Vold i hjemmet sker alle steder i Danmark og i alle slags familier og samfundslag.
Men nogle familier er mere udsatte for, at der kan opstå vold i hjemmet. Hvilke familier det kan være, skal I undersøge nu.
Fælles
- Læs sammen faktaboksen og teksten i afsnittet Nogle grupper af børn er i større omfang udsat for vold på side 5 i analysenotatet fra Børnerådet.
- Tal i klassen om:
- Hvilke informationer overrasker jer ikke?
- Hvilke informationer overrasker jer?
- Hvilke tre karakteristika bliver fremhævet som særligt betydningsfulde for, hvilke børn, der oplever vold i hjemmet?
Grupper
- Find sammen i de tre grupper, som jeres lærer inddeler jer i:
- Gruppe 1: Sammenhæng mellem alkohol- og/eller stofmisbrug og vold.
- Gruppe 2: Sammenhæng mellem diagnoser og vold.
- Gruppe 3: Sammenhæng mellem etnisk oprindelse og vold.
- Fordel nu rollerne herunder mellem jer i gruppen:
- Oplæsning af teksten.
- Informationer, der overrasker.
- Informationer, der ikke overrasker.
- Læs nu følgende del af Børnerådets analysenotat om vold i hjemmet:
- Gruppe 1: Læs tekst og diagrammer fra side 6 til side 8.
- Gruppe 2: Læs tekst og diagrammer fra side 9 til side 10 øverst.
- Gruppe 3: Læs tekst og diagrammer fra side 10 til side 15.
- Udfyld Elevark 3 sammen i gruppen når I har læst både tekst og diagrammer om jeres område. Find gerne selv på flere relevante oplysninger, som I kan dele med de andre grupper om lidt.
- Klip gruppens sætninger ud og fordel dem mellem jer.
Fælles
- Stil jer i en fælles rundkreds. Medbring hver jeres sætning.
- Sig jeres sætninger på skift. I kan vælge at tale om et af de tre område ad gangen, eller I kan bruge sætningernes numre, så alle med sætning nr. 1 begynder. Hjælp hinanden i gruppen med at uddybe, hvad I mener med hver sætning.
- Tal i klassen om:
- Hvilke voldsmønstre kan I se tegn på i de tre områder?
- Hvilke fordomme har I om de tre områder?
- Hvad har I lært om undersøgelser og formidling med diagrammer?
- Hvordan vil I bruge jeres nye viden om vold i hjemmet?
Læreguide
Eleverne undersøger samfundsfaglige kilder og metoder, når de sammen reflekterer over, hvilken betydning sociale og kulturelle forhold har på, hvilke familier der er i særlig risiko for at opleve vold i hjemmet. Vær særligt opmærksom på sårbare elever, når du inddeler eleverne i de tre grupper: 1. Hjem med alkohol- og/eller stofmisbrug, 2. Børn med diagnoser, 3. Etnisk oprindelse. Sørg for, at sårbare elever altid har mulighed for at trække sig fra aktivitetens samtaler. Gruppe 3 skal læse og analysere en del mere til end gruppe 1 og 2.
- Print Elevark 3 til hver gruppe.
- Medbring sakse.
