LYT, FORSTÅ, HJÆLP

SOM PRIVATPERSON

Hvis du kan se, at din ven har det svært, og du har mistanke om, at han eller hun er udsat for vold, så kan du hjælpe.

Det kan være ensomt og skamfuldt at være en, der bliver slået eller råbt af og rigtig svært at åbne sig og bryde tavsheden. Derfor er det en stor støtte, at der er en, der vil lytte og hjælpe med at snakke om det svære. Du kan være den, der hjælper. Ved forsigtigt at spørge ind og lytte, giver du din ven en at dele det med, så han eller hun ikke længere er alene. Det er svært at tale om, så det er vigtigt at give fortællingen den tid, det tager. At turde lytte og at kunne rumme, det kræver også meget af dig, men det gør en forskel. Selvom volden ikke forsvinder af at tale om det, har I nu taget det første og ofte sværeste skridt – at åbne og dele historien med et andet menneske.

Måske tager det lidt tid, før din ven tør tale med andre end dig – det er vigtigt, at du giver plads til det.

For at komme videre herfra, er det en god ide at få en voksen til at hjælpe jer. Sammen kan I finde ud af, om det skal være en af jeres forældre, en lærer på skolen eller en anden voksen, som din ven har tillid til. Prøv at snakke om det gode ved at få hjælp fra en voksen og foreslå eventuelt en, du selv har tillid til, hvis din ven ikke har nogen. Det kan også være, at I først bruger en anonym rådgiver – hos os eller et andet sted. Det er vigtigt, at I har en voksen med til at hjælpe jer.

Brug hjemmesiden sammen

I kan bruge vores hjemmeside sammen som støtte i jeres snak og for at få gode råd. I kan skrive et brev, gå på chatten, ringe til os eller komme ind i BASEN. Alle steder sidder der rådgivere klar til at hjælpe jer.

Det kan også være en støtte, at I sammen læser brevene på vores hjemmeside fra andre unge, der er udsat for vold. Nogen gange hjælper det at vide, at der findes andre, der kæmper med de samme problemer. Og det kan gøre det lettere at snakke om det svære, når I ved, at andre oplever det samme.

Underretning

Har du mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for vold, har du som borger pligt til at underrette de sociale myndigheder.

Læs mere om underretning

SOM PROFESSIONEL

Mange børn og unge er alene og ensomme med deres oplevelser om vold. Det betyder, at mange af dem aldrig har talt med andre om deres oplevelser – hverken med kammerater, venner eller voksne omkring dem. Vold er tillige stærkt tabuiseret, og det er utrolig svært at bryde tavsheden.

Du kan være den, der hjælper!

Snak med barnet eller den unge

Den professionelle voksne, som barnet eller den unge henvender sig til, skal lytte, være interesseret og rummelig.

  • Vær nærværende og parat til at høre fortællinger af voldsom karakter
  • Giv dig tid
  • Anerkend henvendelsen og at barnet eller den unge faktisk bryder tavsheden
  • Vær ikke fordømmende i forhold til voldsudøveren
  • Snak med barnet eller den unge om hvordan han eller hun gerne vil have hjælp
  • Tempo – vær opmærksom på ikke at overskride barnets grænser i din iver for at hjælpe
  • Spørg kun efter det nødvendige for at du kan få overblik – forhør ikke!
  • Vurder barnets eller den unges sikkerhed efter jeres samtale
  • Informer evt. om dine handlemuligheder, og hvordan du kan og skal hjælpe
  • Lav aftaler om, hvad der helt præcist skal ske, når barnet eller den unge går ud af døren

Kvalificer din viden og gør noget

Det er ofte vanskeligt umiddelbart at tage stilling til, hvordan der skal handles. Tvivl er ofte et vilkår, når man skal hjælpe et barn eller en ung ud af volden. Vær professionel og håndter tvivlen.

  • Tal altid med en kollega og din leder, om det du hører
  • Dan jer et overblik over, om I skal handle akut
  • Sæt ord på din bekymring, “mavefornemmelse” og observationer
  • Kvalificer dem evt. med andre du arbejder sammen med, som kender barnet
  • Skriv ned undervejs
  • Beslut hvor lang tid, der må gå, før du handler
  • Gør noget

Du kan også altid kontakte den lokale børne-familieafdeling i kommunen for at få sparring på historien og blive mere klar på handlemuligheder i forhold til næste skridt.

Underretning

Vurderer du, at bekymringerne for barnet eller den unge er så alvorlige, at den hjælp du, og evt. dine kollegaer, kan give, ikke er tilstrækkelig, så skal du underrette de sociale myndigheder.

Som professionel har du skærpet underretningspligt.

Læs mere om skærpet underretning