Ønsker du at klage over Bryd Tavsheden, så kan du gøre det her på siden.
Hvem kan klage?
Alle, der har været i kontakt med Bryd Tavsheden, kan klage.
Vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du har en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi nemlig ændre på det undervejs, og du kan få glæde af Bryd Tavshedens rådgivning.
Hvis du har forsøgt at være i dialog med os, men ikke synes, det har ændret noget, kan du udfylde klageformularen og sende den til os.
Hvad kan jeg klage over?
- Rådgiveres adfærd, det vil sige den måde, som medarbejdere eller frivillige opfører sig på.
- Dårlig eller decideret forkert rådgivning.
- Du følte dig ikke hørt eller rådgiveren lyttede ikke ordentligt til din fortælling.
- Ventetiden.
- Andet. der går dig på
Sådan sender du en klage
Vi har lavet en klageformular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage. Udfyld formularen nederst på siden.
Får jeg en kvitering?
Ja, du får altid en kvittering på mail, hvis du har opgivet din mailadresse, umiddelbart efter at vi har modtaget din klage.
Hvornår får jeg svar på min klage?
Du får svar på din klage indenfor 3-5 arbejdsdage (hverdage).
Jeg har en kommentar til rådgivningen, der ikke er en klage – hvor kan jeg give den?
Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar til: [email protected]
Er jeg anonym, når jeg klager?
Du er som udgangspunkt anonym med mindre at du opgiver din anonymitet i din klage.
Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre.
Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?
Når du sender en klage til BrydTavsheden, bliver den behandlet indenfor 5 arbejdsdage, herefter slettes al korrespondance.