SPØRGSMÅL OG SVAR

Vold er, når et eller flere familiemedlemmer gentagne gange bliver krænket psykisk og/eller fysisk. Vold kan være af fysisk karakter, fx når et barn/voksen bliver slået, sparket, revet i håret, men det kan også være at blive spyttet på, nevet, skubbet osv. Det er det, man kan betegne som den synlige vold.

Psykisk vold er sværere at gøre rede for, både fordi den ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje, men også fordi menneskers grænser for hvad de vil finde sig i er meget forskellige. Psykisk vold i familien kan derfor komme til udtryk på flere måder, det kan fx være at en eller flere medlemmer af familien skaber frygt ved gentagende gange at tale nedsættende, kritisere, true med afstraffelser og lignende til andre familiemedlemmer. Det kan også være, at et familiemedlem tvinger andre familiemedlemmer til at gøre ting, der er ydmygende. Det kan fx være at spærre et familiemedlem inde, at tvinge nogen til at gøre ting, de ikke har lyst til, at udsætte nogen for ydmygelser i offentlighed og lignende. Psykisk vold er også at være vidne til, at et andet familiemedlem bliver udsat for fysisk og psykisk vold.

Der kan godt være psykisk vold i en familie uden at der er fysisk vold. Men er der fysisk vold i en familie, vil der altid være psykisk vold, fordi frygten for, hvornår der igen sker voldshandlinger, skaber utryghed og angst hos både børn og voksne i en familie. Når en eller flere familiemedlemmer er voldelige, påvirker det hele familien, også pårørende, der har kendskab volden.

Det kan være meget svært at se, om et barn vokser op med vold i familien, da mange voldsramte familier gør alt, hvad de kan for at skjule volden udadtil. Voldsramte børn og unge vil ofte beskytte deres forældre, og derfor fortæller de ikke andre om volden.

Derudover er børn og unges reaktioner på vold meget forskellige. Nogle reagerer tydeligere end andre – de er fx meget indelukket og er tydeligt kede af det, angste, holder sig for sig selv. Andre er fx meget optagede af at være dygtige til alt, hvad de gør, mens andre kan være aggressive i perioder, pludseligt opfarende eller påkalder sig opmærksomhed ved at gøre noget uventet. Der er også børn og unge, der er ikke umiddelbart udviser tegn på, at de har det dårligt. De har lært at undertrykke deres angst og vrede, og derfor kan et tegn fra dem i stedet være et trist blik i øjnene på trods af et smil på læben. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sine kammerater og måske ind i mellem tage en snak om, hvordan man går og har det.

Ifølge de nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) oplever hvert 6. barn vold i hjemmet. Det svarer til 3-4 i hver skoleklasse.
Det er en fordom, at vold i familien kun sker i økonomisk og socialt dårligt stillede familier og i bestemte geografiske områder. Vold i familien er et udbredt problem i hele Danmark. Familievold sker i alle samfundslag i Danmark og i alle landets regioner, men nogle familier er bedre til at skjule volden end andre.
Forældre slår af mange grunde. Nogle forældre er selv vokset op med vold i familien. Måske er de selv eller deres søskende blevet slået som børn, eller måske har de set deres far og mor slå på hinanden. Et barn der vokser op med vold i familien lærer derfor, at konflikter bliver løst med vold. Derfor er der stor risiko for, at de også vil slå deres egne børn.

Der kan også være andre medvirkende grunde til, at forældre slår deres børn. For eksempel kan arbejdsløshed, dårlig økonomi, skilsmisse, afhængighed af fx alkohol, stoffer, ludomani osv. betyde, at forældrene ikke har overskud til at tage sig af deres børn, og derfor bruger fysisk/psykisk vold til at stoppe konflikter. Det kan også være, at familien kommer fra en kultur, hvor det er accepteret at slå børn som et led i opdragelsen. I Danmark er det forbudt ved lov at slå sine børn. Når man bor i Danmark er det derfor ulovligt at slå sine børn.

