Hvad er vold?

Vold er, når et eller flere familiemedlemmer gentagne gange bliver krænket psykisk og/eller fysisk. Volden kan være af fysisk karakter, fx når et barn eller en voksen bliver slået, sparket eller revet i håret, men det kan også være at blive spyttet på, nevet, skubbet osv.

Psykisk vold i familien kan komme til udtryk på flere måder. Det kan fx være, at et eller flere medlemmer af familien skaber frygt ved gentagne gange at tale nedsættende, kritisere, true med afstraffelser og lignende over for andre familiemedlemmer. Det kan også være, at et familiemedlem tvinger andre familiemedlemmer til at gøre ting, der er ydmygende. Det kan fx være at spærre et familiemedlem inde eller at udsætte nogen for ydmygelser i offentligheden og lignende. Psykisk vold er også at være vidne til, at et andet familiemedlem bliver udsat for fysisk og psykisk vold.

Der kan godt være psykisk vold i en familie, uden at der er fysisk vold. Men er der fysisk vold i en familie, vil der altid være psykisk vold, fordi frygten for, hvornår der igen sker voldshandlinger, skaber utryghed og angst hos både børn og voksne i en familie. Når en eller flere familiemedlemmer er voldelige, påvirker det hele familien, også pårørende, der har kendskab til volden.

Det kan være meget svært at se, om et barn vokser op med vold i familien, da mange voldsramte familier gør alt, hvad de kan, for at skjule volden udadtil. Voldsramte børn og unge vil ofte beskytte deres forældre, og derfor fortæller de ikke andre om volden.

Derudover er børn og unges reaktioner på vold meget forskellige. Nogle reagerer tydeligere end andre – de er fx meget indelukkede, er tydeligt kede af det, angste og holder sig for sig selv. Andre er fx meget optagede af at være dygtige til alt, hvad de gør, mens andre er aggressive, pludseligt opfarende og/eller påkalder sig opmærksomhed ved at gøre noget uventet.

Der er også børn og unge, der ikke umiddelbart udviser tegn på, at de har det dårligt. De har lært at undertrykke deres angst og vrede, og derfor kan et tegn fra dem i stedet være et trist blik i øjnene på trods af et smil på læben. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sine kammerater og måske ind imellem tage en snak om, hvordan man har det.

Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI, 2016) oplever hvert 6. barn i 8. klasse vold i hjemmet. Det svarer til 3-4 børn i hver skoleklasse.

Ifølge en undersøgelse fra Børns Vilkår (2022) har 22 % af 1.156 elever i 8. klasse været udsat for fysisk vold i hjemmet inden for de seneste 12 måneder.

Det er en fordom, at børnevold kun sker i økonomisk og socialt dårligt stillede familier og i bestemte geografiske områder. Børnevold er et udbredt problem i hele Danmark. Børnevold sker i alle samfundslag i Danmark og i alle landets regioner, men nogle familier er bedre til at skjule volden end andre.

Forældre slår af mange grunde. Nogle forældre er selv vokset op med vold, hvor volden enten har været en måde at stoppe konflikter på eller en måde at opdrage på, som de har taget med sig ind i eget voksenliv.

Andre grunde til, at forældre udsætter deres børn for vold, kan være afhængighed af fx alkohol, stoffer, ludomani, dårlig økonomi eller pludseligt opståede kriser i forældres liv som sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed m.m.

I 1997 blev forældres revselsesret ophævet, og forældreansvarsloven blev vedtaget, og det blev forbudt for forældre i Danmark at udøve vold mod deres børn. Hvis forældreansvarsloven overtrædes, er det voldens karakter, der er bestemmende for, om overtrædelsen er strafbar.

Bor man i Danmark og får kendskab til, at et barn er udsat for vold, har man pligt til at underrette socialforvaltningen i den kommune, som barnet bor i. Alle, som er offentligt ansatte, har skærpet underretningspligt. Det gælder også enhver læge samt medarbejdere ved private pasningsordninger og ansatte ved de frie grundskoler og frie kostskoler.

Når der er vold i en familie, har familien brug for hjælp til at lære andre og bedre måder at håndtere konflikter på. Det kan bopælskommunen hjælpe familien med, og derfor er det vigtigt, at pårørende eller andre, der får kendskab til vold i familien, reagerer ved enten at tale med familiemedlemmerne, underrette kommunen eller anmelde volden til politiet. Anmeldelse og underretning kan ske anonymt.

