TEST DIT FORHOLD – skal du slå op?

Er dit forhold ved at udvikle sig forkert eller måske ligefrem voldeligt? Mange har volden tættere på, end de regner med. Svar på spørgsmålene og find ud af, om du skal holde fast i dit forhold eller straks komme ud af forholdet.
(Testen kan også hentes her)

Har din kæreste et stort temperament og en kort lunte?

 JA  NEJ

Er din kæreste meget jaloux?

 JA  NEJ

Starter din kæreste tit skænderier, hvor han/hun f.eks. også skubber, rusker eller griber fat i dig?

 JA  NEJ

Bestemmer din kæreste over dig?

 JA  NEJ

Prøver din kæreste at bestemme, hvad tøj du må have på?

 JA  NEJ

Bestemmer din kæreste, hvem du må tale og ikke tale med?

 JA  NEJ

Vil din kæreste altid vide, hvor du er, og hvem du er sammen med?

 JA  NEJ

Fortæller din kæreste dig, hvornår du skal være hjemme?

 JA  NEJ

Undertrykker din kæreste dig? Dine behov? Drømme?

 JA  NEJ

Tager din kæreste al din tid? Og nægter dig at have andre interesser?

 JA  NEJ

Skader din kæreste dig fysisk?

 JA  NEJ

Bliver din kæreste sur, når du er uenig med ham/hende?

 JA  NEJ

Presser din kæreste dig til sex, når du ikke har lyst?

 JA  NEJ

Taler din kæreste grimt til dig og ydmyger dig i andres påhør?

 JA  NEJ

Er du indimellem bange for din kæreste? Og for, hvad han/hun kan finde på at gøre mod dig?

 JA  NEJ

Har du nogensinde selv slået en kæreste?

 JA  NEJ

Har du selv oplevet vold hjemme?

 JA  NEJ

Fortæller din kæreste dig, at der ikke er andre, der vil have dig?

 JA  NEJ

Hvis du har svaret JA til flere af spørgsmålene

– bør du tale om det med en ven eller en voksen, du stoler på. Du bør samtidig overveje at skride til handling. For selvom det er sundt at være uenige og diskutere, er det helt forkert, hvis diskussionerne med din kæreste gør dig utryg eller ligefrem udvikler sig til slagsmål.

Du kan også vælge at skrive et anonymt brev til vores brevkasse eller ringe på vores hotline på tlf.nr.: 20 67 05 06, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre eller har spørgsmål om kærestevold eller vold i familien.
Ingen fortjener at leve i frygt i et forhold, der er enten voldeligt eller på vej til at blive det. Husk du bør slå op, hvis din kæreste nogensinde slår dig. For er det først sket en gang, sker det efter al sandsynlighed igen.
Men at forlade et voldeligt forhold er ikke altid lige nemt. For mange er det et brud med hverdagen, som kan medvirke til, at man føler sig endnu mere fortabt.

Hvis du er i et voldeligt eller potentielt voldeligt forhold og har besluttet dig til at gennemføre bruddet, så skal du forberede dig godt. Opbyg et sikkerhedsnet hos venner og familie inden bruddet – personer, som gør dig tryg og er til at stole på. Så du har nogle, der virkelig holder af dig, og som du kan støtte dig til, hvis bruddet viser sig hårdere, end du lige regnede med. Det skaber tryghed at vide, at du ikke er alene.