Hos Bryd Tavsheden er der hver dag året rundt unge, der henvender sig for at søge hjælp og rådgivning i forbindelse med vold. Nogen af de unge har været udsat for kærestevold. Lyt med, når Caroline fortæller om sine oplevelser.
Fælles
- Lyt til podcasten Lyden af vold.
- Tal om:
- Hvilke kilder deltager i podcasten?
- Hvad er formålet med at anvende netop disse kilder?
- Hvad er podcastens overordnede formål?
- Hvilke budskaber lægger I mærke til i podcasten?
- Hvilke virkemidler bliver anvendt for at forstærke podcastens budskaber?
- Hvilken viden får I om kærestevold?
- Hvilken viden får I om gode råd til unge, der er udsat for kærestevold?
Lyden af vold
Par
- Find sammen med en makker.
- Tal om:
- Hvilke dilemmaer står Karoline i, mens hun er udsat for kærestevold?
- Hvilke af Anders’ vigtige pointer vil I særligt fremhæve?
- Producer en kort lydfortælling på en af jeres telefoner. Brug appen Memoer. Jeres lydfortælling skal:
- Tage udgangspunkt i en realistisk scene i Karolines liv, hvor hun kontakter Bryd Tavsheden.
- Indledes med Karolines opringning til Bryd Tavsheden.
- Indeholde samtalen mellem Karoline og rådgiveren og vare maks. to minutter.
- Vise, hvad I har lært om betoning, sprog, rådgivning og kærestevold.
- Indeholde realistiske lydrekvisitter, der understøtter stemningen i lydfortællingen.
Fælles
- Præsenter og afspil jeres lydfortællinger i klassen.
- Tal om:
- Hvilke dilemmaer og råd har I valgt at formidle med jeres lydfortællinger?
- Hvordan understøtter betoning og lydrekvisitter stemningen i lydfortællingerne?
- Hvornår ville Alberte ringe til Bryd Tavsheden, hvad ville hun sige, og hvordan ville hun lyde i sit opkald?
Læreguide
Eleverne udvider deres viden om kærestevold gennem den auditive oplevelse, som de får med formidlingen gennem podcast. Denne udgave i podcastserien Lyden af vold handler om kærestevold, men også om, hvordan unge, der er udsat for vold, kan komme videre. Eleverne anvender podcastens indhold og den viden, som de i øvrigt har tilegnet sig om kærestevold, når de fortolker temaet i deres egne produktioner af scenariebaserede lydfortællinger.
- Eleverne skal bruge mobiltelefoner og appen Memoer.