Når en sagsbehandler i kommunen får kendskab til, at et barn er udsat for vold i familien, vil det ofte være hele familien, der får tilbudt hjælp. Uanset problemstillingen arbejder kommunen for at finde den bedste løsning for det enkelte barn og familien. Fokus er at sikre barnets trivsel både på kort og lang sigt.

I sjældne tilfælde vil det bedste for børnene være at bo hos nogle andre voksne i en periode. Det kan fx være andre familiemedlemmer eller en plejefamilie, der er gode til at passe på børn, der har oplevet noget voldsomt.

Voldsramte børn og unge kan også få råd og vejledning om deres situation, og hvad de kan gøre, ved at bruge rådgivningstilbuddene her på brydtavsheden.dk

Børnevold og kærestevold er tabuer, hvorfor mange mennesker i Danmark synes, det er svært at tale om.

Børn, der oplever vold i familien, kan føle stor skyld og tro, at de selv er skyld i volden, fordi de fx ikke har opført sig ordentligt. For voldsramte børn, unge og voksne er det ofte mere angstprovokerende at forsøge at ændre deres situation, end det er at leve med volden, fordi de frygter en forværring af deres situation. Børn er ofte også bange for, at mor og far kommer i fængsel, eller at de måske selv skal bo et andet sted, hvis de fortæller det til nogen. Derfor vælger mange at holde volden for sig selv i stedet for at gå til politiet eller andre myndigheder. Det samme gælder for unge, der er udsat for kærestevold.

Men det er vigtigt at understrege, at der er mange familier, der får hjælp, uden at børnene bliver fjernet fra hjemmet, eller at far, mor eller andre kommer i fængsel.

For pårørende og andre tæt på de voldsramte familier er det ofte svært at tale om volden, fordi de er bange for at gøre ondt værre ved at spørge til volden. For udenforstående kan det også være svært at forstå, hvorfor ofrene fx ikke flytter væk, gør forholdet slut eller går til politiet for at stoppe volden.

Kærestevold er, når en part i forholdet bliver krænket enten psykisk, fysisk eller seksuelt. Kærestevold kan være fysisk i form af slag, spark eller riven i håret. Det kan være psykisk i form af nedsættende, truende, ydmygende og kontrollerende adfærd. Og det kan være seksuel, hvor det ofte handler om, at seksuelle grænser overskrides uden samtykke.

Der kan godt være psykisk vold i et kæresteforhold, uden at der er fysisk vold. Men er der fysisk vold i kæresteforholdet, vil der altid være psykisk vold, fordi frygten for, hvornår der igen sker vold, skaber utryghed og angst hos voldsofferet.

Tidlige tegn på et voldeligt kæresteforhold kan være, at den ene part gerne vil kontrollere alt, hvad den anden tænker og gør. Det kan fx være at begrænse den anden i at se sine kammerater eller måske tjekke den andens sms’er, e-mails og SoMe-profiler for hele tiden at holde øje med, hvem kæresten har kontakt med. Tidlige tegn kan også være, at den ene part gradvist bliver mere kritisk over for sin kæreste, fx ved at kritisere vedkommendes udseende, intelligens, bekendtskaber osv.

Måske har du en kammerat, der er i et voldeligt kæresteforhold. Tegnene kan fx være, at din ven trækker sig mere ind i sig selv og ikke længere deltager i de ting, som I normalt har gjort sammen. Det kan fx være, at han/hun dropper spilaftenerne, fodbolden eller andre aftaler. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kammerat er i et voldeligt kæresteforhold, så spørg eller skriv en sms til din kammerat og fortæl, at du er bekymret for ham/hende. Det første skridt til at stoppe volden er at tale om den, og du kan hjælpe din kammerat ved at tale med ham/hende om volden.

Ifølge en undersøgelse fra 2018 udført af Statens Institut for Folkesundhed er omkring 10.500 kvinder og 5.500 mænd mellem 16 og 24 år inden for det seneste år blevet udsat for fysisk kærestevold.

