket jo lyder uskyldigt. Du har måske set alt det der er i medierne fortiden om nøgenbilleder på nettet, og er derfor blevet lidt bekymret. Jeg tænker du sikkert sender dem til for at gøre ham interesseret i dig, men mon ikke der er andre måder du kan gøre det på end at sende billeder? Hvis du har ondt i maven over det, vil mit råd til dig være at bede ham om at slette billederne, og herefter bruge denne erfaring til at du ikke skal sende billeder til andre, som du ikke vil risikere bliver delt med andre. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

2018-01-16 19:32:59

Alder: 17
Køn: pige

Hej. jeg er en pige på 17 år. Jeg skriver fordi…

Hej. jeg er en pige på 17 år. Jeg skriver fordi jeg bare har det så svært. Jeg er lige kommet ud af et voldeligt forhold eller min mor tvang mig. Vores forhold varede i 2 år. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for selvom han gjorde mig ekstremt ondt, elsker jeg ham så meget og er så forelsket i ham. Jeg kunne ikke selv se de ting han gjorde, og jeg kan stadig elske ham. Han startede med at kalde mig tyk og at jeg var grim på billeder, og jeg skulle slette dem fra facebook. En dag fik han smag for at vride mine arme rundt, og bide mig så hårdt at jeg fik mærker overalt. han gjorde det hver gang vi var sammen. Han stoppede ikke selvom jeg sagde stop, og skreg av. Han kunne lade mig ligge og græde om aftenen, og være ligeglad. Han loggede ind på min facebook og tjekkede hvem jeg skrev med. Han lavede enda en fake profil, for at tjekke om jeg skrev med andre drenge. han tog altid hårdt på mig, og elskede når jeg skreg av. selvom min mor havde skældte ham ud, blev han ved. Han tjekkede mig altid af efter blå mærker inden jeg tog hjem. Han sagde til mig en dag han ville følge efter mig over alt hvis jeg slog op også grinte han. Vi skrev til hans mor om de ting han havde gjordt. Og jeg er mega bange for han gør noget. Jeg bliver ved med at huske på de gode og sjove tider vi havde sammen. Han var min første kærlighed, og jeg kan bare ikke slippe ham. Jeg lider af søvnbesvær, jeg kan ikke spise, jeg er ikke mig selv, jeg har angst og er mega paranoid. mine forældre er også mega bekymret. jeg har takket nej til psykolog, da jeg ikke magter flere. Men hvad skal jeg gøre jeg elsker ham stadig og jeg kan ikke hade ham. og jeg hader mig selv for det!! Ps dette er ikke mit rigtige postnummer. Jeg vil ikke have nogen ved hvem jeg er.