I 1997 blev revselsesretten ophævet, og siden da har det været forbudt i Danmark, at forældre udøver vold på deres børn. Da det er forbudt, er det samtidig også strafbart, hvis forældre alligevel volder deres børn. Hvis overtrædelsen resulterer i fængselsstraf, er det voldens karakter, der afgør straffens længde. Der kan også være tale om, at voldsudøveren bliver dømt til at udføre samfundstjeneste. Samfundstjeneste er et alternativ til frihedsberøvelse i fængsel og betyder, at den dømte skal udføre et arbejde for en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål. Arbejdet skal være af en type, som ellers ikke ville blive gjort.

Fængselsstraf løser ikke alene problemerne med vold mod børn eller mod andre familiemedlemmer. Når der er vold i en familie, har familien brug for hjælp til at lære andre og bedre måder at håndtere konflikter på. Det kan bopælskommunen hjælpe familien med, og derfor er det vigtigt, at familiemedlemmer, pårørende eller andre, der får kendskab til vold i familien reagerer ved enten at tale med familiemedlemmerne eller anmelde volden til politi eller kommune. Anmeldelse og underretning til politi eller kommune kan ske anonymt.

Når man bor i Danmark og får kendskab til, at et barn bliver udsat for vold, har man pligt til at underrette socialforvaltningen i kommunen, som barnet bor i. Alle som er offentligt ansatte har udvidet underretningspligt. Det gælder også enhver læge, samt medarbejdere ved private pasningsordninger og ansatte ved de frie grundskoler og frie kostskoler.

Når en sagsbehandler på kommunen får kendskab til, at et barn bliver oplever for vold i familien, vil det ofte være hele familien, der får tilbudt hjælp. Det er vigtigt at sikre barnets trivsel både på kort og på lang sigt. Derfor vil det ofte være hele familien, der får tilbudt hjælp i form af familieterapi, så alle familiemedlemmer lærer at kommunikere og løse konflikter uden brug af vold. I nogle tilfælde vil det bedste for børnene være at bo hos nogle andre voksne i en periode. Det kan fx være andre familiemedlemmer eller en plejefamilie, der er gode til at passe på børn, der har oplevet noget voldsomt. Når kommunen hjælper en familie, er det kommunen, der betaler udgifterne.

Voldsramte børn og unge kan også få råd og vejledning om deres situation ved at skrive til webbrevkassen her på brydtavsheden.dk.

Vold i familien og kærestevold er tabuer. Det betyder, at befolkningen i Danmark, synes det er svært at tale om vold i familien og kærestevold.

For de voldsramte familier er det svært at tale om, fordi de er bange for, at volden skal blive værre, og mange er også flove over, at det sker i netop deres familie. For pårørende og andre tæt på de voldsramte familier, er det ofte svært at tale om volden, fordi de er bange for at gøre ondt værre ved at spørge til volden. For udenforstående kan det også være svært at forstå, hvorfor ofrene ikke flytter væk, gør forholdet slut, går til politiet eller gør noget helt tredje for at stoppe volden.

Børn, der oplever vold i familien, kan føle stor skyld og tro, at de selv er skyld i volden, fordi de fx ikke har opført sig ordentligt. Børn er ofte også bange for, at mor og far kommer i fængsel, eller at de måske selv skal bo et andet sted, hvis de røber hemmeligheden til nogen. Men det er vigtigt at understrege, at der er mange familier, der får hjælp, uden at far, mor eller andre kommer i fængsel, eller at børnene bliver fjernet fra hjemmet. For nogle børn og unge kan det også være et ønske fra barnet eller den unges side at flytte hjemmefra, hvilket de kan få hjælp til, hvis de bryder tavsheden om volden. Det gælder også for unge, der er udsat for kærestevold. Det er ofte meget svært at bryde ud af et forhold, hvor de stadig elsker deres kæreste, og fordi kæresten måske også lover, at volden aldrig sker igen.