Ifølge Epinion (2017) har 23 % af unge mellem 16 og 24 år, der er eller har været i et forhold, på et tidspunkt oplevet at få deres grænser overtrådt psykisk, og 15 % har oplevet at få deres grænser overtrådt fysisk.

Der er sandsynligvis tale om mange flere, fordi mange voldsramte unge ikke fortæller nogen om volden.

Det første skridt til at stoppe volden er at bryde tavsheden om den, så både voldsudøvere og voldsofre kan få hjælp til at bryde voldsmønstret og få et liv uden vold. Det er aldrig barnets eller den unges ansvar, at de udsættes for vold. Samtidig er det afgørende for at stoppe volden, at barnet eller den unge bryder tavsheden over for en voksen og får hjælp. Den voksne kan fx være et familiemedlem, en lærer, egen læge, en kammerats mor eller far eller en anden voksen, som man har tillid til.

Man kan også tage kontakt til politiet eller bopælskommunen. Hvis man ikke bryder sig om at ringe, kan man sende en anonym underretning om volden til kommunen, hvor man beskriver forholdene. Typisk er det første skridt ved en anmeldelse at finde ud af, hvorfor volden er opstået i familien. Derefter vil fagpersoner hjælpe og støtte familien til at opbygge et sundere forhold til hinanden, hvor vold ikke er accepteret.

Hvis din kammerat vælger at betro sig til dig, så vær altid parat til at lytte. At bryde tavsheden om volden er nemlig det første skridt på vejen mod et liv uden vold. Lyt derfor altid til, hvad din ven fortæller, og vær parat til fortsat at lytte og støtte, når behovet opstår.

Spørg også, hvordan du kan hjælpe. Måske har din kammerat brug for din støtte til at samle mod og styrke til at tale med en voksen, der kan hjælpe med at ændre den ulykkelige situation, som han eller hun befinder sig i. Måske er din ven endnu ikke parat til at opsøge hjælp og har måske også bedt dig om at holde tæt med hemmeligheden. I et sådant tilfælde er det nødvendigt at vurdere, om situationen, som din ven befinder sig i, er farlig. Det er meget værdifuldt at have en ven, som man kan fortælle alt til, og vide, at de hemmeligheder, man har sammen, aldrig bliver afsløret for andre. Desværre kan der være situationer, hvor tavshed og hemmeligholdelse kan få alvorlige konsekvenser for andre.

Hvis du har en ven, der bliver udsat for vold, kan det volde ham eller hende store skader på krop og sjæl, hvis han eller hun ikke får hjælp hurtigt. Vold er alvorlig og sætter ar på krop og sjæl, og det er ulovligt i Danmark. Derfor har vi alle pligt til at anmelde vold, når vi får mistanke eller vished om, at nogen bliver udsat for vold. Derfor er det vigtigt, at du taler med en voksen, som du har tillid til, og som kan vurdere, om din ven har behov for hjælp.

Bryd Tavsheden arbejder med at oplyse om, forebygge og rådgive voldsramte børn og unge via vores brevkasse, chat og telefonrådgivning, hvor voldsramte børn og unge kan skrive eller ringe anonymt til os og få hjælp. Derudover tilbyder vi samtaleforløb, gruppeforløb samt rådgivning i forbindelse med vores temaoplæg ude på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet.

Får vi kendskab til, at et barn eller en ung oplever vold, uden at der bliver grebet ind fra barnets omgivelser, underretter vi myndighederne, der herefter tager hånd om barnet. Alle, der får kendskab til, at et barn oplever vold, har pligt til at underrette de sociale myndigheder.

Det første skridt til at ændre sin voldelige adfærd er at erkende, at man har et problem. Når man er voldelig, har man brug for hjælp til at ændre sin adfærd. En voldelig adfærd over for eksempelvis en kæreste eller et familiemedlem kan fx være at slå, sparke, skubbe, rive eller spytte osv. Men det kan også være, hvis man gentagne gange nedgør, kritiserer, håner, truer, skælder ud, kontrollerer og/eller begrænser en andens handlings- og ytringsfrihed.

Hvis du oplever, at du har voldelige tendenser, er du også meget velkommen til at henvende dig i vores rådgivningstilbud. Du kan også få hjælp til at ændre din adfærd gennem behandling. Henvend dig hos egen læge for en henvisning til psykolog eller hos Dialog mod vold.