send dit brev her

 EVALUER BREVKASSEN HER!

2018-03-31 14:58:04

Alder: 16
Køn: pige

Min mor ville ikke se mig mere, mig og hende har h…

Min mor ville ikke se mig mere, mig og hende har haft nogen problemer sammen, ser hende hver 8 uge, er i pleje... Jeg troede hun gad se mig, ind til hun skrev vi skal ikke se hinanden mere

2018-03-31 16:56:02

Kære pige på 16 år. Tak for dit brev, det er godt at du fortæller nogen hvordan du har det. Det er trist at din mor og dig har det svært sammen. Nu skriver du at du er i pleje og jeg kender selvfølgelig ikke din historie, ligesom at jeg ikke ved hvorfor du er i pleje. Men måske har det været svært for din mor og dig og derfor blev det til at du kom i pleje. Og måske er det svært for din mor, at du er i pleje. Der kan være mange følelser fra både din side og fra din mors side. Følelser som kan være svære at tale om. Jeg tænker at fordi du er i pleje, så har du en sagsbehandler i din kommune. Jeg vil foreslå dig at tale med din sagsbehandler og fortælle at du synes det er svært med dig og din mor. Jeg tænker på at din sagsbehandler kan sørge for at du kan tale med en psykolog, så du får talt om det. Jeg håber at det lykkes for dig, så du ikke skal være ked af det længere. Mange tanker til dig

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2018-03-28 17:42:17

Alder: 26
Køn: pige

Hej... Jeg er simpelthen så ulykkelig. Min kæ…

Hej... Jeg er simpelthen så ulykkelig. Min kæreste har for nogle år tilbage udsat mig for fysisk vold. Jeg måtte på skadestuen flere gange For 3 år siden stoppede han med at slå mig. Men nu er han så småt begyndt, at være voldelig over for mig igen. Og jeg kan se hvor det bære hen af. Akkurat som tidligere. Vi bor ikke sammen, Jeg ved det rigtige for mig ville være, at bryde forbindelsen fuldstændig med ham. Men jeg synes at det er rigtig svært, da jeg ikke har særlig meget netværk. Knus

2018-03-30 11:57:40

Kære pige på 26 år. Tak for dit brev. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du er opmærksom på dig selv og på hvad der sker i dit liv. Jeg tænker at du bruger din erfaring hurtigt og det er meget flot at du kan gøre det. For du har en erfaring om vold og at den kan blive så alvorlig, at du kommer på skadestuen. Og det er skadeligt for dig at blive i et forhold, hvor der er vold. Nu ved jeg ikke hvad der fik din kæreste til at stoppe med volden, ligesom at jeg ikke ved hvad der har fået ham til at begynde igen. Jeg tænker også at det er godt for dig at I ikke bor sammen, for det gør at din situation er bedre, fordi du ikke er afhængig af ham i forhold til en bolig. Og du skriver at du ved hvor det bærer hen og at det rigtigste ville være at bryde med ham. Jeg er helt enig med dig, for hvis din kæreste ikke har fået eller får hjælp til at arbejde med sig selv i forhold til vold, så er der en risiko for at han fortsætter med at være voldelig. Så mit råd til dig er helt klart at du skal bryde med ham. Jeg håber at du kan gøre det, for jeg kan jo læse at du gerne vil passe på dig selv og bryde forholdet. Jeg tænker også på hvordan du kan udvide dit netværk. Igen ved jeg ikke så meget om dig, men hvad med uddannelse eller job ? Det er ofte der det er muligt at finde et netværk. Nogen gange skal netværk opbygges ved at man selv tager initiativ. Hvordan lyder det for dig, er det noget som du vil kunne gøre ? Røde Kors har afdelinger der arbejder med netværk. Projektet hedder \"Værket - netværk for voksen\" og findes i over 20 Røde Kors afdelinger. Det er et projekt hvor voksne uden særlig meget netværk mødes og på den måde skaber nye netværk. Kunne du prøve at kikke efter det ? Jeg ved ikke hvor du bor, hvis du bor i nærheden af København, kan vi tilbyde dig nogle samtaler, som støtte til at bryde med din voldelige kæreste, og hvis du bor udenfor København, kan vi tale med dig i telefonen. Du kan ringe ind til os og fortælle om dit brev og svaret, så kan vi finde en mulighed for at vi kan tale sammen. Mange tanker til dig.