For voldsramte børn, unge og voksne er det ofte mere angstprovokerende at forsøge at ændre deres situation end det er at leve med volden, fordi de frygter en forværring af deres situation. Derfor vælger mange at holde volden for sig selv i stedet for at gå til politiet eller andre myndigheder.

Kærestevold er, når en part i forholdet bliver krænket psykisk og/eller fysisk. Vold kan være af fysisk karakter, fx slag, spark, rive i hår, men det kan også være at spytte, nive og skubbe. Det er det, man kan betegne som den synlige vold.

Psykisk vold er sværere at definere, både fordi den ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje, men også fordi menneskers grænser for, hvad de vil finde sig i er meget forskellige. Psykisk vold mellem kærester kan komme til udtryk ved, at den ene part skaber frygt ved gentagende gange at tale nedsættende, kritisere, true med afstraffelser og lignende. Psykisk vold kan også være at tvinge sin kæreste til at gøre ting, der er ydmygende. Det kan fx være at spærre kæresten inde, at tvinge kæresten til at gøre ting, vedkommende ikke har lyst til, at udsætte kæresten for ydmygelser i offentlighed.

Der kan godt være psykisk vold i et kæresteforhold uden, at der er fysisk vold. Men er der fysisk vold i kæresteforholdet, vil der altid være psykisk vold, fordi frygten for, hvornår der igen sker vold skaber utryghed og angst hos voldsofferet.

Tidlige tegn på et voldeligt kæresteforhold kan være, at den ene part gerne vil kontrollere alt, hvad den anden tænker og gør. Det kan fx være at begrænse den anden i at se sine kammerater, eller måske tjekke den andens sms’er, e-mails og facebook-profil for hele tiden at holde øje med, hvem kæresten har kontakt med. Tidlige tegn kan også være, at den ene part gradvist bliver mere kritisk over for sin kæreste, fx ved at kritisere vedkommendes udseende, intelligens, bekendtskaber osv.

Måske har du en kammerat, der er i voldeligt kæresteforhold. Tegnene kan fx være, at din kammerat trækker sig mere ind i sig selv og ikke længere deltager i de ting, som I normalt har gjort sammen. Det kan fx være, at han/hun dropper videoaftenerne, fodbolden eller andre aftaler. Hvis du er i tvivl om, at din kammerat er i et voldeligt kæresteforhold, så spørg eller skriv en sms til din kammerat og fortæl, at du er bekymret for ham/hende. Det første skridt til at stoppe volden er ved at tale om den, og du kan hjælpe din kammerat ved at tale med ham/hende om volden.

Tag testen ‘Test dit forhold’, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i et voldeligt kæresteforhold.

Kærestevold er tabu. Det betyder, at det er et problem som mange mennesker har svært ved at tale om. Derfor er det ikke til at sige præcist, hvor mange familier, der lever med problemet. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er ca. 40.000 unge mellem 16-24 år i Danmark i et voldeligt kæresteforhold. Ud af dem bliver ca. 28.000 unge kvinder udsat for fysisk og psykisk vold af deres kæreste, og det samme gælder for ca. 12.000 unge mænd. Men der er sandsynligvis tale om mange flere, fordi mange voldsramte unge ikke fortæller nogen om volden.

(Undersøgelse: Unge og kærestevold i Danmark, Nina Maria Schütt, Marie Louise Frederiksen og Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København 2008.)

Hvis der er tale om vold i familien, er det som udgangspunkt ikke et barns ansvar at stoppe volden i sin familie. Men hvis ingen kender til volden, kan det være svært for andre at hjælpe barnet og familien. Derfor er det første skridt til at stoppe volden at fortælle det til en voksen, så vedkommende kan støtte og hjælpe barnet.

Hvis man er i et voldeligt kæresteforhold er det første skridt til at stoppe volden også at bryde tavsheden om den. Både den voldsramte og den voldelige har brug for hjælp. Når man er i et voldeligt forhold er det svært at se, hvad man skal gøre for at stoppe volden. Derfor er det nødvendigt at tale med en voksen.
Den voksne kan fx være et familiemedlem, en lærer, egen læge, en kammerats mor/far eller en anden voksen, som man har tillid til.

