Vis i et Instagramopslag, lavet af Alberte_Pedersen5000, hvordan I fortolker Albertes aften, da hun modtager sms’erne fra Ida.
Alene
- Brug de erfaringer med Instagramopslag som litterær genre, som du har fået i arbejdet med Albertes fem Instagramopslag tidligere i dette kapitel. Brug også din viden om Albertes liv og hendes forhold til Ida fra sms-novellen og de fem Instagramopslag.
- Vælg, hvilken begivenhed fra aftenen, Albertes opslag skal handle om:
- Da hun er til familiefesten.
- Da hun venter ved Idas dør.
- Da hun og Ida spiser chokoladedessert sammen sidst på aftenen.
- Da hun er taget hjem.
- Overvej, hvad Albertes Instagramopslag skal dreje sig om, og hvad hun vil vise med sit opslag:
- Hvilket foto vælger Alberte at lægge op?
- Hvilken tekst tilføjer hun i sit opslag?
- Hvilke emojis og # bruger Alberte?
- Hvordan kommenterer Ida opslaget?
- Hvordan kommenterer andre opslaget?
- Hvad svarer Alberte?
- Tag billedet, som du vil vise i opslaget.
- Læg Albertes Instagramopslag på klassens Instagramprofil eller brug skabelonen her.
Fælles
- Udstil jeres Instagramopslag i klassen – enten ved at printe dem ud eller vise dem på jeres skærme.
- Tal i klassen om:
- Hvad vil Alberte gerne opnå med sit opslag?
- Hvorfor vælger hun lige netop dette billede og denne tekst?
- Hvordan vælger I at forstå kommentarerne?
- Hvad har jeres opslag ikke vist om jeres oplevelser af Alberte?
Læreguide
Eleverne digter videre på sms-novellen om Alberte og Idas forhold gennem egne produktioner af Instagramopslag. Med Instagramopslag, som eleverne tidligere i forløbet har arbejdet med som litterær genre, fortolker og remedierer de nu deres egne fortsættelser af klyngeværket om Alberte.
- Opret en Instagramprofil til klassen, hvor eleverne kan lægge deres opslag op. Alternativt kan Instagramopslagene produceres her og efterfølgende downloades som billedfiler.
- Beslut om produktionerne skal udstilles i klassen på skærm, eller om opslagene skal printes ud og hænges op.
- Eleverne skal bruge telefon og evt. computer.
Hvis I anvender Instagram, er I velkomne til at #brydtavsheden, så vi kan se resultatet af jeres litteraturproduktioner.