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Herdis

Se svaret

2018-03-24 17:01:33

Alder: 50
Køn: pige

Min datter på 17 år er i et voldeligt forhold. J…

Min datter på 17 år er i et voldeligt forhold. Jeg ved det, fordi hun har fortalt om det en af de første gange det skete, og fordi jeg efterfølgende har læst i hendes dagbog. Jeg ved naturligvis godt at det er forkert at \\"snage\\" i hendes private papirer, men jeg er plaget af bekymring og rådvildhed mht hvordan jeg skal få hende til at indse, at han ikke vil ændre sig for hendes skyld, og at den eneste hun kan lave om på, er sig selv. Hun må indse at hun er afhængig af en usund relation og hun må indse at hun skal ud af det forhold, inden det går helt galt. Der går kortere og kortere tid i mellem at han eksploderer i vrede og det går ud over hende. Han får det ovenikøbet til at fremstå som om det er hendes egen skyld at han mister besindelsen og bliver voldelig overfor hende. Det smerter mig meget, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hun lyver om det, er ikke åben/vil ikke tale om det, men bliver ved med at gå tilbage til ham. Det er som om hun bare accepterer at hun ikke er mere værd, end at han kan behandle hende dårligt. Jeg synes det er en grufuld tanke hvis hun skal slås med vold og mangel på selvværd igennem hele sit voksenliv. Jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved ikke hvordan - hvad skal jeg gøre?

2018-03-27 10:19:45

Kære mor til voldsramt datter, Det er meget smerteligt at se sin datter lide - og som du selv siger til din datter, er det svært at ændre andre....man må starte med sig selv. Din datter har selv fortalt dig om volden, så der er en åbning mellem jer. Det er et godt udgangspunkt. Hun ved, at du ved , hvad der sker i hendes liv. Du beskriver, hvordan din datters kæreste systematisk bryder hendes selvværd ned, blandt andet ved at fortælle hende, at det er hendes skyld, når han er voldelig overfor hende. Problemet i voldelige forhold er, at offeret (din datter) langsomt flytter sin grænse for, hvad der er normalt, og derfor ikke længere kan se, at den er helt gal. Hun bliver en del af den voldelige dynamik. Du fortæller også, at volden er eskaleret. Det er desværre også et kendt mønster i voldelige forhold. Stille og roligt bliver den voldelige part mere og mere voldelig og den ramte part mister sig selv og evnen til at sige fra.... Da din datter før har åbnet sig for dig, lyder det som om, at der er tillid og en god relation mellem jer. Kan du mon give hende plads til at fortælle, hvordan hun har det. Lyt til hende. Fortæl hvordan du oplever hende - måske mere trist og indelukket, måske isolerer hun sig...Du kan også fortælle hende, hvad du ved om kærestevold - men her skal du være forsigtig, da hun ellers kan trække sig. Det vigtigste er, at du lytter og rummer hende. Hun vil muligvis blive ramt af skam og lukke i, så sørg for ikke at dømme hende og gøre hende forkert. Dit mål er, at hun åbner sig, så du kan hjælpe hende. Hvis du får hul igennem, kan du foreslå din datter, at I sammen kommer ind til en uforpligtende samtale med en rådgiver inde hos os. Hun eller du kan også komme alene. Du kan ringe i vores kontortid på 20670506 og fortælle, at du har skrevet med Charlotte og gerne vil have en samtale. Jeg håber dette hjalp dig lidt - godt du holder fast I din datter - bliv ved med det - og du må endelig vende tilbage til os for mere hjælp. bedste hilsner Charlotte

Charlotte

Se svaret

2018-03-24 15:06:25

Alder: 26
Køn: pige

Hej. Jeg er en pige på 26 år, som for 4 år side…

Hej. Jeg er en pige på 26 år, som for 4 år siden gik fra min meget voldelige kæreste. Vi var sammen i 3 år. Jeg har ikke kontakt med ham længere, men alt det jeg har været udsat for plager mig stadig hver dag. Jeg tænker 2500på ham og alt det han har gjort ved mig stort set hver dag. Det er som om det forfølger mig og jeg kan ligesom ikke slippe det. Jeg ved ikke hvad man kan gøre ved det?