Man kan også tage kontakt til politiet eller bopælskommunen. Hvis man ikke bryder sig om at ringe, kan man sende en anonym underretning om volden til kommunen, hvor man beskriver forholdene. Typisk er det første skridt ved en anmeldelse at finde ud af, hvorfor volden er opstået i familien. Derefter vil fagpersoner hjælpe og støtte familien til at opbygge et sundere forhold til hinanden, hvor vold ikke er accepteret.

Det første skridt til at stoppe volden er at bryde tavsheden om den, så både voldsudøvere og voldsofre kan få hjælp til at bryde voldsmønstret og til at få et liv uden vold.

Det er utrolig vigtigt at lytte til en ven/veninde, der fortæller, at de oplever vold i deres liv. Lyt og tilbyd din hjælp.

Hvis din kammerat vælger at betro sig til dig, så vær altid parat til at lytte – at bryde tavsheden om volden er det første skridt på vejen mod et liv uden vold. Lyt derfor altid til, hvad hun eller han fortæller og vær altid parat til at lytte og støtte, når behovet opstår.

Spørg også, hvordan du kan hjælpe. Måske har han eller hun brug for din støtte til at samle mod og styrke til at tale med en voksen, der kan hjælpe med at ændre den ulykkelige situation, som han/hun befinder sig i. Måske er din ven endnu ikke parat til at opsøge hjælp og har måske også bedt dig om at holde tæt med hemmeligheden. I et sådan tilfælde er det nødvendigt at vurdere om situationen, som din ven befinder sig i, er farlig. Det er meget værdifuldt at have en ven, som man kan fortælle alt til og vide, at de hemmeligheder, man har sammen, aldrig bliver afsløret for andre. Desværre kan der være situationer, hvor tavshed kan få alvorlige konsekvenser for andre.

Hvis du har en ven, der bliver udsat for vold, kan det volde ham eller hende store skader på krop og sjæl, hvis han eller hun ikke får hjælp hurtigt. Vold er alvorligt og sætter ar på krop og sjæl, og det er ulovligt i Danmark. Derfor har vi alle pligt til at anmelde vold, når vi får mistanke eller vished om, at nogen bliver udsat for vold. Derfor er det vigtigt, at du taler med en voksen, som du har tillid til, der kan vurdere, om din ven har behov for hjælp. Det er derfor ikke i denne situation, at du gør din kammerat en tjeneste ved at holde på hemmeligheden.

Vores forening arbejder primært med oplysning og forebyggelse. Men hvis vi får kendskab til, at et barn eller ung oplever vold uden, at der bliver grebet ind fra barnets omgivelser, tager vi kontakt til politi eller kommune, der herefter tager hånd om barnet. Alle, der får kendskab til, at et barn oplever vold, har pligt til at anmelde det til politiet eller til at underrette de sociale myndigheder.

Foreningen har også en webbrevkasse, hvor voldsramte børn og unge kan skrive anonymt til og få hjælp. Det er syv søde og dygtige fagfolk, der besvarer henvendelserne inden for 24 timer, og det gør de alle årets dage

Det første skridt til at ændre sin voldelige adfærd er at erkende, at man har et problem. Når man er voldelig har man brug for hjælp til at ændre sin adfærd. En voldelig adfærd over for eksempelvis en kæreste eller et familiemedlem kan fx være, at slå, sparke, skubbe, rive eller spytte osv. Men det kan også være, hvis man ofte nedgør, kritiserer, håner, truer, skælder ud, frihedsberøver og/eller begrænser en andens handlings- og ytringsfrihed osv.

Hvis du er voldelig, kan du få hjælp til at ændre din adfærd. Se fx følgende tilbud.

www.henrikmunkholm.dk

www.voldmodkvinder.dk

Krisecentre for mænd