Er det jeg oplever vold?
Mange der kontakter os er i tvivl, om det de oplever er vold. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle. Vores rådgivning er gratis og anonym.

Ofte stillede spørgsmål
Det er normalt at være bekymret og have spørgsmål om, hvad der sker, når du kontakter os. Læs hvad andre børn og unge gerne vil have svar på.
Hvad betyder det at være anonym?
Du kan altid vælge at være anonym. Både på chat, telefon og brevkasse. Det betyder, at du ikke behøver at dele dit navn eller hvor du bor.
Det vigtigste i vores rådgivning er, at du føler dig tryg i at dele dine oplevelser.
Hvad sker der, når jeg starter en rådgivning?
Når du starter en chat eller skriver til vores brevkasse, skal du udfylde et par oplysninger om dig selv, for eksempel din alder. Det hjælper os med at give dig den bedste rådgivning, men det er helt frivilligt, hvad du oplyser, og du behøver ikke bruge dit rigtige navn eller dele, hvor du bor.
Herefter bliver du sendt direkte videre til chatten eller brevkassen.
Hvad sker der efter en rådgivning?
Når du er færdig med en chat, sker der ikke mere, end at du bedt om at udfylde et spørgeskema. Det hjælper os med at gøre vores rådgivning endnu bedre. Vi håber, du har lyst til at besvare det. Efter du har skrevet til vores brevkasse, går der 1-3 dage, før du får svar.
Du kan altid kontakte os igen, hvis du har brug for at tale mere, men vi kan ikke kontakte dig, da rådgivningen er anonym.
Hvad hvis jeg ikke helt ved, hvad jeg vil chatte om?
Det er helt fint! Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil tale om, eller om det, du oplever, er vold. Vi taler om det, du har brug for. Du behøver ikke at forberede noget på forhånd.
Hvad er vold?
Det er ikke kun vold, hvis du bliver slået. Det er også vold, hvis du for eksempel bliver ydmyget, truet, overvåget eller talt grimt til.
Læs mere om vold
Brug for at chatte?
Har du brug for at chatte med nogen om vold eller det, du oplever? Vores rådgivere lytter og hjælper dig mandag til torsdag kl. 17-20.
Det er gratis og anonymt.
Chat med os
Skal vi tage den over telefonen?
Ring til os og tal med en rådgiver om vold eller det, du oplever. Vi lytter, svarer på dine spørgsmål og hjælper dig videre.
Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 17-20.
Ring til os
Har du brug for en at tale med?
Få et gratis og fortroligt samtaleforløb med din egen rådgiver. Sammen taler i om det, du oplever, finder svært eller har været udsat for.
Samtaleforløb
Et fællesskab for unge, der er kommet ud af volden
Her kan du møde andre unge, der forstår, hvordan det er, at have været udsat for vold. Der er plads til at dele og lytte. Eller bare være med, uden at skulle forklare sig selv.
Drop-in møder