2018-03-27 10:30:40

Kære pige på 26 år, Når vi oplever noget voldsomt, bliver det ofte siddende i vores krop og tanker. Når det voldsomme har stået på i en så lang periode af livet - fra du var 19-22, så skal der oftes hjælp til at komme videre. Du fortæller, at dine voldsomme oplevelser plager dig hver dag. Det lyder rigtig hårdt. Og som du beskriver det, så er du fanget i gamle minder. Jeg tænker, at du skal have professionel hjælp til at få bearbejdet dine gamle oplevelser. Hvis du gerne vil have lidt mere klarhed og støtte til at få den rette hjælp, så kan du ringe til os og aftale et møde med en rådgiver, der kan hjælpe dig videre. Du kan også kontakte din læge og fortælle, at du plages af gamle traumer fra et voldeligt forhold. Han vil så kunne henvise dig til hjælp. Hvis du vil have rådgivning hos os, så ring på 20670506 og bed om en tid. vores kontor er åbent 10-15 mandag-torsdag. Du skal ikke have det skidt, og der kan gøres noget for at du får det bedre ;) Håber det gav lidt mod på at få hjælp bedste hilsner Charlotte

Charlotte

Se svaret

2018-03-22 23:11:56

Alder: 23
Køn: pige

Hej, super godt arbejde I laver! Jeg har et spø…

Hej, super godt arbejde I laver! Jeg har et spørgsmål.. Jeg har efterhånden konstateret at min far udøver psykisk vold på os i familien. Jeg og min storebror er flyttet hjemmefra, så vi oplever det ikke så meget længere, men han har stadig ret stor kontrol over hvad vi laver. Jeg har en lillebror der går i folkeskole og min mor er laborant. Jeg ved at min far tidligere i deres forhold slog hende og jeg kan tydeligt huske adskillige gange hvor jeg og min lillebror har fået lussinger eller slag på baghovedet som små. Det er heldigvis stoppet nu, både i form af at min mor har stoppet det og fordi jeg selv en aften fik nok og truede med at ringe til politiet næste gang - den meddelelse forstod han tydeligt. Det er som sagt gået op for mig at fysisk vold ikke er den eneste form for vold vi oplever, men da min far har PTSD har min mor og storebror stor tendens til at kaste det hen på hans sygdom som undskyldning og det gør han blandt andet også selv når han kan. Han råber ofte, er generelt højlydt, er rigtig god til at skabe drama ved fx. At sige man har løjet eller er gået bag om ryggen på ham og skifter så mening til noget andet forkert eller hidser sig op pga. Man er uenig. Han bruger ofte trusler og er rigtig hård mod mig især fordi jeg ikke er en pæn pige som han havde ønsket jeg var, og han hader at jeg er festlig og socialt anlagt. Han har kaldt mig luder, fordi jeg gik i nedringet trøje, kaldt mig grim, dum, retarderet, idiot, jeg skal holde min (fucking) kæft, skrid, og adskillige gange \\\'slået hånden af mig\\\' for så at trække et tilbage fordi jeg skal ændre mig og sådan kører møllen. Om og om igen hvert eneste år. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om ham og føler ikke jeg elsker ham - jeg holder ham ud fordi jeg elsker min mor for højt til at gå og jeg vil beskytte min lillebror når jeg kan. Mit spørgsmål er... Hvordan kan jeg få min mor og mine brødre til at indse at hans sygdom ikke er grunden til volden og at der rent faktisk udøves psykisk vold i familien? Jeg har forsøgt at nævne det for min bror men han var afvisende og sagde at han elsker vores far og han kan forstå hans udbrud.. Jeg føler at jeg er den eneste der ser at det er forkert og at min mor bør skilles. Håber I kan hjælpe mig :)