2018-01-17 18:52:32

Hej pige på 17 år. Mange tak for dit brev. Det, at du åbner op over for andre og fortæller om det, du har oplevet, er et stort skridt på vejen til at få det bedre. Du skriver, at du har det rigtig svært, efter du er kommet ud af forholdet til din tidligere kæreste. De ting, du beskriver, at han gjorde ved dig, kan du godt se nu, var helt gale, men du savner ham og føler, at du stadig elsker ham. Desværre er det tit sådan, når man har været i et voldeligt forhold, at man gennem den tid, forholdet står på, føler, at ens selvtillid forsvinder, og man bliver mere og mere usikker og afhængig af den voldelige partner. Jeg tænker, at det er det, du kan opleve som en form for savn: at den kontrol, han udsatte dig for, kan føles som en form for kærlighed, og at det kan føles tomt efterfølgende - fordi den kontrol også har fyldt så meget. Det er meget almindeligt, at den voldelige part bliver ekstra kærlig efter et overgreb, for at \\"vinde\\" partneren, som man har behandlet dårligt, tilbage. Jeg må dog sige, at din ekskæreste lyder, som om han ikke har handlet i hidsighed, men at han snarere har kunnet lide at gøre dig ondt. Det er ikke alle voldelige partnere, der har det sådan. Rigtig mange har svært ved at styre deres hidsighed, og det bliver en ond cirkel. Men som sagt lyder det, som om din ekskæreste har syntes, at det var helt okay, at han gjorde, som han gjorde, og det er i hvert fald helt skidt. Jeg synes, at du skal være glad for, at din mor har hjulpet dig ud af det forhold. Når man har været i et voldeligt forhold, er det vigtigt at få bearbejdet sine oplevelser bagefter. Det er faktisk en god idé at gå hos psykolog i en periode. Hvis du absolut ikke vil det, kan du måske høre, om der er andre muligheder. Måske i en gruppe piger, som har været igennem det samme som dig. Hvis du går på en uddannelse, kan du prøve at spørge en lærer, du har tillid til, eller en ungdomsvejleder på skolen, og ellers i en familierådgivning i din kommune eller hos en sagsbehandler i kommunen. Med de forståelige reaktioner, du har, er det vigtigt, at du får bearbejdet dine oplevelser. Du kan også ringe ind på vores telefonrådgivning, så kan vi hjælpe dig. Du skal nok få det bedre, men det er vigtigt, at du får noget støtte til det, både fra nogen, der har viden om det, og også fra familie og venner. DEt kan være en god idé, at du i en periode sørger for at være sammen med nogen, du har tillid til, når du går ud, så du kan føle dig mere tryg ved det i starten. Du kan eventuelt vise dine forældre dette her brev, Jeg tænker, at du har skrevet hertil, fordi du faktisk godt ved, at du har brug for noget hjælp i en periode. Det er svært at overvinde sig selv først, men du har taget et stort skridt ved at skrive herind. Som sagt kan du ringe. Det synes jeg, du skal, og du kan også skrive på chatten, hvis det er nemmere at gøre først. Jeg håber, du kommer i gang! Du har taget første skridt. KH

Christa

Se svaret

2018-01-08 18:38:44

Alder: 13
Køn: pige

Hej jeg er en 13 årige pige jeg er pt rigtigt for…

Hej jeg er en 13 årige pige jeg er pt rigtigt forvirret og ved ikke hvad skal/ kan gøre... Min far slået mig en gang før i hovedet, men det var min egen skyld for jeg svarede ikke på hvad kan spurgte om han slog mig i hoved og kaldte mig rigtigt mange grimme ting... Normalt siger min far også rigtigt mange ting fx. At jeg er fed dum kælling:( men det næste øjeblik siger han at jeg aldrig er sur... Han slog også min mor, da de var sammen... jeg er skilsmissebarn og bor mest hos min mor og papfar som jeg elsker rigtigt højt Men er selvfølgelig også hos min far... Jeg har ikke snakket med nogen som det ud over BørneTelefonen som jeg har skrevet med... min lære har jeg også snakket med, men ikke om at han snakket grimt om mig eller slået mig... De fleste nætte har jeg grædt mig selv i søvne... Jeg håber i kan hjælpe lidt:) (Ps er ordblind)

2018-01-08 23:13:36

Kære pige 13 år, Tak for dit brev og tak fordi du skriver herind. Det er rigtig vigtig at du fortæller nogen om hvordan du har det hjemme hos din far, da det ALDRIG er børnenes skyld når forældrene slår - lige meget hvilken situation det skyldes. Du fortæller at du har talt med din lærer om det, men at du ikke har fortalt hele sandheden, hvilket jeg godt kan forstå er svært, men det er vigtigt at du får noget hjælp og ikke er alene med alle de tanker. Som jeg læser dit brev, har du brug for en voksen til at hjælpe dig ud af din situation, da din far på ingen måde må slå dig - eller kalde dig grimme ting. Jeg vil derfor opfodre dig til at tale med din lærer igen, hvis du har tillid til vedkommende og fortælle hvordan det egentlig står til når du er hos ham. Du fortæller også at din far slog din mor da de var sammen, og jeg tænker du måske også kan fortælle din mor og papfar hvad der foregår hos din far? Måske kan du skrive ind til vores chat, som har åben mandag-torsdag kl.16.00-19.00 og tale med en rådgiver om hvad den bedste løsning for dig kunne være, men vigtigst af alt er at du får nogle voksne til at støtte dig. Du har allerede bevist at du er i stand til at handle på din situation og det synes jeg er rigtig flot, så jeg håber meget du også vil tage næste skridt. Mange hilsner

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Camilla

Se svaret

chat med osbesøg os her