I har nu lært Kevin en del bedre at kende. I er kommet tættere på hans dilemmaer og på de konsekvenser, Julies adfærd har for ham. Genskab afgørende scener i Kevins liv, og tal om hvornår hans grænser bliver overtrådt.
Fælles
- Find hver et udsagn i lokalet. Tag det udsagn, der siger jer mest fra Kevins brevkasseindlæg.
- Fordel jer i en dobbeltcirkel. Forklar jeres samtalemakker, hvorfor I har valgt jeres udsagn.
- Tal med jeres makker om:
- Hvad har udsagnet med vold at gøre?
- Er Julie bare forelsket?
- Kan Kevin være udsat for vold?
- Gentag op til tre gange med en ny makker, når den yderste cirkel går et skridt til venstre.
- Del lokalet op ved at tegne en grænse på gulvet med kridt. Jeres lærer læser nu de udsagn op, som I har talt om i dobbeltcirklen.
- Tag stilling til hvert udsagn: Er Julie gået over grænsen? Gå enten over grænsen eller bliv stående.
- Tal i klassen om, hvad vold kan være. Hvor går grænsen? Kan Kevin være udsat for vold? Hvis ja, hvilke af de syv typer af vold ser I nu tegn på i værket om Julie og Kevin?
Par
- Find sammen med en makker.
- Vælg en afgørende scene i Kevins liv, som I synes er særlig interessant at fremhæve.
- Undersøg i klassens tidslinje, hvilke af klyngeværkets tekster, der viser tegn på jeres udvalgte scene:
- Novelle
- Instagramopslag
- SMS-novelle
- Brevkasseindlæg
- Genskab jeres udvalgte scene med et tableau, der kun indeholder en eller maks. to personer. Et tableau er en stillestående opstilling, hvor I kan udtrykke følelser og handling med kropssprog og mimik. I må ikke sige noget, og I må ikke bevæge jer.
- Overvej, hvordan jeres kropssprog og mimik kan udtrykke den relation og stemning, der er mellem de to personer i jeres scene fra Kevins liv.
- Vælg en replik eller et citat fra de første fire dele af klyngeværket, der understreger jeres scene. I skal sige citatet højt, lige efter I har vist jeres tableau.
- Øv jeres tableau, så I med med mimik og kropssprog, i samspil med citatet, tydeligt fortolker en afgørende scene i Kevins liv.
Fælles
- Fordel jer i en cirkel.
- Gå på skift ind i midten af i cirklen som par og udtryk jeres valgte, afgørende scene i Kevins liv. Gæt, hvilken scene de andre fortolker.
- Tal om:
- Hvordan virker jeres fortolkninger af scener i Kevins liv?
- Hvilke scener i Kevins liv overrasker jer mest?
- Hvad ved I nu om Kevin?
Læreguide
Brug samtaler og bevægelse, når eleverne reflekterer over og tager stilling til udsagn om Julie og Kevins situation og efterfølgende fortolker autentiske og afgørende scener i værket med krop og bevægelse. Deltag gerne selv i aktiviteten.
- Print Lærerark 5, der er udsagn fra Kevins brevkasseindlæg ud. Klip udsagnene ud og hæng dem op i lokalet.
- Medbring kridt eller malertape.