2018-03-23 20:52:55

Kære pige på 23. Allerførst tak for dit brev og tak for de rosende ord om vores arbejde. Det betyder rigtig meget for os, så tak igen. Jeg har læst dit lange brev og det er godt at høre, at i hvert fald den fysiske vold er stoppet. Men den psykiske vold er jo massiv og svær at leve med. Det er bestemt muligt at det kan skyldes din fast PTSD - så for man undertiden en kort lunte og kan blive meget svingende i forhold til omgivelserne. Med det kan også skyldes noget helt andet, Og det kan være en kombination af flere ting. Det er umuligt at afgøre ud fra hvad du skriver , og undertiden er vi mennesker tilbøjeligt til at finde den mest nærværende forklaring på et fænomen eller en opførsel, som i dette tilfælde, fordi vi så gerne vil kunne forstå og forklare ting. Men dermed overser vi også ofte at der også kan være andre forklaringer og mekanismer i spil. Men det vigtigste lige nu er egentlig også at forholde sig til, hvad der rent faktisk sker. Og psykisk vold er vældig skadelig, fordi det flytter grænser og det nedbryder selvværdet hos dem, det går ud over. Har din far nogensinde været i behandling for sin PTSD? Det var da et sted at starte, at tale med din mor om, at han kom i behandling, hvis han selv er motiveret for det. Hvis han ikke er - eller samtidig med findes der også steder og organisationer, som hjælper mænd med en voldelig adfærd. F.eks er der DIalog mod vold dialogmodvold.dk eller henrikmunkholm.dk Begge steder er meget erfarne i at hjælpe mænd og familier ud af et voldeligt og destruktivt mønster. Prøv at kikke lidt nærmere på deres hjemmesider. DU er også meget velkommen til at kontakte os igen på brevkassen, chatten eller i Basen på 20670506 mandag -torsdag ml 16-19, så vi bedre kan drøfte Jeres familiesituation igennem med dig og hjælpe dig med at se nogle muligheder for at forandre den til det bedre. De varmeste hilsner til Jer alle sammen

Anne

Se svaret

2018-03-21 20:57:40

Alder: 19
Køn: pige

Hej, jeg har barn oplevet ting som børn ikke burd…

Hej, jeg har barn oplevet ting som børn ikke burde, og de ting plager mig stadig den dag i dag. Jeg bliver ved med at se det for mig, og har virkelig brug for at komme ud med det. Jeg er vokset op med en far som var alkoholiker, som der altid har været meget højrøstet når han var fuld. Jeg var som lille meget bange for min far fordi jeg aldrig viste hvornår han blev sur, han skændes meget med hans kæreste og det gik ud over os børn vi blev ofte vækket om natte for de råbte og skændes og smadret ting. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var lille fordi min far ikke kunne lade hver med at drikke, men desværre var de mænd hun efterfølgende var sammen med, heller ikke meget bedre. Jeg husker tydeligt en bestemt episode, som jeg bliver ved med at se for mine øjne igen og igen som var det i går. Jeg husker en masse råben og smækken med køkkenskufferne, jeg var sammen med min tre søskende, inde på et værelse der stødte op til køkkenet. Mine søskende var ked af det og græd meget, men der var så meget larm at, jeg gik ud af værelset for at se hvad der skete. Og jeg ser min mors daværende kæreste sidde og holde en saks for hendes hals, hun sad helt stille med tåre ned af hendes kind. Heldigvis faldt han til ro og slap saksen. Men det er langt fra første gang, jeg har oplevet hun er blevet truet på den måde, hun havde faktisk ofte blå mærker. Min mor døde for snart 10 år siden, og jeg har ikke turde snakke med min yngre søskende om hvad jeg har oplevet, fordi jeg er bange for de skal blive endnu mere ked af det. Det er første gang jeg overhoved har fortalt nogle omkring de trusler min mor har været udsat for. Jeg har gået med det i 10 år, fordi jeg ikke har følt jeg kunne sige det til nogle. Jeg kunne godt tænke mig et råd eller to til hvordan jeg kan leve med de \\"minder\\" så det ikke er det eneste jeg tænker på, når jeg tænker på min mor. Hun har nemlig altid været en fantastisk mor, man kunne sjældent mærke på hende hvad hun blev udsat for. Men det er godt nok svært at tænke på det gode når alt det dårlige fylder så meget.

2018-03-22 10:16:02

Kære pige på 19 år Tak fordi du betror dig til mig - og jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig. Det er meget voldsomme ting du har oplevet so m lille. Du fortæller, at der var råb, vrede, vold og trusler omkring dig ofte - og at du var meget bange for far og senere mors voldelige kærester. Denne utryghed og frygt har du været alene med - og så kan den let vokse og blokere for at komme videre i livet. Når man som du har været i utrygge omgivelser som lille, kan kroppen let reagere som hvis man havde været i krig aller andre utrygge oplevelser. Der kommer flash back (scenerne fra jeres køkken og livstrusler på mor) og der lever en utryghed i dig. Også selvom det er 10 år siden. Jeg vil foreslå dig, at du får en samtale - da det er svært at give enkle råd før jeg har talt med dig. Du må meget gerne skrive eller ringe til vores forening og bede om en samtale med en rådgiver. Enten på telefon eller på vores adresse i København. Fortæl at du har skrevet sammen med mig, og blevet opfordret til en snak ;)) Lyder det fint? Bedste hilsner og på genhør

