Gå på opdagelse i hinandens lydproduktioner. Undersøg, hvordan I fortolker Albertes situation og hendes relation til sin mor forskelligt.
Par
- Find sammen med to andre par, der arbejdede sammen i aktiviteten Mor, det er mig. Medbring høretelefoner og telefonen med jeres lydbeskeder.
- Skab mulighed for at sende jeres lydbeskeder til de to andre par.
- Find en lyttestation langt væk fra de to andre par. Det kan være indendørs eller udenfor – I må ikke kunne se eller høre de to andre par.
- Send jeres fire telefonsvarerbeskeder til de to andre par i intervaller af to minutter.
- Lyt undervejs til de telefonsvarerbeskeder, som I modtager fra de to andre par.
- Tal om:
- Hvad drejer de to andre telefonsvarer-noveller sig om?
- Hvordan fortolker de to andre par Albertes situation?
- Hvordan bruger de andre par sproget og betoning til at vise en udvikling?
- Hvilken betydning har tidsintervallerne for jeres oplevelse af de to telefonsvarer-noveller?
Grupper
- Find sammen med de to andre par igen.
- Tal om jeres oplevelser af at modtage hinandens telefonsvarer-noveller. Brug sætningsstarterne her, hvis de kan inspirere jer:
- Jeres telefonsvarer-novelle minder mig om …
- Jeg oplever jeres fortolkning af Albertes situation som …
- Jeres betoning får mig til at tænke på …
- Jeres sprog får mig til at forstå relationen mellem Alberte og hendes mor som …
Fælles
- Tal i klassen om:
- Hvordan virker det på jer, at I skal bruge nogle af morens egne ord i Albertes svar?
- Hvilket indhold i de andres telefonsvarerbeskeder virker særligt interessant? Hvorfor?
- Hvilke forskellige fortolkninger af Alberte og relationen til hendes mor har I oplevet?
- Hvilken fortolkning af Alberte er mest troværdig? Hvilken overraskede jer mest?
- Hvilken ny viden har I fået om telefonsvarer-noveller og betoning og timing som virkemidler?
- Er telefonsvarer-noveller litteratur?
- Åbn jeres sidste besked til en af jeres forældre:
- Hvilket sprog bruger I, når I kommunikerer med jeres forældre?
- Hvilket sprog bruger jeres forældre?
Læreguide
Eleverne formidler og modtager forskellige fortolkninger af Albertes situation og dilemmaer gennem produktioner af Albertes telefonsvarerbeskeder til sin mor.
Inddel klassen i grupper med tre par i hver gruppe. Eleverne bliver altså sammen med den makker, som de arbejdede sammen med i aktiviteten Mor, det er mig.
- Hvert par skal bruge en telefon og høretelefoner – gerne en udgave, som parret kan bruge samtidig.