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Charlotte

Se svaret

2018-03-17 00:46:00

Alder: 19
Køn: pige

Hej Jeg skriver til jer, fordi at jeg har brug …

Hej Jeg skriver til jer, fordi at jeg har brug for et godt råd til hvad jeg skal gøre ved min mors kæreste som ind i mellem kan være lidt hård over for min lillesøster ind i mellem. Lidt baghistorie: Mine forældre er skilt og har derefter hver især fundet nye partnere og efterfølgende fået flere børn. Her har min mor og hendes kæreste så fået min lillesøster. Mit problem er så, at han er ikke er voldig mod hende som i at han slår hende hver dag. Men når hun sådan gør et eller andet hun ikke må, har han det med at tage meget hårdt fat i enten hendes arm, så hun har røde mærker bagefter, eller tager fat i hende og klemmer hende så hårdt ind til sig at hun ikke kan bevæge sig. Hun siger stop og hun bliver til tider meget ked af det, så ked af det at hun ikke vil snakke med nogen om det. Jeg har mange gange prøvet at snakke med min mor om det, og sige at jeg ikke synes det er okay og at der er mange andre bedre alternativer til at fortælle min søster at det er forkert hvad hun gør, men min mor har lidt den idé om at det \\"bare\\" er fordi at han er meget gammeldags og selv er blevet opdraget på den måde, men det er jeg meget uenig i at det gør det okay. Har også prøvet selv at sige fra over for ham i situationerne, men han har ingen respekt for mig, for \\"jeg ved jo ingenting\\" og går altid ned for at ryge så snart jeg konfronterer ham med det. Han er også meget truende over for min søster. På den måde at istedet for at bede hende pænt om et eller andet, eller at pænt sige til hende at hun skal gå i seng osv.. så er det f.eks. \\"Hvis ikke du gør det, så gør jeg det her\\" hvor at jeg jo mener at min søster er gammel nok til at forstå at man beder hende om noget. (hun er 8). Mit spørgsmål er så, hvordan gør jeg noget ved det? Har overvejet at gå udenom min mor og snakke med nogle profesionelle om det, som kommunen eller sådan nogle, eftersom at min mor ikke har tænkt sig at gøre noget ved det. Men hvad skal der til for at de vil tage mig seriøst og jeg kan lave en sag ud af det? Og er det okay at jeg går uden om min mor? Det skal lige siges at min mor er rigtig god ved min søster, på trods af at hun ikke gør noget ved den måde han behandler hende på. Hun prøver at hjælpe min søster i de situationer, men hun er samtidig også meget konfliktsky, så det bliver ikke til så meget.

2018-03-18 18:07:14

Kære storesøster på 19. Allerførst tak for dit brev. Det er dejligt at høre at du i den grad tager ansvar for din lille søster. Det er jo et vanskeligt dilemma du ridser op i dit brev. PÅ den ene side er der ingen tvivl om, at den form for pædagogik og opdragelse, som din mors nye mand praktiserer er gået af mode så at sige for længst. DIn mor kan sagtens have ret i, at sådan er han selv blevet opdraget, men det berettiger ham ikke til bare at videreføre det på sin egen datter. Selvfølgelig kan du gå uden ok din mor, men jeg tror ikke det læser problemet for din søster. DU vil risikere at både din mor og din søster og din stedfar vil benægte din udlægning og så er din søster egentlig værre stillet. Er der andre voksne - f.eks. En moster eller en mormor, som kan tale med din mor om dette? Eller en sundhedsplejerske. DU kan også prøve at tale med din mor om, at du stadig ikke synes dette er i orden. DU må også gerne vise hende mit svar til dig. Din mor og stedfar har brug for hjælp til at lære andre måder at opdrage på. Alle kommuner har gratis familierådgivning, hvor man som forældre bl. A. Kan få den slags hjælp, så vold og trusler bliver erstattet af noget meget bedre. Så jeg vil foreslå, at du taler med din mor igen og bringer noget af dette på banen. det kan jo også være, at din søsters lærer i skolen allerede er opmærksom på problemet. Ellers kan du også sige til din søster, at hun kantale med sin klasselærer om det, hvis hun vil. Måske kan du tilbyde din søster at gå med hende til en sådan snak med klasselæreren? MEn først og fremmest vil jeg foreslå, at du taler alvorligt med din mor igennem får hende til at stoppe denne form for opdragelse. Det lyder af dit brev som om, at det ikke var en form hun praktiserede mens du var mindre. HEld og lykke med det. De varmeste hilsner til både dig og din søster :-)

Anne

Se svaret

2018-03-14 09:05:18

Alder: 25
Køn: pige

Er jeg i et psykisk voldeligt forhold? Jeg er …

Er jeg i et psykisk voldeligt forhold? Jeg er i et forhold på femte år, som egentlig i princippet fungerer. Vi bor sammen - i en by to timer fra min familie og hvor jeg kommer fra. Jeg har lige fået job i byen også. Jeg har dog har måttet indgå mange store kompromiser for at vi kan bo sammen. Situationen er den, at min kæreste er typen der ofte kritiserer og gerne vil have, at tingene bliver gjort på hans måde. Han kritiserer mit udseende og hvordan jeg gør ting - og fejrer mig ikke, når der sker store ting i mit liv. Jeg har opfanget, at han også kritiserer sin mor ofte. Han fortæller mig, at sådan er han bare overfor dem han elsker. Når jeg bliver såret over ting han gør, så er han ligeglad. Han siger sjældent undskyld. Han siger, at han ikke vil ændre sig. Hver gang vi skændes eller har en lille konflikt, siger han at jeg kan smutte - eller at vi skal slå op, hvis ikke jeg kan indfinde mig med hvordan han er. Så får han det jo som det passer ham... For hvordan skal jeg sætte foden ned, når han sætter så stort et ultimatum og jeg ikke har nogle steder, jeg kan tage hen? Han nægter at ændre sig - men siger, at jeg skal ændre mig og stoppe med at være barnlig og gøre alt til konflikter.. Jeg har snakket meget med hans mor om hvordan han opfører sig. Han ved ikke, at jeg har snakket med hende om det - og jeg er sikker på, at han ville blive stik tosset hvis han vidste det. Hun synes at det er uacceptabelt at han altid stiller mig det ultimatum, når der er konflikter og han ikke lige får sin vilje.. Hun fortalte også, at hans far også altid har været \\"konfliktsky\\" og ikke gidet snakke om ting. Så jeg ved, at det er noget han har taget med sig derfra. Hun fortalte også, at hans onkel er typen der altid skal kritisere - så det har han højst sandsynligvis derfra. Hun undskyldte også, at hun aldrig rigtigt havde sat foden ned, når min kæreste kritiserede hende - for det gik jo ud over mig nu.. Jeg kan bare ikke finde ud af, hvor jeg står i alt det her og har egentlig bare brug for en der kan kigge på min situation og give mig et svar..

2018-03-14 21:40:24

Hej pige på 25 år, Det første jeg vil fokusere på er, hvordan du trives og hvad din kærestes væremåde gør ved dig og dit selvværd - og dit humør og livskvalitet... Du fortæller, at han kritiserer dit udseende og din adfærd (måden du gør ting på) - og at alt skal være på hans måde. Du siger også, at han er ligeglad med dine følelser - og truer dig \"smut eller find dig i det\". For mig lyder det, som om forholdet er meget ulige og at du let bliver den undertrykte part i forholdet. Hvis du ikke kan få plads til at sige din mening og være dig selv - hvem og hvad bliver du så? Du skriver ikke noget om hvorfor du er i forholdet og om du elsker ham. Kun at det i princippet går godt - og at du må tage mange kompromiser.... Du fortæller rigtig mange ting om jeres forhold, der får dig til at føle dig skidt tilpas - hvis det er sådan forholdet opleves af dig, skulle du måske overveje, om det er værd at blive. Din kærestes trusler virker jo, hvis han får dig til at give efter og du ikke tør sige ham i mod. Jeg ville skulle vide mere om jeres dynamik og det du elsker hos din kæreste, for at hjælpe dig med at finde ud af, hvor du står. Prøv at læse dit eget brev her igennem og tænk på, hvad du ville anbefale, hvis det var din veninde, der havde skrevet det. En du gerne vil passe på :) Du er velkommen til at skrive ind til vores chat, ringe eller komme ind i foreningen og få en lidt dybere dialog om din situation. Håber det gav dig lidt hjælp til at komme videre

Du kan også altid besøge os i København. Se mere under "Basen"

Charlotte

Se svaret

chat med osbesøg os her